Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 24. august, Kommunalbestyrelsen, Lejre

KB - Spørgetid

Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Der er kun spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder. Der er ikke spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Lejre Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Følgende stillede spørgsmål: Anders Bredsdorff, formand for Ordblindeforeningens Midtsjællands kreds. Ordblindeforeningen har siden sidste årsmøde suppleret arbejdet med ordblinde til også at beskæftige sig med Talblinde (dyskalkuli). Jeg har derfor to spørgsmål til kommunalbestyrelsen: Lejre har vedtaget en handleplan for ordblinde elever, som har hjulpet mange ordblinde. Spørgsmål 1: Vil kommunalbestyrelsen iværksætte arbejde med at lave en handleplan for talblinde?Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Spørgsmålet kan stilles skriftligt eller mundtligt.
Enhver borger i Lejre Kommune – bortset fra Kommunalbestyrelsens medlemmer – kan stille
spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
Borgmesteren svarer på vegne af Kommunalbestyrelsen.

Borgmesteren kan give ordet til ét af Kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.
Borgmesteren kan som mødeleder fastsætte begrænsninger i den spørgendes og den
svarendes taletid.
Skriftlige spørgsmål skal være administrationen i hænde senest 3 hverdage før
Kommunalbestyrelsens møde.
Skriftlige spørgsmål besvares kun, hvis spørgeren er til stede blandt tilhørerne.
Der kan stilles spørgsmål om alle kommunale forhold. Spørgsmålet skal dog have en
generel interesse for lokalbefolkningen, og besvarelserne skal respektere tavshedspligt.
Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, sender borgmesteren et skriftligt
svar senest 10 hverdage efter Kommunalbestyrelsens møde.
Selvom spørgetiden ikke er en del af Kommunalbestyrelsens møde, noteres spørgsmål
og svar i Kommunalbestyrelsens protokol.
Skriftlige besvarelser tilstilles Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Beslutning

Følgende stillede spørgsmål:
Anders Bredsdorff, formand for Ordblindeforeningens Midtsjællands kreds.
Ordblindeforeningen har siden sidste årsmøde suppleret arbejdet med ordblinde til også
at beskæftige sig med Talblinde (dyskalkuli).
Jeg har derfor to spørgsmål til kommunalbestyrelsen:
Lejre har vedtaget en handleplan for ordblinde elever, som har hjulpet mange ordblinde.
Spørgsmål 1:
Vil kommunalbestyrelsen iværksætte arbejde med at lave en handleplan for talblinde?
Spørgsmål 2:
Da Talblindhed (dyskalkuli) er en varig funktionsnedsættelse er mit andet spørgsmål:
Vil kommunalbestyrelsen tage initiativ til, at Digitaliseringspolitikken, og de deraf følgende
handleplaner, indeholde hjælp til talblinde, som har særlige problemer med koder, tal,
datoer, klokken mm.
Maria Jepsen, repræsentant for Lejre Forældrenetværk
Jeg stiller spørgsmål til dagsordenens punkt nr. 33, fordi vi er bekymrede for, om
ambitionen om fællesskaber for alle også bliver til reel deltagelse for unge med behov for
mere støtte.
Strategien for Ungdomsskolen vil skabe inkluderende tilbud for alle børn og unge. Det
bakker Lejre Forældrenetværk op om. Men vi savner, hvordan det konkret omsættes for
unge i mistrivsel eller med fx autisme eller ADHD.
Derfor vil vi gerne spørge:
1. Hvilke konkrete tilpasninger, tilbud og specialpædagogiske kompetencer findes eller
planlægges, og påtænkes det at etablere et mere specialiseret fritidstilbud til de unge,
hvor et alment tilpasset tilbud ikke er tilstrækkeligt?
2. Hvorfor er der ikke sikret særskilt forældre- eller medarbejderrepræsentation fra
specialområdet i bestyrelsen?
3. Når bestyrelsen efter godkendelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang,
hvordan og hvornår følger Kommunalbestyrelsen så politisk op?
4. Er Handicaprådet blevet hørt om planen og strategien, jf. retssikkerhedslovens § 37 a,
stk. 2?
5. Hvis disse forhold ikke er afklaret, vil Kommunalbestyrelsen så overveje at udsætte
punktet, så de kan blive belyst – herunder med mulighed for Handicaprådets
bemærkninger?
Christina Haagensen, repræsentant for Lejre Forældrenetværk:
Jeg stiller spørgsmål på baggrund af det, vi hører og ser, når vi taler med forældre til
sårbare børn i kommunen:
1. Ser kommunalbestyrelsen et muligt sammenfald mellem børn og unge med
længerevarende skolefravær/skolevægring eller andre omfattende udfordringer i deres
skolegang eller daginstitution og forældre, som samtidig bliver sygemeldte, mister

tilknytningen til arbejdsmarkedet eller ender på førtidspension?
2. Har Lejre Kommune undersøgt denne mulige sammenhæng – og hvis ikke, vil
kommunalbestyrelsen foranledige, at den bliver undersøgt, så man får belyst de samlede
menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser for både familierne og kommunen?
Mathilde Nielsen og Inga Steffensen, medlemmer af Borgergruppen i Sæby-Gershøj:
Bustrafikken er meget afgørende i Sæby-Gershøj området. Desværre har der været
problemer og afgrænsninger med busafgangene, de er meget ustabile og afgangene
passer ikke sammen med de øvrige busser i kommunen. Derfor håber Borgergruppen, at
der bakkes op om forslaget til oprettelse af bus 235.
Følgende har spørgsmål til Trafiksikkerheden på Hornsherredvej, Lyndby (spørgsmålene
er vedlagt referatet i deres fulde længde):
Esben Olesen, Hornsherredvej 265, Lyndby
Mogens Hallas, Lyndby Parken, formand for grundejerforeningen
Flemming Nielsen, Sæby
Anette Albiniussen, bestyrelsesmedlem i Lyndby by- og bådlaug
Finn Tordenskjold Rahbek, Hornsherredvej 63, Lyndby
Borgmesteren takkede for spørgsmålene og oplyste, at der fremsendes et skriftligt svar.

Afbud: Martin Stokholm (Stedfortræder: Burak Ulrik Ulucan)

Kilde: Lejre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.