Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 24. august, Kommunalbestyrelsen, Lejre

ØU - Ansøgning om kommunal garantistillelse - MidtSjællands Vandforsyning A.m.b.a

En ansøgning fra MidtSjællands Vandforsyning A.m.b.a. om kommunal lånegaranti på i alt 3.304.000 kr. Lånet skal finansiere det tilslutningsbidrag, som forbrugerne ved Ellekærgaard Vandværk skal betale i forbindelse med sammenlægningen med MidtSjællands Vandforsyning. Lånet har en løbetid på 13 år.

Kort fortalt

Forslaget
  • Der meddeles kommunegaranti på 3.304.000 kr. til MidtSjællands Vandforsyning
  • Der opkræves en årlig garantiprovision svarende til 0,4 pct. på baggrund af den
  • Der i budgetforslag 2027-2030 indarbejdes en indtægt på 13.200 kr. til bevilling

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Lejre Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingerne tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at der meddeles kommunegaranti på 3.304.000 kr. til MidtSjællands Vandforsyning
A.m.b.a. i forbindelse med sammenlægningen mellem Ellekærgaard Vandværk
og MidtSjællands Vandforsyning
2. at der opkræves en årlig garantiprovision svarende til 0,4 pct. på baggrund af den
eksterne risikovurdering
3. at der i budgetforslag 2027-2030 indarbejdes en indtægt på 13.200 kr. til bevilling
renter
4. Udgiften til risikovurderingen finansieres af MidtSjællands Vandforsyning A.m.b.a.
ved opkrævning af en tilsvarende stiftelsesprovision på i alt 23.000 kr.
5. at der meddeles tillægsbevilling til afholdelse af udgiften på 23.000 kr. til bevilling
1.12.33 Budgetramme Center for Økonomi og en tilsvarende indtægtsbevilling

Sagsfremstilling

MidtSjællands Vandforsyning A.m.b.a. har ansøgt Lejre Kommune om kommunal garanti for et lån på i alt
3.304.000 kr. i forbindelse med sammenlægningen med Ellekærgaard Vandværk.
Lånet skal finansiere det samlede tilslutningsbidrag, som forbrugerne i Ellekærgaard Vandværk skal betale
som led i sammenlægningen. Tilslutningsbidraget udgør 3.304.000 kr. ekskl. moms og dækker både udgifter
til etablering og tilpasning af hovedledningsnettet samt nødvendige udskiftninger af ældre stikledninger for at
sikre en ensartet standard i det samlede forsyningsområde.
Lånet optages med en løbetid på 13 år, hvilket svarer til den aftalte tilbagebetalingsperiode for de berørte
forbrugere i Ellekærgaard-området. Finansieringen er tilrettelagt således, at alle udgifter til renter, afdrag og
garantiprovision opkræves direkte hos de pågældende forbrugere via vandforsyningens takstblad.
Dette sker i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-princippet, hvorefter forsyningsområdet alene må
opkræve betaling svarende til de faktiske omkostninger. Låneoptagelsen påvirker derfor ikke MidtSjællands
Vandforsynings likviditet eller øvrige økonomi, da udgiften bæres fuldt ud af de berørte forbrugere.
Efter vandsektorlovens § 16 kan kommuner stille garanti for vandselskabers lån til finansiering af
investeringsudgifter. Det fremgår samtidig af § 16, stk. 3, at kommunen skal opkræve en garantiprovision,
som fastsættes på markedsvilkår.
Kommunal garantistillelse er endvidere underlagt regler om statsstøtte samt det kommunalretlige hvile-i-sigselv-princip. Dette indebærer, at en garanti ikke må ydes vederlagsfrit, idet dette vil kunne udgøre indirekte
økonomisk støtte til forsyningsvirksomheden.
Den kommunale garanti påvirker ikke kommunens låneramme, men indebærer en eventualforpligtelse, idet
kommunen hæfter for lånet i det tilfælde, at låntager ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at betingelserne for at stille kommunal garanti er opfyldt.
Der er tale om finansiering af et forsyningsmæssigt anlæg, og lånet tilbagebetales fuldt ud af de berørte
forbrugere via takster. Garantistillelsen er således i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-princippet.
Det vurderes endvidere, at den anbefalede garantiprovision på minimum 0,40 % er fastsat på et niveau, der
lever op til kravet om markedsvilkår.

Økonomi og finansiering
BDO har på vegne af Lejre Kommune udarbejdet et oplæg til fastsættelse af garantiprovisionen.
På baggrund af en kreditvurdering, hvor MidtSjællands Vandforsyning er vurderet til en meget stærk
betalingsevne (rating svarende til Aa2), anbefaler BDO, at garantiprovisionen fastsættes til en årlig
minimumssats på 0,40 %.
Det fremgår af notatet, at garantiprovisionen skal fastsættes på markedsvilkår, og at en sats på mindst 0,40
% er i overensstemmelse med EU-Kommissionens vejledende minimumssatser (Safe Harbour).
MidtSjællands Vandforsyning afholder herudover udgiften til BDO’s vurdering, svarende til 23.000 kr.
Den kommunale garanti indebærer en eventualforpligtelse for kommunen, men vurderes at være forbundet

med begrænset økonomisk risiko som følge af vandforsyningens stabile økonomi og hvile-i-sig-selvreguleringen.

Sagens forløb
17/08/2026 Økonomiudvalget - 2026-2029
Indstillingerne anbefales.

Beslutning

Indstillingerne tiltrådt.
Afbud: Martin Stokholm (Stedfortræder: Burak Ulrik Ulucan)

Kilde: Lejre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.