Besluttet 8. oktober, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge
Proces og kriterier til håndtering af ansøgninger om større batterianlæg
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget 1. godkender den forslåede proces for behandling af ansøgninger om større batterianlæg.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalet til Økonomiudvalget.
- Næste skridt
- Når udvalgene og Kommunalbestyrelsen har taget stilling til denne sag, vil forvaltningen gennemføre den første screening af de batterianlæg, der er indkommet i forbindelse med Kommuneplan 2025.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget
1. godkender den forslåede proces for behandling af ansøgninger om større
batterianlæg.
Baggrund og vurdering
Teknik- og Miljøforvaltningen modtager løbende anmodninger med ønske om at etablere større
batterianlæg også kaldet BESS-anlæg (Battery Energy Storage System).
I en sag til det tidligere Klima- og Planudvalg den 18. november 2024 oplyste forvaltningen, at
disse anlæg forventes at spille en rolle i fremtidens energisystem. Fordelen ved batterianlæg
er, at de leverer primært fleksibilitet og ydelser til elnettet og kan understøtte balanceringen af
elsystemet og sikre bedre udnyttelse af elnettet. Ulemperne ved batterianlæg er, at de også
belaster nettet uhensigtsmæssigt, hvis de ikke agerer netvenligt.
Batterianlæggene etableres ofte i nærheden af en transformerstation, hvorved de kan aftage el
fra nettet, når der er en overproduktion, og kan tilbageføre el til nettet, når behovet opstår.
Med vedtagelsen af Kommuneplan 2025-37 har Køge Kommune fastlagt retningslinjer for
etablering og placering af tekniske anlæg, herunder batterianlæg. Retningslinjerne danner
grundlag for den fremadrettede behandling af ansøgninger (se bilag 1).
På baggrund af det stigende antal ansøgninger har forvaltningen behov for at fastlægge en
samlet proces for håndtering af ansøgningerne. Formålet er at sikre gennemsigtighed, lige
behandling af ansøgere, overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, politisk
styring af udviklingen og transparens i prioritering og udvælgelse.
Batterianlæg er omfattet af Planlovens almindelige regler, herunder landzonereglerne og regler
om lokal- og kommuneplanlægning.
Mindre anlæg i landzone vil afhængigt af omstændighederne kunne etableres på grundlag af
en landzonetilladelse, mens større anlæg kan være lokalplanpligtige og forudsætte kommuneog lokalplanlægning.
Området er fortsat under udvikling, og der kan forventes nye bekendtgørelser, vejledninger
eller afgørelser fra Planklagenævnet, som kan få betydning for kommunernes planlægning og
administration af batterianlæg.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har et notat om planlægning af batterianlæg. Heri beskrives
blandt andet, hvornår et batterianlæg kan placeres i landzone, og hvornår anlægget må
betragtes som erhvervsmæssig bebyggelse, der efter gældende praksis anses som
byudvikling, og derfor som udgangspunkt skal henvises til byzonearealer.
Proces
Forvaltningen foreslår en proces, hvor anmodninger om etablering af batterianlæg
indledningsvist screenes administrativt. Resultatet af screeningen fremlægges for Plan-, Grønog Landdistriktsudvalget hvert halve år. Udvalget skal herefter prioritere, hvilke projekter
forvaltningen skal arbejde videre med, samt i hvilken rækkefølge og takt dette skal ske.
Forvaltningen arbejder videre med de prioriterede batterianlæg gennem behandling af
landzonesager eller lokalplanlægning. Batterianlæg, der kræver lokalplan, optages på
lokalplanlisten sammen med øvrige anmodninger om lokalplanlægning. Processen er illustreret
i diagrammet i bilag 2.
Screening og kategorisering
Med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer har forvaltningen udarbejdet en række
kriterier, som projekterne vurderes på baggrund af. Kriterierne er uddybet i bilag 3.
Kriterierne er følgende:
Hensyn til naboer
Hensyn til beskyttelsesinteresser, herunder natur og miljø
Drift og vedligeholdelse
Nettilslutning til elnettet, herunder nærhed til nettilslutningspunktet og projektets
netvenlighed
Projekterne vil herefter blive inddelt i kategorierne; egnede, mulige og ikke egnede projekter.
Videre proces
Når udvalgene og Kommunalbestyrelsen har taget stilling til denne sag, vil forvaltningen
gennemføre den første screening af de batterianlæg, der er indkommet i forbindelse med
Kommuneplan 2025. Resultatet af screeningen vil blive forelagt Plan-, Grøn- og
Landdistriktsudvalget i løbet af efteråret/vinteren.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Anbefalet til Økonomiudvalget.
Kilde: Køge Kommune, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.