Ældre- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning 30-09-2026

Sagsfremstilling

Pr. 30. september 2026 er der realiseret en forbrugsprocent på 83,51% hvilket er 10,02%
højere end pr. 30. september 2025 (Pr. 31. august 2026 var merforbruget 9,06% i forhold til 31.
august 2025). Forbruget er 7,8 mio. kr. større end efter 9 måneder i 2025 (Pr. 31. august 2026
var merforbruget 7,0 mio. kr. større end 31. august 2025).
Pr. 30. september 2026 er der et restbudget til de resterende 3 måneder på 9,7 mio. kr. Det
tilsvarende restbudget pr. 30. september 2025 udgjorde 14,9 mio., altså en forskel 5,2 mio. kr.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der for hele 2025 i regi af Ældre- og
Sundhedsudvalget var et mindreforbrug på 383 t.kr.
Der er umiddelbart en forventning om, at overskridelsen af ÆSU budgettet i de sidste 3
måneder af 2026 forholdsmæssigt mindst bliver på samme niveauet som i de foregående 9
måneder. Dette som følge af den megen uro, sygemelding og følgeomkostninger m.m., som
trivsels- og arbejdsmiljøundersøgelsen og kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed og
Arbejdstilsynet vil afstedkomme. Det forventes, at der i forbindelse med påbud fra Styrelsen for
Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet vil være behov for ekstra ressourcer på Læsø Plejehjem,
særligt i form af sygeplejefaglige kompetencer. Derudover skal der tilføres relevante SOSUkompetencer. Der er indhentet bistand fra Komponent til analyse af økonomi og varetagelse af
opgaver på det sygeplejefaglige område. På demensområdet kan der, afhængigt af den
aktuelle situation, opstå behov for yderligere ressourceforbrug. Der er dog i løbet af året
arbejdet konkret med, at de tilstedeværende ressourcer i Poppelhaven skal kunne håndtere
øgede udfordringer uden tilførsel af ekstra ressourcer.
Overordnet set er årsagerne til det væsentlige merforbrug i forhold til budgettet og sidste års
forbrug et markant merforbrug på lønningerne i Poppelhaven og Sygeplejen primært som følge
af tunge borgersager, ekstraordinære indsatser på Læsø Plejehjem samt et øget forbrug af
eksterne vikarer, som er væsentligt mere omkostningskrævende end eget fastansat personale.
Følgende skal i øvrigt bemærkes.
Udgifter til fratrædelsesordning for den tidligere forvaltningschef er ikke indregnet i
vedlagte budgetopfølgning.

”Sundhedsområdet” under ét følger forbruget tilnærmelsesvis budgettet, da der er
realiseret en forbrugsprocent på 77,72 mod 72,45 pr. 30. september 2025. Der er dog i
september måned udgiftsført ekstraordinære ikke budgetterede udgifter på 720 t.kr. til
udenøs genoptræningsophold. Kontoen for ”kommunal genoptræning” er derfor pr. 30.
september overskredet med 209 t.kr. For hele året forventes en overskridelse på ca. 700
t.kr.

På kontoen ”Lønninger Ældre- og Sundhed ledelse” er der anvendt ca. 156 % af
budgettet. Det skyldes, at løn til plejehjemslederen og stedfortræderen er konteret her i
stedet for på ”lønninger indegruppen” hvor disse rettelig er budgettet. Beløbene udgør ca.
1,1 mio. kr. Korrigeret herfor vurderes den reelle forbrugsprocent til ca. 76,7 %.
Fratrædelsesaftalen med plejehjemslederen indebærer fuld løn frem til medio december

Forbruget på ”Tandplejen” følger nogenlunde forbruget fra sidste år, men ikke helt
budgettet efter 9 måneder. Årsagen til afvigelsen i forhold til budgettet er primært et fald i
huslejeindtægten på ca. 64 t.kr., der skyldes aftale med den nye tandplejer om en
reduceret husleje i en overgangsperiode.

Forbruget på ”Sundhed” under ét er mindre en budgetteret og mindre end sidste år.
Forbrugsprocenten er 48,64% mod 62,68 % pr. 30. september 2025. Den væsentligste
årsag hertil er et lønforbrug på 596.133 kr. mod et tilsvarende lønforbrug på 1.303.898 kr.
pr. 30. september 2026.

Forbruget på ”Lønninger Indegruppe” udgør ifølge vedlagte budgetopfølgning 68,17%.
Tillægges den ca. 1,1 mio. kr. til plejehjemsleder og stedfortræder, der er nævnt under ”
”Lønninger Ældre- og Sundhed ledelse” udgør den reelle forbrugsprocent 76,94%, hvilket
tilnærmelsesvis følger budgettet ud fra en lineær betragtning, hvor forbruget efter 9
måneder skal udgøre 75,00%.

Forbruget på ”Køkkenafdelingen” under ét udgør efter 9 måneder allerede 101,87%,
hvilket primært skyldes, at køkkenets indtægter ligger under det forventede som følge af
lavere belægning på plejehjemmet og færre modtagere af madservice ude på øen.

Lønforbruget på ”Poppelhaven” udgør efter 9 måneder allerede 116,42%. Ved en
lineær fremskrivning forventes et årsforbrug på 8,4 mio. kr., svarende til 155 % af
budgettet eller en overskridelse på ca. 3 mio. kr. I de første fem måneder af 2026 betød
en meget tung borgersag, at der skulle købes ekstra personale døgnets 24 timer i
forholdet 1:1. I plejesituationer var behovet 4:1. En stor del af de ekstra opgaver blev
varetaget af eksterne vikarbureauer. I maj 2026 søgte forvaltningen om en tillægsbevilling
på 4,6 mio.kr. - udgifter forbrugt på den nævnte borgersag. Ansøgningen blev på dette
tidspunkt ikke bevilget

Forbrugsprocenten på ”tværgående opgaver” udgør efter 9 måneder 89,81%. Dette

skal dog ses i lyset af, at der fra ”tværgående opgaver” ultimo året, når
ældeboligregnskaberne færdiggøres skal omkonteres en del udgifter til
ældreboligregnskaberne.

Forbrugsprocenten på ”Lønninger Udegruppe” udgør efter 9 måneder 84,17%, hvilket
er 9,25% højere end pr. 30. september 2025 og højere end budgettet, der ved en lineær
fremskrivning skal udgøre 75,00%. Årsagen hertil er primært ekstraordinær hjælp til
Indegruppen.

Forbrugsprocenten på ”Lønninger Sygeplejen” udgør efter 9 måneder 87,19%, hvilket
er 20,44% højere end pr. 30. september 2025 og højere end budgettet, der ved en lineær
fremskrivning skal udgøre 75,00%. Årsagen hertil er primært opgaver uden for den
almindelige sygeplejedrift, herunder indsatser i Poppelhaven og opretning efter påbud på
Læsø Plejehjem, CURA-opgaver samt løn under barsel.

Forbrugsprocenten på ”Pleje og omsorg ældre og handicappede” udgør efter 9
måneder 96,01%. De seneste to år, ses en klar tendens til, at flere ældre borgere ønsker
at flytte fra Læsø, blandt andet når deres pårørende flytter fra øen og bosætter sig på
fastlandet. Borgere, der er visiteret til en plejebolig, har efter almenboliglovens § 58 a
adgang til at vælge en tilsvarende bolig i en anden kommune. Samtidig er tendensen, at
færre ældre med betalingstilsagn fra andre kommuner ønsker at bosætte sig på Læsø.
Udviklingen indebærer risiko for stigende nettoudgifter til mellemkommunale betalinger.
Omregnes forbruget efter 9 måneder, incl. ikke modtagne fakturaer, lineært til et forventet
årsforbrug, forventes en samlet udgift på hele området på ca. 2,4 mio. kr., hvilket er ca.
900 t.kr. højere end budgetteret.

”Ældreboligregnskaberne” færdiggøres først ultimo året, herunder omkontering af
udgifter fra ”Tværgående opgaver” samt kontering og udgiftsførsel af tomgangsleje.
Lejeindtægterne pr. 30. september 2026 på ældreboligerne på plejehjemmet er kun
realiseret med 29,96 % af årsbudgettet. Fortsættes uændret, forventes en samlet
årsindtægt på ca. 909 t.kr. mod budgetterede 2,275 mio. kr., svarende til en forventet
mindre indtægt på ca. 1,366 mio. kr.

Der er fortsat stort pres på sygeplejen og overgangen til den nye
sundhedsreform, som kræver øget kompetence-løft for, at kunne efterleve
de nye forpligtelser i forhold til Sundheds- og Omsorgspladser og den
krævede Akutfunktion, som der fortsat arbejdes på for at kunne leve op til
horisontale samarbejdsaftaler.
Kompetence

Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indstilling

KONSTITUEREDE FORVALTNINGSCHEF FOR ÆLDRE OG SUNDHED INDSTILLER,
at budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 tages til efterretning.