Spring til indholdet
Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Socialudvalget, Kolding

Uddeling af Fælleslegat for værdigt trængende i Kolding Kommune for 2026

Der foreligger forslag til uddeling af Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune i 2026. Der er i 2026 50.000 kr. til uddeling. Sagen behandles i Socialudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ifølge fundatsen tildeles Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune:
”Værdigt trængende i Stepping Sogn, i tidligere (før kommunalreformen pr. 1. januar 2007)
Lunderskov Kommune og i tidligere (før kommunalreformen pr. 1. januar 2007) Kolding
Kommune hvert år i december med beløb, hvis størrelse fastsættes af Socialudvalget efter et
konkret skøn over den enkelte legatansøgers behov”.
Socialudvalget har den 27. juni 2012 fastlagt de administrative retningslinjer for tildeling af
Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune for 2012 og fremover:
”Legatet tildeles personer med lav indtægt og uden formue, som på grund af sygdom eller
anden uforudset begivenhed, der er opstået uden egen indflydelse, er kommet i
trangssituation”.
Vedrørende indtægt
Ved lav indtægt forstås indtægt, der i størrelsesorden ikke væsentligt overstiger højeste
sygedagpengebeløb (som for 2026 udgør 5.085 kr./uge.).
Husstandens indtægter vurderes samlet, således at lav indtægt for ægtepar/samlevere forstås
som 2 x 5.085 kr./uge = 10.170 kr./uge.
Vedrørende formue og ejendom
Ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever kan ikke komme i betragtning til legatet, hvis
de ejer fast ejendom eller værdipapirer.
For at kunne komme i betragtning til legatet kan ansøger og dennes ægtefælle eller samlever
maksimalt have en likvid formue på 10.000 kr. hver.
Vedrørende øvrige forhold
Den personkreds, som fortrinsvis vil blive tilgodeset ved uddelingen af legatet, er:

1. Enlige forsørgere med børn
2. Personer/familier ramt af alvorlig sygdom
3. Personer i helt specielle trangssituationer, som ikke kan afhjælpes inden for
lovgivningen på det sociale eller sundhedsmæssige område
4. Pensionister med uforholdsmæssige store boligudgifter
5. Ægtepar/samlevere med børn

Personer, som ikke opfylder kriterierne vedrørende indtægt, formue og øvrige forhold, kan ikke
komme i betragtning til legatet.
Beløbet, som er til rådighed for uddelingen i 2026, udgør 50.000 kr.
Heraf er der brugt 7.900 kr. til annoncering.
Herefter udgør rådighedsbeløbet til fordeling i 2026 42.100 kr.
Uddelingen af legatet har været annonceret Kolding Kommunes informationsannonce.
Ansøgningsskema har været lagt ud i modtagelsen på JobKolding, Dieselvej 6 og i receptionen
på Ungecentret, Tvedvej 7.
Ansøgningsfristen var den 9. oktober 2026. Der er indkommet 89 ansøgninger.
Blandt ansøgningerne er der foretaget en konkret individuel vurdering.

Kilde: Kolding Kommune, Socialudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.