Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge

Forslag til lokalplan 1136 - Erhverv og tekniske anlæg på Foldagervej og kommuneplantillæg 30

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. sender forslag til lokalplan 1136 – Erhverv og tekniske anlæg samt tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2021 i offentlig høring.

Byggeri og lokalplanerErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalet til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget,
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. sender forslag til lokalplan 1136 – Erhverv og tekniske anlæg samt tillæg nr. 30 til
Kommuneplan 2021 i offentlig høring.

Baggrund og vurdering
VEKS ønsker at etablere et varmepumpeanlæg på Foldagervej 5G i Lille Skensved. Projektet
blev godkendt af Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget på mødet den 4. juni 2026. Formålet
med anlægget er at udnytte overskudsvarme fra Microsofts datacenter på Egedesvej til
produktion af fjernvarme.
Foldagervej 5G er omfattet af lokalplan 1084 fra 2019, som bl.a. muliggør "Halvmånen" udvidelse af et eksisterende erhvervsområde ved Foldagervej. Lokalplanen giver mulighed for
anvendelse til erhvervsformål i form af produktions- og lagervirksomhed samt mindre industriog håndværksvirksomhed, men ikke tekniske anlæg, hvorfor etablering af et
varmepumpeanlæg på Foldagervej 5G forudsætter vedtagelse af en ny lokalplan.
Forvaltningen oplever, at efterspørgslen på tekniske anlæg til el- og varmeforsyning stiger som
følge af den grønne omstilling og elektrificering af samfundet, hvorfor lokalplanområdet
omfatter både Foldagervej 5G og øvrige erhvervsejendomme i Halvmånen, hvoraf flere stadig
er ubebyggede. Lokalplanområdet udgøres i dag af erhvervsejendomme, hvoraf halvdelen er
ejet af Køge Kommune, men udbudt til salg.
Bestemmelserne i lokalplan 1136 er enslydende med bestemmelser for Halvmånen i lokalplan
1084, dog med udvidelse af anvendelsesparagraffen således, at der udover erhvervsformål
muliggøres tekniske anlæg. Lokalplanen skal desuden, efter ønske fra VEKS, øge den
maksimale bygningshøjde på 12,5 meter til 14 meter, dog fastholdes et max. etageantal på
Forslag til lokalplan 1136 kan ses på lokalplaner.koege.dk under fanen "Under udarbejdelse"
og i bilag 1.
Køge-kompasset
Med Køge-kompasset ønsker Køge Kommune at fremme bæredygtighed i lokalplaner med
udgangspunkt i fem fokusområder - Natur, Vand, Ressourcer, Sundhed & Fællesskab og
Arkitektur & Identitet.
Natur: VEKS ønsker at bevare eksisterende beplantning i den sydlige del af Foldagervej 5G i

det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt. Herudover undersøges muligheden for
beplantning med lavt plejeniveau på ubebyggede arealer. Lokalplanen stiller ikke krav om
beplantning.
Ressourcer: VEKS planlægger etablering af op til 40 MW vand/vand-varmepumpe på
Foldagervej 5G og oplyser, at med de første 31 MW vil energicentralen kunne varmeforsyne
ca. 11.000 husstande. Lokalplanen giver mulighed for varme- og elforsyningsanlæg.
VEKS ønsker at anvende materialer med et lavt CO2 aftryk, f.eks. ”grøn beton”, der især
reducerer mængden af cement. Der planlægges for robuste konstruktioner med et minimum af
vedligehold, og dele af bygningen opføres uopvarmet. Lokalplanen stiller ikke krav om
materialer.
Kommuneplan
Lokalplan 1136 er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, hvorfor der er udarbejdet
tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2021 i forbindelse med lokalplanen. Det er en forudsætning for
endelig vedtagelse af lokalplanen, at kommuneplantillæg 30 vedtages endeligt. Med
kommuneplantillæg 30 gives mulighed for lokalplanlægning for tekniske anlæg og
bygningshøjder op til 14 meter inden for rammeområderne 9E04 og 9E05 svarende til
Halvmånen.
Forslag til kommuneplantillæg 30 kan ses på kommuneplan.koege.dk under fanen "Tillæg" og
i bilag 2.
Miljøvurdering
Lokalplan 1136 og kommuneplantillæg 30 er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og
programmer og konkrete projekter (VVM). Der er derfor foretaget en miljøscreening efter
lovens § 10. På baggrund af screeningen vurderes det, at planerne ikke forudsætter en
miljøvurdering med den begrundelse, at bestemmelser i lokalplan 1136 vil være stort set
enslydende med bestemmelser i den gældende lokalplan 1084.
Screeningen kan ses på lokalplaner.koege.dk under overskriften "Øvrige bilag" på
lokalplanforslagets egen side.

Kommunikation
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at en offentlig høring på to uger er passende i forhold til
Planlovens § 24 og anbefaler, at der ikke afholdes et borgermøde i høringsperioden med den
begrundelse, at lokalplanen muliggør relativt små ændringer i forhold til den gældende
planlægning, og at lokalplanområdet er omkranset af erhverv.

Økonomi

Sagen har økonomiske konsekvenser for Køge Kommune, da kommunen udbyder ejendomme
i lokalplanområdet til salg. Lokalplan begrænser dog ikke, men udvider mulighederne indenfor
lokalplanområdet.

Beslutning

Anbefalet til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Kilde: Køge Kommune, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.