På dagsordenen 3. november, Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding
Forslag fra Søren Rasmussen (O) og Susanne Stenstrop Thorsen (F) vedrørende handicapbiler
Søren Rasmussen (O) og Susanne Stenstrop Thorsen (F) stillede den 12. oktober 2026 forslag om, at forvaltningen orienterer om reglerne for bevilling af handicapbiler, og hvorfor antallet af borgere, der bevilges handicapbiler, har været faldende de seneste år.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Hjælpemiddelafdelingen i Kolding Kommune har de seneste år bevilget færre handicapbiler
end tidligere år. Samme udvikling ses på landsplan.
Udviklingen skyldes især Ankestyrelsens strammere fortolkning af, hvornår en borger har et
”væsentligt kørselsbehov”, samt at der i højere grad henvises til andre kørselsordninger, f.eks.
flextrafik.
Handicapbiler bevilges efter servicelovens §114. Selvom der ikke er sket lovændringer på
området, har ankestyrelsen i en række principafgørelser skærpet kravene for bevilling af en
handicapbil. De måske vigtigste principafgørelser omhandler forståelsen af begrebet
”væsentligt kørselsbehov”.
Vurderingen af væsentligt kørselsbehov
For at blive bevilget en handicapbil skal kørselsbehovet være nødvendigt i hverdagen.
Ankestyrelsen har her fastlagt følgende:
Principafgørelse 52-14: Afgørelsen fastslår, at hvis borgeren ansøger om handicapbil på
et såkaldt "trivselsmæssigt grundlag" (fritidsaktiviteter, indkøb mv.), skal borgerens
kørselsbehov være så omfattende, at det absolut ikke kan dækkes hensigtsmæssigt af
andre kørselsordninger (f.eks. individuel handicapkørsel eller flextrafik).
Principafgørelse 98-10: Afgørelsen fastslår, at der ikke er grundlag for at give støtte til
køb af handicapbil når ansøgerens kørselsbehov kan dækkes tilstrækkeligt gennem
andre ordninger.
På mødet vil afdelingschef Bettina Mumm og faglig leder Linda Luxhøi fra
Hjælpemiddelafdelingen give en status på, hvad den strammere ankestyrelsespraksis betyder
for borgere, der søger om bevilling af handicapbil i Kolding Kommune.
Kilde: Kolding Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.