På dagsordenen 11. november, Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding
Budgetopfølgning pr. 30. september 2026 for Børne-, Skole- og Familieudvalget
Der fremsendes budgetopfølgning pr. 30. september 2026 for Børnepasnings-, Skole- og Familie- og Børnesocialpolitik. Der forventes budgetoverholdelse på Børnepasningspolitik med et mindreforbrug på 25,0 mio. kr. og på Uddannelsespolitik med 47,0 mio. kr.
Skoler og børnUnge og uddannelseBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler. Der udarbejdes
kvartalsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges Børne-, Skole- og
Familieudvalget.
Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede års
forbrug.
Sideløbende udarbejdes bevillingskorrektioner til Økonomiudvalget samt Byrådet for perioden.
Heri forelægges eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse.
I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug specificeret. Opfølgningen viser, at
der forventes et mindreforbrug på Børnepasningspolitik på ca. 25,0 mio. kr., et mindreforbrug
på Skolepolitik på 47,0 mio. kr. og et mindreforbrug på Familie- og Børnesocialpolitik på 2,0
mio. kr. I sagens bilag gennemgås områderne mere detaljeret.
Beløb i 1.000 kr.
Område
Korrigeret
budget
Forbrug pr. Forventet Forventet
30. sep.
årsforbrug mer2026
/mindreforbrug*
Note
Børnepasningspolitik
Skolepolitik
Område
Korrigeret
budget
Forbrug pr. Forventet Forventet
30. sep.
årsforbrug mer2026
/mindreforbrug*
Note
Familie- og
Børnesocialpolitik,
serviceudgifter
Familie- og
Børnesocialpolitik,
overførsler
*-=mindreforbrug
Note 1:
Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 25,0 mio. kr. i 2026 på Børnepasningspolitik.
Mindreforbruget fordeler sig med ca. 11,5 mio. kr. på det decentrale område og resten på
fællesområdet.
For de decentrale enheder svarer mindreforbruget til under ca. 3 % af budgettet, svarende til et
lidt lavere niveau end for regnskab 2025. Dette ses i lyset af, at daginstitutionerne er blevet
tilført finanslovsmidler til ansættelser i 2026. Det forventede niveau vurderes passende i forhold
til nødvendigheden af en buffer til f.eks. langtidssygdom, nødvendigt vedligehold og
investeringer i inventar m.v. Forvaltningen er i løbende dialog med daginstitutionerne omkring
anvendelsen af budgetrammerne.
Fællesområdet forventer et mindreforbrug primært som følge af tilkøbspladspuljen, som for
nuværende ikke forventes anvendt, idet de budgetterede børnetal holder. En rest af overførte
midler fra tidligere år kan bringes i anvendelse, hvis der opstår uforudsete udgifter de sidste
måneder af året.
Der forventes et mindreforbrug på søskenderabat og fripladser. Reguleringerne i forhold til
nedsættelse af forældrebetalingstaksten er udmøntet, og der forventes fortsat et større
mindreforbrug på fripladser, hvilket kan kobles på generel høj beskæftigelse i samfundet.
Specialområdet ser ud til at give et mindreforbrug. Området er præget af dyre enkeltsager,
men der opkræves pt. for et stigende antal børn fra andre kommuner, mens der samtidig
aktuelt er en periode uden børn i specialinstitution i andre kommuner.
I det skønnede mindreforbrug på fællesområdet indgår en forudsætning om, at der ved
bevillingskorrektionen pr. 30. september 2026 overføres midler til anlæg til bl.a. fusionen i
Munkevænget og pladskapacitet.
Note 2:
På Skolepolitik forventes, at budgettet kan overholdes med et mindreforbrug på ca. 47,0 mio.
kr.
Mindreforbruget fordeler sig med ca. 25,0 mio. kr. ved de decentrale enheder, 4,0 mio. kr. på
understøttende enheder og resten på fællesområdet.
For de decentrale enheders forventede mindreforbrug svarer det til under 3% af
budgetrammen. Niveauet forventes således noget lavere end ved overførsel fra regnskab
2025. Det forventede niveau vurderes passende i forhold til nødvendigheden af en buffer til
f.eks. langtidssygdom, nødvendigt vedligehold og investeringer i inventar m.v. Forvaltningen er
i løbende dialog med skolerne omkring anvendelsen af budgetrammerne.
For de understøttende enheder forventes der et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. Mindreforbruget
skyldes, at der er tilført 2,2 mio. kr. i forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet. Da der
først meget sent er kommet beskrivelser af, hvad midlerne skal bruges til, har det endnu ikke
været muligt at ansætte personale til løsning af opgaverne. Derudover har PPR fået bevilliget
1,2 mio. kr. fra puljen til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne.
Derudover forventes det, at ikke alle puljemidler tildelt Pædagogisk Center bliver benyttet i
2026. Midlerne ønskes overført til 2027, da der er tale om eksterne puljemidler.
Samlet set er der et mindreforbrug på 4,0 mio. kr., hvilket skyldes manglende beskrivelser fra
nationalt hold samt puljemidler, som skal tilbagebetales, hvis ikke de anvendes.
På fællesområdet er mindreforbruget en blanding af puljemidler og overførte midler fra 2025,
herunder puljer der anvendes over længere tid, f.eks. ”En god skole for alle”, transportpulje og
juniormesterlære. Hertil kommer, at afregning for privat- og efterskoler for 2025/26 viser et
mindreforbrug på 6,1 mio. kr.
Specialområdet forventes for nuværende at give et større mindreforbrug. Området er præget af
dyre enkeltsager, men der forventes lavere forbrug end blot for få år siden.
Forældrebetaling, fripladser, søskenderabat på SFO/fritidsområdet samt hele det
mellemkommunale område ser fortsat samlet ud til at give et overskud på niveau med tidligere
år.
I det skønnede mindreforbrug på fællesområdet indgår en forudsætning om, at der ved
bevillingskorrektionen pr. 30. september 2026 forventes overført midler til anlæg til
alarmerings- og beredskabssystemer og kapacitetsudfordringer.
Note 3:
På Familie- og Børnesocialpolitik forventes samlet et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. Det skal
dog ses i lyset af, at der igen år opleves et massivt udgiftspres, som blev afhjulpet af en
tilførsel på 18,0 mio. kr. ved bevillingskorrektion pr. 31. marts 2026.
I Familierådgivningen er der en buffer til nye sager eller ændringer i eksisterende sager på i alt
6,8 mio. kr., hvilket på nuværende tidspunkt skønnes at være tilstrækkeligt. Der opleves
stigning i sagsantal, stigning i sager der sendes til Børnehus Syd samt stigning i
kompleksiteten i sagerne. Udviklingen følges løbende.
På nuværende tidspunkt forventes på Familierådgivningens budget et mindreforbrug på 4,5
mio. kr.
Familiecenter Dag oplever stigende indtægter, hvilket betyder, at der forventes et
mindreforbrug på 2,0 mio. kr.
Familiecenter Døgn oplever en meget lav belægningsprocent på det ene tilbud, derfor skønnes
et merforbrug på 1,5 mio. kr. Der er igangsat analyse af, hvorledes tilbuddene kan tilpasses til
en mere optimal belægning.
Sundhedsplejen forventes at have et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. pga. bevillingskorrektion.
De øvrige områder forventes at balancere. Samlet set forventes området at have et
mindreforbrug på 5,5 mio. kr.
Note 4:
Det forventes på nuværende tidspunkt, at Familie- og Børnesocialpolitik, overførselsudgifter vil
have et merforbrug på 1,0 mio. kr.
Bemærkninger fra Koncernøkonomi
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Kilde: Kolding Kommune, Børne-, Skole- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.