Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 3. september, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge

Dispensationansøgninger til ny bebyggelse på Nyportstræde 4a, 4b - 6

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, at udvalget, tager stilling til, i hvilket omfang der kan meddeles dispensation til ny bebyggelse på ejendommen Nyportstræde 4.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget beslutter, at der ikke kan meddeles dispensation til ny bebyggelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, at
udvalget, tager stilling til, i hvilket omfang der kan meddeles dispensation til ny
bebyggelse på ejendommen Nyportstræde 4.

Baggrund og vurdering
Forvaltningen har siden 2022 været i dialog med ansøger om mulighederne for at realisere et
byggeri på ejendommen Nyportstræde 4. Ejendommen er i dag bebygget med et garageanlæg
fra 1940'erne.
Sideløbende med dialogen om ny bebyggelse på Nyportstræde 4, har ejer arbejdet med et
ønske om at nedrive ejendommen Nyportstræde 6.
Spørgsmålet om nedrivning blev behandlet i Klima- og Planudvalget den 30. oktober 2025,
hvor der blev meddelt afslag på ansøgningen om nedrivning af bygningen.
Sagen blev efterfølgende genoptaget og behandlet i Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget den
9. april 2026, hvor et flertal ønskede at imødekomme ansøgningen om nedrivning. Under
behandlingen benyttede et udvalgsmedlem sin standsningsret og krævede sagen forelagt
Kommunalbestyrelsen, da vedkommende ikke ønskede, at bygningen skulle nedrives.
Kommunalbestyrelsen behandlede herefter sagen den 28. april 2026 og gav tilladelse til
nedrivning af bygningen.
Projektet
Forvaltningen har gennem forløbet været i løbende dialog med ansøger og dennes rådgiver
om mulighederne for at udvikle ejendommen. I dialogen har der været fokus på bygningens
indpasning i den eksisterende bymæssige kontekst, herunder relationen til gadeforløb og den
omkringliggende bebyggelse.
Det ønskede byggeri fremstår som tre sammenbyggede bygninger i gadebilledet.
Nyportstræde 6 ønskes genopført med samme proportioner som eksisterende. Nyportstræde
4A ønskes opført med høj trempel og opnår dermed en facade der er højere en 3,25 meter.
Nyportstræde 4B ønskes opført i to etager og med en taghældning, der er lavere end 40
grader.
Ejendommene er beliggende inden for et område omfattet af bevarende Byplanvedtægt nr. 10
for området omkring Kirkestræde og Nyportstræde. Vedtægten har til formål at sikre områdets
kulturhistoriske værdier, herunder den middelalderlige bystruktur, den bevaringsværdige
bebyggelse samt den samlede arkitektoniske karakter.

Ansøger har gennem dialogforløbet været orienteret om, at det ønskede byggeri vil forudsætte
en dispensation fra den bevarende Byplanvedtægt nr. 10.
Jf. Byplanvedtægt nr. 10 kræver det ansøgte dispensation fra følgende bestemmelser:
§ 3. Bebyggelsens omfang og placering.
3. Ved bebyggelse ud over forhusbebyggelsen må den samlede
Udnyttelsesgrad ikke overstige o,40.
4. Bebyggelse må opføres i max. 1 etage med udnyttet tagetage, med en bygningshøjde
på max. 8 m og med en taghældning på 45'.
5. Afstanden fra terræn til udvendig tagflades skæring med udvendig mur må ikke
overstige 3,25 m.
6. Det ubebyggede areal må aldrig være mindre end det bebyggede.
Naboorientering
Der har været gennemført en naboorientering og forvaltningen har modtaget 11 høringssvar.
Høringssvarene omhandler blandt andet projektets højde, volumen og arkitektoniske udtryk i
forhold til den eksisterende bebyggelse og området kulturhistoriske karakter. Der er endvidere
bemærkninger vedrørende dispensationsansøgningens omfang, herunder forhold vedrørende
etageantal, bygningshøjde og facadeudformning.
Flere høringssvar indeholder desuden bemærkninger om indbliksgener, privatlivsforhold samt
påvirkning af lys- og solforhold på naboejendomme. Der er ligeledes fremsat bemærkninger
om projektets påvirkning af det kulturhistoriske miljø, herunder nærliggende fredede bygninger,
gårdrum og historiske strukturer.
Afslutningsvist indeholder flere høringssvar bemærkninger om præcedensvirkning, forholdet til
gældende planlægning samt ønske om yderligere belysning af projektets konsekvenser
gennem analyser og visualiseringer.
De indkomne høringssvar er vedlagt sagen i deres helhed.

Vurdering

Det ansøgte projekt forudsætter dispensation fra flere centrale bestemmelser i bevarende
Byplanvedtægt nr. 10 vedrørende bebyggelsens omfang, højde og udformning.
Bestemmelserne er fastlagt for at sikre en harmonisk tilpasning til den eksisterende
bebyggelse og understøtte områdets kulturhistoriske og arkitektoniske karakter.
Manglende overholdelse af vedtægten kan indebære risiko for en gradvis forringelse af
områdets originalitet og identitet samt svække helhedsvirkningen i gadebilledet. En
dispensation kan endvidere skabe præcedens for lignende afvigelser inden for området.

Byplanvedtægten er i overensstemmelse med Planlovens intentioner om at værne om
værdifulde bymiljøer og understøtte en langsigtet, bæredygtig byudvikling. Overholdelse af
byplanvedtægtens bestemmelser udgør et væsentligt hensyn ved vurderingen af, hvordan ny
bebyggelse kan indpasses i området under hensyntagen til vedtægtens bevaringsformål.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.

Beslutning

Udvalget beslutter, at der ikke kan meddeles dispensation til ny bebyggelse.

Kilde: Køge Kommune, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.