Besluttet 16. september, Kultur- og Eventudvalget, Kolding
Sangkraft Kolding, årsrapport 2025
Sangkraft Kolding har fremsendt årsrapport for 2025. Årsrapporten for 2025 viser et underskud på 183.547 kr., og den er godkendt på generalforsamlingen i 2026. Sagen behandles i Kultur- og Eventudvalget. Forslag Kommunaldirektøren foreslår, at årsrapporten for Sangkraft Kolding for 2025 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Eventudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Christina Foldager.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sangkraft Kolding arbejder målrettet for at styrke fællesskab og dannelse gennem sang.
Foreningen løfter og udbreder sangen i alle livets faser og vil sprede sangglæde til endnu flere
borgere i Kolding Kommune.
Særligt ønsker Sangkraft Kolding at fremme sangen og syngelysten blandt børn og unge,
samtidig med at de skaber og udvikler stærke sangmiljøer for dem, der drømmer om at blive
særligt dygtige.
Sangkraft Kolding blev etableret i 2021 med støtte fra Kulturudvalgets Genstartspulje efter
COVID-19. I budgetforliget fra 2023 besluttede forligspartnerne at afsætte 200.000 kr. årligt til
samarbejdet med foreningen Sangkraft Kolding. I november 2024 godkendte Kulturudvalget
den første samarbejdsaftale, som gælder for perioden 2024-2027.
På generalforsamlingen i 2026 godkendte medlemmerne årsrapporten for 2025. Den valgte
revisor gennemgik regnskabet, uden at det gav anledning til bemærkninger.
Årsrapporten for 2025 viser et underskud på 183.547 kr. Indtægterne udgjorde 706.228 kr.,
mens udgifterne beløb sig til 889.775 kr. Underskuddet skyldes primært gennemførelse af
fondsstøttede aktiviteter, herunder projektet ”Den Syngende Læsning”. Ved udgangen af 2025
udgjorde egenkapitalen -7.134 kr. Foreningen har for 2026 budgetteret med indtægter på
907.500 kr. og et samlet aktivitetsniveau svarende til balance i driften.
Aktiviteter i 2025:
Aktiviteterne afholdt i 2025 spænder bredt fra musikalske oplevelser, fællessang, læringsforløb
og sundhedskor til kulturelle arrangementer, netværksaktiviteter og frivilligindsatser. Mange
aktiviteter havde fokus på fællesskab, sang, læring og trivsel på tværs af generationer.
I alt har 9.974 personer deltaget i de forskellige arrangementer.
Derudover har 1.900 personer gennemført kompetenceudviklingsaktiviteter, fordelt på:
Den Syngende Læsning-forløb på skoler og i dagtilbud
Workshops og introduktionsforløb for lærere, pædagoger og ledere
Faglige netværks- og inspirationsdage
Tværfaglige lærings- og udviklingsforløb med fokus på sang, sprog og trivsel
Sundheds- og trivselsfremmende sangforløb.
Ligeledes har der været salgsrelaterede arrangementer såsom fællessang ved konferencer,
seminarer, lederudviklingsforløb og øvrige arrangementer for virksomheder, institutioner og
kommunale afdelinger. Disse aktiviteter havde i alt 3.180 deltagere.
Alle arrangementer samlet set har haft 15.054 deltagere.
Ophæng til politikker, strategier m.m.
Sangkraft Kolding understøtter de kulturpolitiske ambitioner ”Mere kultur til børn – og deres
voksne”, ”Bæredygtige Fællesskaber – for Sundhed og Trivsel” og ”Kultur i gaden – Liv i byen”.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Christina Foldager
Kilde: Kolding Kommune, Kultur- og Eventudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.