Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration, Lejre

JAI - Introduktion til veterankoordinatorindsatsen i Lejre Kommune

I denne sag præsenteres Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration for Lejre Kommunes veteranindsats med fokus på veterankoordinatoren og dennes funktion.

Erhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget tager orienteringen til efterretning
  • Udvalget tager opfølgningen på budgetaftalen til efterretning
Hvem
Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration, Lejre Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at udvalget tager orienteringen til efterretning
2. at udvalget tager opfølgningen på budgetaftalen til efterretning

Sagsfremstilling

I Lejre Kommune er der 205 borgere, der er registreret med veterankort, som er et officielt identifikationskort, som tildeles af
Forsvaret, når en person har været udsendt i mindst én international mission. Målgruppen omfatter blandt andet soldater,
sundhedspersonel, politibetjente og andre medarbejdere, der har deltaget i internationale missioner.
Danmark har i en årrække udsendt personer til internationale missioner, og de fleste veteraner vender hjem og fortsætter deres
uddannelse, beskæftigelse og familieliv med stærke kompetencer indenfor ledelse, samarbejde, problemløsning og
omstillingsparathed.
Selvom hovedparten klarer overgangen til et civilt liv godt, oplever en mindre gruppe veteraner, at udsendelsen medfører
udfordringer relateret til både trivsel, psykisk sårbarhed, sociale forhold eller beskæftigelse. Disse udfordringer kræver en særlig
viden samt koordinering på tværs af fagområder og myndigheder.
I Lejre Kommune har veterankoordinatoren til formål at:
være én samlet indgang til kommunen for veteraner og deres pårørende
være sparringspartner og kontaktperson for Veterancenteret
bidrage til den nødvendige koordinering på tværs af kommunens afdelinger og fagområder
Veterankoordinatoren vejleder om, hvorvidt der skal henvises til veterancenteret, eller om der skal foretages en vurdering af
kommunal støtte.
Veterankoordinatoren er fysisk til stede i Veterancafeen en gang om måneden. Veterancafeen Lejre er iværksat af frivillige.
Herudover deltager veterankoordinatoren i et regionalt sparringsforum med andre kommunale veterankoordinatorer for hele
Region Sjælland, hvor der udveksles erfaringer og viden om rollen som veterankoordinator samt samarbejdet med
Veterancenteret.

I budgetaftalen 2023-2026 er der afsat varigt 40.000 kr. pr. år (aktuelt 44.800 kr.) til støtte til veterancafeen, som er bevilliget via
§ 18-midler, som uddeles til frivillige sociale foreninger og organisationer.
Opfølgning på budgetaftale
I budgetaftalen 2025-2028 blev det politisk prioriteret at understøtte indsatsen for veteraner og deres pårørende gennem en
veterankoordinatorfunktion. Yderligere blev der anmodet om, at der i 2. halvår 2026 sker en opfølgning på funktionen.
Veterankoordinatoren modtager i gennemsnit 1 henvendelse pr. måned. Henvendelserne kommer primært fra Veterancenteret,
men kan også komme direkte fra veteranen selv, pårørende eller andre personer i veteranens netværk. Derudover kan
kommunale medarbejdere også rette henvendelse, hvis de vurderer, at det er relevant at inddrage veterankoordinatoren.
Tidsforbruget varierer afhængigt af antallet af henvendelser og omfanget af det nødvendige koordineringsarbejde. Det
vurderes, at der i gennemsnit anvendes cirka seks timer om måneden på opgaver relateret til veterankoordinatorfunktionen. Det
forbrugte timeantal imødekommer de henvendelser, kommunen får.

Administrationens vurdering
Administrationens vurdering er, at veterankoordinatorfunktionen bidrager til at sikre en enkel og overskuelig indgang til
kommunen for veteraner og deres pårørende. Samtidig understøtter funktionen koordineringen af indsatser på tværs af
relevante afdelinger og fagområder.
Veterankoordinatorens faste tilstedeværelse i Veterancaféen bidrager til et øget kendskab til både funktionen og den person,
der varetager den. Dette vurderes at gøre det lettere for veteraner og deres familier at navigere i kommunens tilbud og få
adgang til relevant støtte og vejledning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.