Besluttet 24. august, Kommunalbestyrelsen, Lejre
KB - Brug af initiativretten - Trafiksikkerhedsmæssig helhedsplan for Hornsherredvej
Med henvisning til kommunalbestyrelsesmedlemmers initiativret har kommunalbestyrelsesmedlem Dorte Kiilerich (V) på vegne af Venstre, Danmarks Liberale parti og Liberal Alliance anmodet om at få behandlet forslag om udarbejdelse af en helhedsplan for Hornsherredvej gennem Sæby Præstemark, Sæby, Lyndby Strand, Lyndby og området ved Lindevangsvej.
Kort fortalt
- Forslaget
- Kommunalbestyrelsen beslutter, om sagen skal behandles
- Kommunalbestyrelsen under forudsætning af godkendelse af ad 1) tager stilling til
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1: Tiltrådt Ad. 2: Kommunalbestyrelsen besluttede at sagen sendes til videre behandling i Udvalget for Trafik, Miljø og Byggeri.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at Kommunalbestyrelsen beslutter, om sagen skal behandles,
2. at Kommunalbestyrelsen under forudsætning af godkendelse af ad 1) tager stilling til
forslaget om, at der udarbejdes en helhedsplan for Hornsherredvej gennem Sæby
Præstemark, Sæby, Lyndby Strand, Lyndby og området ved Lindevangsvej.
Sagsfremstilling
V og I har med henvisning til kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1 anmodet om, at
nærværende sag sættes på dagsorden til førstkommende møde i Kommunalbestyrelsen.
Anmodningen er indgivet den 12. august 2026.
I henhold til bestemmelserne i styrelsesloven skal anmodningen være indgivet senest 8 dage
inden afholdelsen af kommunalbestyrelsesmødet. Anmodningen er derfor rettidigt indgivet. Det
er herefter Kommunalbestyrelsen, der skal beslutte, hvordan sagen skal håndteres.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at behandle forslaget, udsætte det til et kommende møde,
overlade det til udvalgsbehandling eller sende forslaget til videre behandling i administrationen.
Kommunalbestyrelsesmedlem Dorte Kiilerich (V) på vegne af Venstre og
Liberal Alliance fremsat følgende forslag af 12. august 2026 til behandling:
"Udarbejdelse af en helhedsplan for Hornsherredvej gennem Sæby Præstemark, Sæby, Lyndby Strand, Lyndby og
området ved Lindevangsvej"
1. Baggrund
Hornsherredvej er Lejre Kommunes fordelingsvej gennem den sydlige del af Hornsherred og udgør den centrale
færdselsåre gennem Sæby Præstemark, Sæby, Lyndby Strand, Lyndby og området ved Lindevangsvej. Vejen
forbinder landsbyerne med resten af kommunen og anvendes dagligt af borgere, erhvervsliv, kollektiv trafik og
besøgende.
Samtidig fungerer Hornsherredvej som landsbyvej gennem de fem lokalsamfund, hvor beboere, børn, unge, ældre,
cyklister og fodgængere hver dag skal kunne færdes sikkert mellem boliger, busstoppesteder, kirker, børnehave,
skole, rekreative områder og aktiviteter.
Citat Trafikchef: ”Hornsherredvej er den mest problematiske vejstrækning i Kommunen”, Sjællandske Nyheder den
Lejre Kommune udpegede allerede i Trafiksikkerhedsplan 2017 Hornsherredvej gennem Lyndby som et prioriteret
trafiksikkerhedsprojekt. De seneste trafiktællinger fra sommeren 2025 dokumenterer fortsat en endda meget høj
daglig trafikbelastning.
Belastningen omfatter gennemkørende trafik - 7.899 enheder på en hverdag. Heraf betydelig tung trafik -163
enheder på en hverdag. Der er dokumenteret mange hastighedsoverskridelser, da 50 % af alle køretøjer kører over
hastighedsgrænsen. Samtidig peger Kommuneplan 2025 på behovet for øget trafiksikkerhed, trygge landsbymiljøer
og bedre forhold for bløde trafikanter.
Senest her i juni og juli måned 2026 er der sket to store uheld på Hornsherredvej i nærheden af Lindevangsvej: 1)
En bilist kørte tværs gennem en villahave og ind i den næste have for at smadre to parkerede biler, 2) To biler i et
frontalt sammenstød på en strækning af Hornsherredvej med dobbelt optrukne linjer.
På denne baggrund er der behov for en samlet politisk indsats, der kan bringe trafikken på Hornsherredvej bedre i
overensstemmelse med vejens funktion som kommunal fordelingsvej og med kommunens egne målsætninger om
trafiksikkerhed, tryghed, livskvalitet og attraktive landsbyer.
2. Kommunalbestyrelsen ønsker
Kommunalbestyrelsen ønsker, at en helhedsplan for Hornsherredvej skal bidrage til, at:
• hastighedsgrænserne på Hornsherredvej i langt højere grad overholdes,
• trafiksikkerheden forbedres for alle kørende trafikanter,
• sikkerheden øges for beboer langs Hornsherredvej særligt for børn, unge, ældre, cyklister og fodgængere, der
dagligt har brug for at krydse Hornsherredvej,
• trafikstøjen reduceres på udvalgte strækninger gennem reduktion af hastigheder og relevante trafikale tiltag,
• Hornsherredvej i højere grad anvendes som den kommunale fordelingsvej, den er udlagt til, så unødig
gennemkørende trafik begrænses,
• trafiksikkerhedstiltagene gennemføres for at begrænse det stigende antal alvorlige ulykker,
• mulighederne for at begrænse gennemkørende tung trafik over 3.500 kg uden lokalt ærinde drøftes i samarbejde
med rette myndigheder,
• dialog gennemføres med Midt- og Vestsjællands Politi om målrettet brug af fartkontrol ved f.eks. fartkamerabokse,
kontrol af ulovlige overhalinger og kontrol af tung trafik,
• de fem landsbyer oplever større tryghed.
3. Forslag til beslutning
Kommunalbestyrelsen anmoder administrationen om at udarbejde og fremlægge en trafiksikkerhedsmæssig
helhedsplan for Hornsherredvej gennem Sæby Præstemark, Sæby, Lyndby Strand, Lyndby og området ved
Lindevangsvej.
Helhedsplanen skal udarbejdes i samarbejde med relevante myndigheder, samarbejde med politiet og
interessenter og indeholde forslag til konkrete trafiksikkerhedsforbedringer, hastighedsoverholdende/dæmpende
tiltag, regulering af gennemkørende trafik, håndtering af tung trafik samt en prioritering med en tidsplan og
finansiering.
Helhedsplanen fremlægges som forslag for Kommunalbestyrelsen inden Trafiksikkerhedsprojekterne for 2027
indstilles.
Beslutning
Ad. 1: Tiltrådt
Ad. 2: Kommunalbestyrelsen besluttede at sagen sendes til videre behandling i Udvalget
for Trafik, Miljø og Byggeri.
Afbud: Martin Stokholm (Stedfortræder: Burak Ulrik Ulucan)
Kilde: Lejre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.