Besluttet 8. oktober, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge
Coronavej 1 - ansøgning om landzonetilladelse til opsætning af containere på Corona Camping
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget 1. godkender, at der meddeles afslag på ansøgningen om landzonetilladelse til lovliggørelse af to opsatte containere, jf. vedhæftede bilag.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget
1. godkender, at der meddeles afslag på ansøgningen om landzonetilladelse til
lovliggørelse af to opsatte containere, jf. vedhæftede bilag.
Baggrund og vurdering
Forvaltningen har modtaget en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til opsætning af
to 20-fods containere, som er stablet oven på hinanden på arbejdsområdet ved Corona
Camping, jf. vedlagte bilag.
Ansøger oplyser følgende om anvendelsen: "Containerne er tænkt anvendt til funktioner, der
understøtter campingpladsens drift og aktiviteter, herunder undervisning, møder og
opbevaring.
Container 1: Anvendes til fælles- og støttefunktioner og indeholder; Radiostudie til produktion
af podcast og video til undervisnings- og oplysningsformål, Samtale- og møderum for beboere,
herunder møder med fx socialrådgiver og mentorer, Undervisnings- og aktivitetsrum med fokus
på at styrke beboernes kompetencer, selvtillid og parathed i forhold til jobsøgning og deltagelse
i samfundet.
Container 2: Anvendes til vinteropbevaring af planter og materialer, så planter kan genbruges
og der undgås årlige nyindkøb, hvilket bidrager til en mere bæredygtig drift samtidig undervises
der omkring planter m.m.".
Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering blandt naboerne i området. Der er indkommet en
fælles indsigelse fra "Nabogruppen" i området, som er vedlagt som bilag.
I indsigelsen fremhæves blandt andet:
På niende år har forvaltningen ikke ført effektive tilsyn i henhold til
Campingreglementet. Corona Campings drifttilladelse bygger på overholdelse af
Campingreglementet, og endnu, er der ikke tilladelser, der tilsidesætter denne lovgivning.
Spørgsmålet om helårsbeboelse er afgjort i Planklagenævnet. Den afgørelse kan ikke
ankes til højere retslig instans, og skal derfor gennemføres efter handlingsplanen afgjort i
Klima- og Planudvalget 2. maj 2024.
Det er ikke politisk lovligt at “frede” en sag der er i konflikt med lovgivningen.
Nabogruppen spørger om forvaltningen i god tid, har i sinde at overholde tilsynspligten
her i campingsæsonen 2026?
Vurdering
Corona Camping har gennem en årrække været anvendt til helårsbeboelse i et omfang, der
går ud over de muligheder for ophold og beboelse, som følger at campingpladsens sommerog vintercampingtilladelse. En tilladelse til det ansøgte vil derfor understøtte en fortsættelse af
den eksisterende helårsbeboelse på arealet.
Den 27. august 2024 modtog Corona Camping et brev fra Køge Kommune med afgørelse om,
at tilladelsen til vintercamping af 13. august 2004 blev trukket tilbage. Corona Camping
påklagede afgørelsen til Planklagenævnet, som den 26. maj 2025 stadfæstede kommunens
afgørelse.
Campingpladsen må derfor alene anvendes til sommer campering i perioden fra 1. marts til 31.
oktober. I perioden fra 1. november til 28. februar skal pladsen ryddes for campingvogne.
Det er forvaltningens vurdering, at de opsatte containere ikke er nødvendige i forbindelse med
den almindelige drift af Campingpladsen.
Campingpladsens arbejdsareal rummer allerede flere containere, værkstedsbygninger og
skure, og forvaltningen vurderer derfor, at der ikke er et tilstrækkeligt begrundet behov for
opsætning af yderligere containere, hvis campingpladsen drives lovligt.
Lovliggørelsen af de ansøgte containere vurderes derfor at understøtte den ulovlige
helårsbosætning på campingpladsen.
Forvaltningen anbefaler, at Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget meddeler afslag på
lovliggørelsen af de to opsatte containere.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Køge Kommune, Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.