Besluttet 8. oktober, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge
Stillingtagen til vedtagelse af Kommissorium for Grønt Råd i Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. godkender det vedlagte kommissorium for et nyt Grønt Råd.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalet til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget,
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. godkender det vedlagte kommissorium for et nyt Grønt Råd.
Baggrund og vurdering
På kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2026 blev det besluttet at nedsætte et nyt Grønt
Råd til at følge arbejdet med Grøn Trepart i Køge Kommune, som erstatning for det tidligere
Naturråd.
Forvaltningen har udarbejdet et udkast til kommissorium for Grønt Råd, der beskriver rådets
formål, opgaver, sammensætning, arbejdsform og sekretariatsbetjening. Forvaltningen foreslår,
at rådet favner alle væsentlige strategier og indsatser på det grønne område i Teknik- og
Miljøforvaltningen og ikke kun Grøn Trepart.
Baggrunden for etableringen af Grønt Råd er et ønske om at skabe et bredt sammensat forum,
der kan understøtte dialog, videndeling og lokal forankring. For at sikre synergi mellem arbejdet
med Grøn Trepart og kommunens øvrige grønne arealindsatser foreslås det, at rådet
sammensættes med en bred repræsentation af organisationer, lodsejere, erhvervsliv,
foreninger, borgere og politikere.
Køge Kommune arbejder i disse år med en række væsentlige strategier og indsatser inden for
natur, klima, vandmiljø og friluftsliv. Det gælder blandt andet implementeringen af Grøn
Trepart, Klimaplanen, Naturstrategien, vandhåndterings- og klimatilpasningsindsatsen,
grundvandsbeskyttelse samt udviklingen af natur- og friluftslivet.
Mange af disse indsatser er tæt forbundne og bidrager til flere formål samtidigt. Eksempelvis
kan skovrejsning, naturgenopretning og vådområdeprojekter både bidrage til biodiversitet,
klimamål, grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning og et forbedret vandmiljø.
Forvaltningen vurderer derfor, at der er behov for et samlet forum, hvor organisationer,
lodsejere, erhvervsliv, foreninger, borgere og kommune kan mødes og drøfte kommunens
samlede grønne arealindsatser på tværs af fagområder og interesser.
Grønt Råd foreslås etableret som et rådgivende dialogforum med det formål at:
Styrke dialogen mellem Køge Kommune og relevante aktører om natur, klima, vandmiljø,
landskab og friluftsliv
Bidrage til lokal forankring af kommunens grønne arealindsatser
Skabe sammenhæng mellem kommunens strategier, planer og projekter på det grønne
område
Følge og kvalificere arbejdet med blandt andet Grøn Trepart, Klimaplanens
arealindsatser, Naturstrategien og vandhåndteringsstrategien
Bidrage med viden, erfaringer, idéer og anbefalinger til kommunens videre arbejde
Forvaltningen vurderer, at Grønt Råd vil bidrage til en bredere lokal forankring af kommunens
grønne arealindsatser og styrke samarbejdet mellem kommune, organisationer, lodsejere,
erhvervsliv og borgere.
Grønt Råd vil samtidig understøtte en helhedsorienteret tilgang til kommunens indsatser inden
for natur, klima, vandmiljø, klimatilpasning og friluftsliv og bidrage til at identificere synergier på
tværs af disse områder.
Såfremt Kommunalbestyrelsen tilslutter sig forslaget til kommissorium, vil forvaltningen foreslå
konkrete medlemmer, som forelægges Plan-, Grøn-, og Landdistriktsudvalget og gå videre
med oprettelsen af et Grønt Råd.
Økonomi
Udgifter til mødeafholdelse og sekretariatsbetjening afholdes inden for Teknik- og
Miljøforvaltningens eksisterende driftsbudget.
Beslutning
Anbefalet til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Kilde: Køge Kommune, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.