Besluttet 24. august, Kommunalbestyrelsen, Lejre
BU - Alternative løsninger for øget kapacitet hos tandklinikken
I budgettet for 2026-2029 er det vedtaget, at der skulle ses på, hvordan den øgede patienttilgang til børnetandplejen i Kirke Hyllinge kan håndteres. Særligt ønskede parterne i budgetaftalen at afprøve en mobil tandklinik.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslaget om at håndtere den øgede kapacitet på tandklinikken via en mobil
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at forslaget om at håndtere den øgede kapacitet på tandklinikken via en mobil
tandklinik tages til efterretning, og at beslutning om afsættelse af de nødvendige
budgetmidler til etablering af løsningen indgår i budgetforhandlingerne for 2027-2030.
Sagsfremstilling
I budgetaftalen for 2026-2029 blev det besluttet, at der skulle ses på, hvordan den øgede
patienttilgang til børnetandplejen i Kirke Hyllinge kan håndteres. Særligt ønskede parterne i
budgetaftalen at afprøve en mobil tandklinik. Kommunalbestyrelsen fik på møde den 27. april
2026 fremlagt sag, hvor der var beskrevet to forskellige løsninger med en mobil tandklinik, og
der blev desuden gjort rede for opmærksomhedspunkter i forhold til leasing af mobil tandklinik,
herunder også muligheden for at afsøge alternative løsninger.
Administrationen har nu arbejdet videre med både leasingmodellen og de alternative løsninger.
Mobil tandklinik
I sagen fra den 27. april 2026 blev der beskrevet to forskellige leasingmodeller; henholdsvis
leasing af en stor mobil tandklinik og en lille mobil tandklinik.
Administrationen har først undersøgt og siden vurderet, at leasing af en lille mobil tandklinik vil
give et meget stort effektivitetstab for tandklinikkens personale, da en lille mobil tandklinik fx
dagligt skal hente udstyr i Kirke Hyllinge, og da en lille mobil tandklinik ikke kan rumme
steriliseringsudstyr, skal den mobile tandklinik efter brug retur til tandklinikken i Kirke Hyllinge
for at sætte udstyr af der til rengøring. Personalet vil derved bruge deres tid på kørsel og
klargøring og have mindre tid til at tilse patienter. Samtidig vil det medføre, at mere udstyr skal
steriliseres på klinikken, hvilket vil være svært at finde mulighed for, da klinikken i forvejen fuldt
udnytter kapaciteten.
I en stor mobil tandklinik vil det være muligt at håndtere og rengøre udstyr, hvor end den
mobile tandklinik holder, og derved er tandklinikkens personale absolut mest effektiv i den
større mobil tandklinik. Administrationen har efterfølgende gennemgået løsningsforslag til drift
af den større mobile tandklinik. Der er indhentet tilbud fra eksterne leverandører og optimeret
særligt på planlægningen af transporten af den mobile tandklinik til kommunens otte skoler,
samt på de forskellige driftsudgifter. De opdaterede priser for leasing og årlig drift af en stor
mobil tandklinik, fremgår under økonomi og finansiering.
Den væsentligste økonomiske tilpasning er fundet ved at arbejde med en model, hvor den
mobile tandklinik står opstillet i flere uger ad gangen på hver skole i stedet for det oprindelige
forslag, hvor beregningsgrundlaget var, at den store mobile tandklinik over weekenden stod
aflåst ved Center for Service & Ejendomme i Hvalsø. Ved denne nye model flyttes den mobile
tandklinik kun 19 gange om året: To gange årligt til syv skoler - og fem gange til Center for
Service & Ejendomme i Hvalsø under ferierne. Desuden har administrationen revurderet, at
den årlige omkostning til drift og vedligehold kan holdes nede på 50.000 kr. årligt, idet lastbilen
skal køre væsentligt mindre, og Center for Service & Ejendomme derved kan forestå service af
den mobile tandklinik billigere end først antaget.
Forslaget tager udgangspunkt i, at det er det eksisterende personale fra tandklinikken i Kirke
Hyllinge, som bemander bussen, hvorfor udgifter til personale ikke indgår i forslaget.
Alternative løsninger
Administrationen har også undersøgt alternative løsninger i forhold til at imødekomme
kapacitetsudfordringerne i tandplejen.
Leje af lokaler hos privat tandlægeklinik
En alternativ løsning vil være at leje sig ind i lokaler hos en allerede etableret tandlægeklinik.
Administrationen har undersøgt, at dette vil være muligt i Hvalsø, hvor der er kapacitet til at leje
to fuldt indrettede klinikrum. Der vil også være adgang til venteværelse, toiletter,
omklædningsfaciliter og pauserum.
Fordelen ved at leje sig ind i lokaler i Hvalsø er, at det vil være muligt for forældre at komme
med deres børn og unge til tandeftersyn to forskellige steder i kommunen, hvilket vil være en
serviceforbedring i forhold til i dag. Leje af klinikrum hos en allerede etableret tandlæge giver
også den fordel, at klinikrummene meget hurtigt kan tages i brug, da der ikke først skal
ombygge lokaler eller producere en ny mobil tandklinik. Endelig skal det også nævnes, at
Lejre Kommune hurtigt kan komme ud af en lejeaftale fx i forhold til at være bunden af en
leasingaftale i 7 år, med krav om indfrielse af restgæld i den mobile tandklinik efter 7 år.
Ulemperne ved at leje sig ind hos en privat tandklinik er, at personalet fra tandklinikken i Kirke
Hyllinge skal være delt på to matrikler, og den manglende nærhed vil fx have betydning for den
faglige sparring og manglende fleksibilitet i forhold til sygdom. En lejeaftale vil skulle præcisere
de endelig vilkår for lejeperiode, opsigelsesfrist mv., hvis denne løsning ønskes.
Prisen for leje af lokaler mv. fremgår under økonomi og finansiering.
Ombygning af eksisterende lokaler på tandklinikken i Kirke Hyllinge
Et andet alternativ er at udnytte de eksisterende lokaler i tandklinikken i Kirke Hyllinge
anderledes. Man vil kunne ombygge lokaler, der i dag bruges til administration til to nye
klinikrum, og flytte administration til en mindre kommunal bygning lige ved siden af. Dette skal
gøres i tæt dialog med Kirke Hyllinge Skole, som anvender bygningen i dag.
Der er flere fordele ved en ombygning af lokalerne. Man vil have al personale samlet et sted,
så det vil være nemmere at sparre med hinanden også under selve behandlingen af patienter,
alt det tekniske udstyr er samlet, og dermed kan man spare på udgift til udstyr til flere matrikler.
Endelig vil det også give større fleksibilitet i forhold til sygdom hos personalet.
Ulemperne ved en udbygning af den eksisterende tandpleje i Kirke Hyllinge er, at tandplejen
ikke kommer tættere på borgerne, men forbliver på en matrikel i Kirke Hyllinge. Ved et faldende
børnetal er det ikke muligt at få investeringen i nye lokaler tilbage, og lokalerne kan ikke nemt
bruges til andre formål på grund af det specialiserede udstyr, der er opsat. En anden ulempe er
også, at administrationen skal arbejde i en bygning ved siden af, og derfor ikke er lige ved
hånden for personalet.
Et estimat for ombygning af lokaler mv. fremgår under økonomi og finansiering.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at den bedste løsning i forhold til at løse tandklinikkens
kapacitetsudfordringer og nedbringe ventetiden på tandeftersyn er at etablere flere faste
klinikrum. Dette kan gøres enten ved en permanent løsning hos tandklinikken i Kirke Hyllinge,
som tandplejen selv vurderer som den bedste faglige løsning eller ved at leje lokaler hos privat
tandklinik i Hvalsø, som giver borgerne bedre tilgængelighed til tandpleje. Ens for begge
løsninger er, at kapacitetsudvidelserne giver mulighed for at udnytte kapaciteten med mindst
mulig spildtid.
Administrationen vurderer desuden, at leasing af en stor mobil tandklinik giver flere fordele i
forhold til leasing af en lille mobil tandklinik. Særligt vil der være markant mindre spildtid i
forhold til kørsel til og fra tandklinikken i Kirke Hyllinge, som vil betyde, at personalet kan tilse
flere patienter. Denne løsning giver den bedst mulige tilgængelighed for borgerne.
Den kommunale tandpleje har nogle faglige opmærksomhedspunkter i forhold til de forskellige
løsninger, som er præsenteret i sagen, hvoraf kapacitetsudfordringerne på klinikken i Kirke
Hyllinge, behov for tilførsel af ekstra personale og øget ventetid for borgerne fylder mest.
Økonomi og finansiering
Den 1. juli 2022 blev der ved lov indført vederlagsfri tandpleje for 18-21-årige i den kommunale
børne- og ungdomstandpleje. Lovændringen medfører en forventet stigning i patienttilgangen
på ca. 25 %. Som følge heraf er tandplejen tilført ca. 2,0 mio. kr. i helårseffekt fra 2025.
Ordningen trådte i kraft for årgang 2004 og er indfaset med én årgang årligt frem mod fuld
indfasning ved udgangen af 2025.
Tandplejen er omfattet af en demografimodel, hvor budgettet reguleres i takt med udviklingen i
antallet af 0-18-årige for den forebyggende tandpleje samt 7-18-årige for tandregulering. I
budget 2026 er der således indarbejdet en demografiregulering på ca. 0,6 mio. kr.
På baggrund af stigningen i antallet af børn og unge tilknyttet tandplejen er der i budget 2026
afsat 0,3 mio. kr. til afprøvning af en mobil tandklinik.
Nedenfor gennemgås økonomien ved leasing af en større mobil tandklinik samt to alternative
løsninger i form af henholdsvis leje af lokaler hos en privat tandlæge i Hvalsø og ombygning af
eksisterende lokaler i Kirke Hyllinge.
Økonomi i de tre modeller
Leasing
(stor mobil
tandklinik)
Leje af
lokaler
Eksisterende
lokaler
Årlige driftsudgifter
Etableringsudgifter
Leasing af en stor mobil tandklinik
De samlede årlige driftsudgifter ved leasing af en stor mobil tandklinik udgør 430 t. kr. over en
7-årig periode, svarende til en årlig merudgift på 130 t. kr.
Der vil i etableringsåret være engangsudgifter på i alt 270 t. kr. til indkøb af udstyr samt
etablering af nødvendige tilslutninger og it. Det forudsættes, at løsningen først kan tages i brug
i 2027, og at de afsatte midler fra 2026 kan overføres og anvendes til at finansiere
etableringsudgifterne.
Ved udløb af leasingperioden vil der være en restværdi på 530 t. kr., som afregnes til
KommuneKredit. Herefter vil Lejre Kommune overtage ejerskabet af den mobile tandklinik og
kan vælge enten at videreføre ordningen eller afhænde aktivet.
Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre en 7-årig forsøgsordning med leasing af
en mobil tandklinik, vil det forudsætte tilvejebringelse af yderligere finansiering fra budget 2027.
Det foreslås, at dette indgår i de kommende budgetforhandlinger.
Leasing
(stor mobil
tandklinik)
Årlige driftsudgifter
Leasing / leje
Drift og vedligehold
Flytning af bus
Rengøring
I alt
Etableringsudgifter
Indkøb af udstyr
Tilslutningsstationer på
skolerne
Etablering af PC
I alt
Leje af lokaler hos privat tandlægeklinik
De samlede årlige driftsudgifter ved leje af lokaler hos en privat tandlægeklinik udgør 340-400
t. kr. inklusive udgifter til el, vand og varme. Løsningen er dermed marginalt billigere end en
mobil tandklinik i årlige driftsudgifter og indebærer samtidig en kortere forventet
bindingsperiode på ca. 3 år. Derudover bortfalder etableringsudgifter på 270 t. kr.
I modsætning til en mobil tandklinik er der heller ikke en restværdi på 530 t. kr. efter 7 år. Til
gengæld må der påregnes udgifter til istandsættelse ved fraflytning af et eventuelt lejemål.
Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde videre med denne løsning, vil det forudsætte
tilvejebringelse af yderligere finansiering. Det foreslås, at finansieringen indgår i de kommende
budgetforhandlinger.
Ombygning af eksisterende lokaler
Etablering af to nye klinikker i eksisterende lokaler indebærer anlægsudgifter på ca. 2.050 t.
kr., fordelt med 1.400 t. kr. til etablering af klinikker, 250 t. kr. til istandsættelse samt 400 t. kr. til
indkøb af inventar og udstyr.
De efterfølgende årlige driftsudgifter forventes at kunne afholdes inden for den eksisterende
budgetramme på 300 t. kr. til en mobil tandklinik.
Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde videre med denne løsning, vil det kræve, at
der i budgetforhandlingerne for 2027-2030 afsættes et anlægsbudget på ca. 2,1 mio. kr.
Sagens forløb
10/08/2026 Udvalget for Børn & Ungdom - 2026-2029
Indstillingen anbefales.
17/08/2026 Økonomiudvalget - 2026-2029
Indstillingen anbefales.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Afbud: Martin Stokholm (Stedfortræder: Burak Ulrik Ulucan)
Kilde: Lejre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 29. Læs den originale sag hos kommunen.