På dagsordenen 11. november, Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding
2. udkast til politisk program for Børne-, Skole- og Familieudvalget
Børne-, Skole- og Familieudvalget drøftede på mødet d. 9. september 2026 første udkast til udvalgets politiske program. Programmet er efterfølgende bearbejdet jf. udvalgets bemærkninger og fremlægges nu for udvalget, inden det sendes i høring forud for endelig godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Behandling i Børne-, Skole- og Familieudvalget 7. oktober 2026
Drøftet og godkendt.
Behandling i Handicaprådet 5. november 2026
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.
Handicaprådets brugerrepræsentanter fremsendte følgende høringssvar:
Tak for at være inviteret til høring i det politiske program for Børn, Skole og
Familieudvalget. Handicaprådets brugerrepræsentanter kan som sådan bakke op om
ambitionerne, men har alligevel en række opmærksomhedspunkter som vil være
væsentligt at tage med.
Handicaprådets brugerrepræsentanter lægger vægt på, at udgangspunktet for arbejdet
bør være handicapkonventionen som beskriver, at lige og inkluderende adgang til
kommunale tilbud fremmer, beskytter
og sikrer muligheden for, at alle personer med handicap fuldtud
kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med
andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.
Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel
eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i
samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i
fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Handicaprådets brugerrepræsentanter er opmærksomme på at denne forståelse af at
mennesker med andre behov end flertallet i det fremsendte, ikke er beskrevet i særligt
specifikke termer og at det med fordel kunne foldes ud over alle de 5 ambitioner, så man
fastholder at der kan være et større differentieringsbehov blandt andet i forhold til ydelser,
tilbud og kommunikation, da forskellig behandling kan være det der sikrer den lighed og
respekt for naturlig værdighed.
Handicaprådets brugerrepræsentanter bemærker endvidere, at mennesker der har
særlige behov, efter handicaprådets brugerrepræsentanter opfattelse, ikke er beskrevet
tydeligt og klart ind i forhold til de behov hele familien måtte have som følge af de særlige
behov. Her tænkes på børn af voksne med særlige behov, søskende til børn og unge
med særlige behov m.v. Ligesom det er væsentligt at have en særskilt opmærksomhed i
forhold til de svære overgange fra ung til voksen og fra voksen til ældre. Her oplever
mennesker med særlige behov helt særlige udfordringer som med fordel kan have et
særligt fokus så overgange gøres lettere, mere smidige og sikrer det enkelte menneskes
særlige behov.
Handicaprådets brugerrepræsentanter finder det væsentligt at have fokus på
fællesskaberne. Handicaprådets brugerrepræsentanter retter opmærksomheden på at
det er de berørtes forståelse af hvad er meningsfulde fællesskaber for forskellige
grupperinger må være det styrende. At være tilbudt et fællesskab, der ikke opleves
meningsfuldt for den enkelte (borgerens centrum) opfatter vi ikke som et reelt og værdigt
tilbud.
Borgernes forståelse må derfor være styrende i tilrettelæggelsen af tilbud. Derfor kan
særlige fællesskaber, som er målrettet forskellige målgrupper, være afgørende for at
fællesskabet kan opleves meningsfuldt. Handicaprådets brugerrepræsentanter ser
endvidere at der er behov for en særskilt opbakning til de uvisiterede tilbud.
Handicaprådets brugerrepræsentanter finder det afgørende at der er beskrevet et øget
fokus på at sætte tidligt ind, så børn fra småbørns alderen møder en tidlig og rettidig
støtte, så man tager hensyn til de tidlige tegn og adfærd, og man ikke afventer en
eventuel diagnose, men sætter ind på baggrund af de oplevede behov.
Handicaprådets brugerrepræsentanter kan kun støtte ambitionen om at alle børn og
unge, uanset udfordringer, får lige tilbud i livet, og ser frem til at kunne være med til at
kvalificere den ambition i det videre arbejde med virkeliggørelse af ambitionerne. Her er
vores fokus især på at sikre det faglige niveau i alle tilbud har en kvalitet så alle børn
udvikler deres fulde potentiale, både i de specialiserede og almindelige tilbud.
Fraværende:
Rasmus Lund-Sørensen
Søren Berthelsen
Birgitte Munk Grunnet
Niels Henning Bladt
Sagsfremstilling
På mødet d. 9. september 2026 drøftede Børne-, Skole- og Familieudvalget første udkast til
politisk program for udvalget. Med baggrund i udvalgets bemærkninger fremlægges nu andet
udkast til det politiske program.
Yderligere kvalificering inden endelig godkendelse
I forlængelse af udvalgets behandling af andet udkast til det politiske program sendes det
politiske program i offentlig høring. Det sker via Kolding Kommunes høringsportal i perioden fra
d. 22. oktober 2026 til d. 2. november 2026 kl. 10.
Det politiske program sendes desuden til kvalificering i ledelsesnetværk på dagtilbuds- og
skoleområdet og til ledergrupperne på Familieområdet og for Pædagogik, Læring og Trivsel
(PLT). Yderligere kvalificeres det politiske program på møder i Dialogforum og Brugernævn,
Fælles Elevråd, FMU og i Handicaprådet.
Afsluttende udvalgsbehandling
Efter høringsperioden præsenteres Børne-, Skole- og Familieudvalget på mødet d. 11.
november for høringssvarene og for forslag til tilpasninger i det politiske program i forlængelse
af de indkomne høringssvar. På udvalgets møde d. 2. december 2026 lægges det politiske
program frem til endelig godkendelse. Programmet skal på et følgende møde i Byrådet
præsenteres for hele Byrådet.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Det politiske program for Børne-, Skole- og Familieudvalget har i perioden 22. oktober til 2.
november 2026 været i offentlig høring via Kolding Kommunes høringsportal. Det politiske
program er ligeledes blevet kvalificeret på en række møder på fagområderne, herunder i
Brugernævn og Dialogforum, Fælles Elevråd, Handicaprådet m.fl. Overordnet set udtrykkes
opbakning til udkastet til politisk program for Børne-, Skole- og Familieudvalget. Kvalificeringen
har derfor kun givet anledning til, at forvaltningen foreslår mindre tilpasninger af sprogbrug og
formuleringer.
Forslag til tilpasninger af det politiske program på baggrund af de indkomne bemærkninger
fremlægges på mødet af konsulenterne Anja Krag Boysen og Kirsten Lai Nørgaard. På
baggrund af udvalgets tilkendegivelser tilpasses det politiske program efterfølgende. Det
fremlægges til endelig godkendelse på udvalgets møde d. 3. december 2026.
Kilde: Kolding Kommune, Børne-, Skole- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.