Besluttet 3. september, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge
Dispensation til opførsel af lagerhal
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, at der meddeles dispensation fra Byplanvedtægt nr.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, at der
meddeles dispensation fra Byplanvedtægt nr. Ø2 for Unionsvej, Værkstedsvej m.v. til
en bebyggelsesprocent på 41 pct. for projektet,
en bygningshøjde på 10 meter, og
et rumfang på ca. 72.318 m³, svarende til 2,89 m³ pr. m² grundareal.
Baggrund og vurdering
The Whole Company Food A/S har ansøgt om dispensation fra Byplanvedtægt nr. Ø2 i
forbindelse med opførelse af en ny lagerbygning på ejendommen Unionsvej 4, 4600 Køge.
Ejendommen er beliggende i et område omfattet af Byplanvedtægt nr. Ø2 og anvendes i dag til
erhvervsformål i form af produktion, lager og administration.
Projektet omfatter opførelse af ca. 3.799 m² ny bebyggelse bestående af lager,
varemodtagelse, mellembygning og kontorfaciliteter. Den samlede bebyggelse på ejendommen
vil herefter udgøre ca. 10.368 m² svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 41.
Byplanvedtægten fastsætter blandt andet følgende bestemmelser for områdets bebyggelse
maksimal bebyggelsesprocent på 33
maksimal bygningshøjde på 8,5 meter
maksimalt rumfang på 2 m³ pr. m² grundareal
Det ansøgte projekt forudsætter dispensation fra alle tre bestemmelser.
Ansøger har herudover anmodet om, at dispensationerne fastsættes til en bebyggelsesprocent
på 50 og et rumfang på 3 m³ pr. m² grundareal. Dette overstiger det aktuelle projekts behov og
er begrundet i et ønske om mulighed for fremtidige mindre udvidelser uden fornyet
dispensationsansøgning.
Det foreliggende projekt er revideret efter en tidligere naboorientering. Som følge heraf er
bygningen flyttet mod nordvest længere væk fra Egedesvej, facaderne er ændret til lyse farver,
og der er indarbejdet ny randbeplantning mod Egedesvej.
Naboorientering
Der er gennemført naboorientering efter Planlovens § 20. Der er modtaget bemærkninger fra
beboere på Egebækvænge, Kibækvænge og det omkringliggende område.
Bemærkningerne vedrører primært bevarelse af beplantningsbæltet langs Egedesvej,
bygningens visuelle påvirkning af området, behovet for yderligere visualiseringer samt
bekymringer om de ansøgte dispensationer, bygningens omfang og højde, samt eventuelle
fremtidige støj-, lys- og driftsmæssige påvirkninger.
Flere naboer bemærker samtidig, at projektet er ændret i forhold til det oprindelige projekt,
blandt andet gennem bygningens placering, facadernes udformning og etablering af
beplantning.
Ansøger har oplyst, at den eksisterende kølecontainer fjernes som følge af den øgede
lagerkapacitet, og at projektet skal reducere behovet for ekstern lagerkapacitet og intern
transport.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningens planmæssige vurdering er, at projektet er blevet tilpasset på baggrund af de
tidligere indkomne bemærkninger, jf. bilag.
Forvaltningen vurderer derfor samlet, at det ansøgte projekt kan indpasses på ejendommen
under hensyntagen til områdets anvendelse til erhvervsformål og de ændringer, der er
foretaget efter naboorienteringen.
Forvaltningen lægger blandt andet vægt på, at
ejendommen er beliggende i et eksisterende erhvervsområde
projektet muliggør en udvidelse af en eksisterende virksomhed i Køge Kommune
bygningen er bearbejdet og placeret længere væk fra Egedesvej
der etableres ny randbeplantning mod boligområdet
projektet er ændret på baggrund af de indkomne bemærkninger fra naboorienteringen
den ansøgte højde er begrundet i virksomhedens oplysninger om lagerfunktionens
indretning og drift
Forvaltningen vurderer endvidere, at de ansøgte dispensationer ikke ændrer områdets
anvendelse til erhvervsformål eller områdets overordnede planmæssige karakter. Dog vurderer
forvaltningen ikke, at der kan meddeles dispensation til en bebyggelsesprocent på 50, da
projektet ikke nødvendiggør dette.
På den baggrund forelægges sagen for udvalget med henblik på stillingtagen til, om de
ansøgte dispensationer kan meddeles.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Køge Kommune, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.