Spring til indholdet
Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Plan- og Teknikudvalget, Kolding

Redux - Affald og Genbrug - Årsrapport 2025

I 2025 vedtog Kommunen en ny affaldsplan med tre mål om mindre affald, mere genanvendelse og en CO2-neutral affaldssektor. Derfor ændrer årsrapporten format.

Klima og grøntAffald

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Teknikudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I 2025 vedtog Kommunen en ny affaldsplan, der sætter retningen med tre mål for de
kommende år.

1. Mindre affald pr. indbygger i Kolding Kommune
2. Reducering af affaldsmængder samt øget genanvendelse og genbrug
3. CO2-neutral affaldssektor

Planen er tilrettelagt, så indsatser og tiltag hvert år vurderes på ny ud fra mængde- og CO2data samt en faglig vurdering af miljøpåvirkning, service og arbejdsmiljø. Derved rettes
indsatsen løbende mod de tiltag, der har størst effekt – og der opnås størst mulig virkning over
tid.
Nærværende årsrapport afløser den tidligere bærdygtighedsredegørelse på affaldsområdet og
tager sit afsæt i målsætningerne i affaldsplanen for 2025-2037.

Årsrapport 2025 følger denne tilgang:
Årsrapporten er kortere og mere datadrevet end det tidligere format og samler de resultater og
vurderinger, der er mest relevante for den løbende prioritering af opgaver, der gør en forskel
for borgere og miljø.
Rapporten indeholder en opsummering af årets udvikling, status på affaldsplanens tre
målsætninger, en vurdering af nuværende tiltag og deres effekt samt fokusområderne for 2026.
Væsentligste resultater i 2025:
Ny affaldsordning
Udkørslen af mere end 62.500 nye beholdere er påbegyndt i 2025, så alle husstande kan
sortere i 10 affaldstyper/fraktioner.
Øget genanvendelse
Andelen af husholdningsaffald (Municipal Waste) til genanvendelse er steget fra 50 %
(2019) til 57 % (2025) – Kolding bevæger sig mod EU-målet på 65 % i 2035.
Klimaeffekt
Affaldssektoren bidrog i 2025 med en reduktion på over 4.000 tons CO2e gennem bedre
sortering, mere genanvendelse og øget genbrug.
Skatkammeret
244 tons genbrug sendt i cirkulation hos borgere, foreninger og humanitære organisationer.
Lagersalg gav over 100.000 kr. til lokale foreninger.
Transport
Alle personbiler og trucks er nu eldrevne, og den nye indsamlingskontrakt (2025-2033)
sikrer minimum 60 % nul-emissionstømninger.

Affaldsmængden pr. borger er fortsat stigende (ca. 780 kg i 2025). Den største klimaeffekt
opnås derfor fortsat ved at forebygge affald og flytte forbrug mod genbrug.
Fokus i 2026 er fortsat fokus på at udvikle eksisterende løsninger indenfor affald og genbrug
bl.a. ved kommunikation omkring sortering i 10 affaldstyper ved husstanden, men også ved
events og andre aktiviteter på affaldsområdet, der understøtter Kolding Kommunes
klimahandleplan og strategier om bæredygtighed.

Kilde: Kolding Kommune, Plan- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.