På dagsordenen 10. november, Ældre- og Sundhedsudvalget, Læsø
Opfølgning: Påbud på Læsø Plejehjem fra Styrelsen for Patientsikkerhed
KONST. FORVALTNINGSCHEF FOR ÆLDRE OG SUNDHED INDSTILLER, at Ældre.- og Sundhedsudvalget tager status for arbejdet med opfølgning på Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på Læsø Plejehjem til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Læsø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på laesoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 21. maj 2026 et reaktivt sundhedsfagligt tilsyn
på Læsø Plejehjem.Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsyn på Læsø Plejehjem I rapport
af den 30. Juni givet en række påbud til Læsø Plejehjem. På den baggrund er der iværksat en
handleplan med særligt fokus på medicinhåndtering, sygeplejefaglige vurderinger, journalføring
og dokumentation, instrukser samt tydeliggørelse af kompetencer, ansvar og arbejdsgange.
Arbejdet er fortsat i gang, og der er siden tilsynet gennemført og iværksat en række konkrete
tiltag. Blandt andet er arbejdet med instrukser blevet samlet og systematiseret, og
medicininstruksen er revideret. Der arbejdes samtidig med at sikre fælles adgang til gældende
instrukser og vejledninger i system, der er bygget sammen med omsorgsjournal.
På dokumentationsområdet arbejdes der målrettet med at få besøgsplaner/døgnrytmeplaner
og borgerplaner indarbejdet konsekvent i journalføringen. Opgaven er organisatorisk styrket
ved at inddrage yderligere sygeplejefaglige ressourcer.
Det overordnede sygeplejefaglige ansvar i forhold til opfølgningen på Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsyn samt hele den sygeplejefaglige organisering er placeret I
Sygeplejegruppen.
Der arbejdes desuden med introduktion af medarbejdere, kompetence- og ansvarsfordeling
samt med at sikre, at ændrede arbejdsgange bliver kendt og anvendt ensartet i den daglige
drift.
Formålet med indsatsen er ikke alene at efterkomme de konkrete krav fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, men at sikre en varig og stabil faglig praksis på Læsø Plejehjem. Der vil
derfor fortsat være fokus på implementering, opfølgning og ledelsesmæssig kontrol af, at de
aftalte arbejdsgange efterleves.
Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt, at de kommer på reaktivt tilsyn til 22. september
d.å. I samme kontekst har Ældretilsyn Nord meddelt, at de kommer på ældretilsyn den 30.
september d.å. Dette tilsyn omfatter også tilsyn i Poppelhaven.
Ældrerådet blev orienteret på deres møde den 9. september d.å.
På Ældre- og Sundhedsudvalgsmødet gives yderligere oplysninger herunder redegørelse for
de to typer af tilsyn.
Der gives en status på fremdriften i handlingsplanen.
Kompetence
Ældrerådet, Ældre- og Sundhedsudvalget
Historik
Forvaltningschef for Ældre og Sundhed indstiller,, den 9. september 2026,
punkt 4:
at Ældrerådet tager status for arbejdet med opfølgning på Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn
på Læsø Plejehjem til efterretning
Beslutning fra Ældrerådet 2026-2029, den 9. september 2026, punkt 4:
Orienteringen taget til efterretning.
Indstilling
KONST. FORVALTNINGSCHEF FOR ÆLDRE OG SUNDHED INDSTILLER,
at Ældre.- og Sundhedsudvalget tager status for arbejdet med opfølgning på Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsyn på Læsø Plejehjem til efterretning.
Kilde: Læsø Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.