EKLT - Fælles fossilfri varmeløsninger i Lejre Kommune

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at orienteringen om erfaringer og status på arbejdet med fælles fossilfri varmeløsninger tages til efterretning

Baggrund

I Lejre Kommunes Klimaplan 2025 er det en målsætning, at al rumopvarmning i Lejre Kommune er fossilfri i 2035. I den
nationale “Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” er det en målsætning, at naturgas ikke anvendes til rumvarme fra 2030.
Det nye regeringsgrundlag fastslår, at ingen boliger skal opvarmes med naturgas eller olie i 2035.
38 % af bygningsmassen i Lejre Kommune opvarmes i dag med naturgas, olie og bionaturgas. Det fossilfri alternativ kan
eksempelvis være varmepumpe, jordvarmeanlæg eller fælles varmeløsninger i form af fjernvarme eller termonet (et
jordvarmeanlæg, som deles af flere husstande).
I Klimaplan 2025 er indsats med fælles varmeløsninger beskrevet i handling 1.1: “Understøttelse af fælles varmeprojekter”,
hvoraf det fremgår, at “Lejre Kommune vil understøtte, når lokalsamfund rundt omkring i kommunen ønsker at afsøge fossilfri
varmeløsninger i fællesskab”.
Historik: Arbejdet med fælles varmeforsyning i Lejre Kommune
Lejre Kommunes Varmeplan 2022 kortlagde, hvilke områder der havde potentiale for at få fjernvarme udover Hvalsø, som har
været forsynet med fjernvarme siden 1967. Kun Osted og Lejre havde potentiale, og der blev arbejdet videre på at afsøge
dette. Borgernes interesse for fjernvarme var ikke tilstrækkelig.
I Lejre Kommunes øvrige landsbysamfund vurderes fjernvarme ikke at være samfundsøkonomisk rentabelt. Termonet kan i
nogle lokalområder med mange naturgas- og oliefyr være et relevant alternativ til individuelle varmepumper. Dette gælder
særligt i områder med tæt bebyggelse, hvor individuelle varmepumper kan være til gene visuelt og støjmæssigt.

Derfor fik Lejre Kommune i 2023 gennemført en screening af potentialet for termonet i de otte landsbyer, hvor der var størst
sandsynlighed for, at flest muligt kan få gavn af opvarmning med termonet. Screeningen viste potentiale for termonet i syv af de
undersøgte landsbyer. Der blev efterfølgende holdt borgermøder, og borgere i Kirke Hyllinge, Kirke Såby og Gevninge
organiserede sig med henblik på at afsøge mulighederne.
I 2024 stiftede de Lejre Lokalvarme A.m.b.a. på tværs af de tre landsbyer, og igangsatte med støtte fra Lejre Kommune
udarbejdelsen af et projektforslag om termonet for op 1448 husstande. Lejre Lokalvarme arbejdede i samarbejde med en
rådgiver og Lejre Kommune videre med projektet, som efterfølgende blev opdelt i mindre etaper. Første etape i Gevninge på
cirka 100 husstande er fortsat under afklaring.
I 2024 blev Danmarks største termonet sat i drift i Hyllegaard Høje ved Hvalsø. Sammen med arbejdet i Lejre Lokalvarme har
det placeret Lejre Kommune blandt de kommuner, som har opnået de største praktiske erfaringer med termonet. Aktuelt er
administrationen i dialog med yderligere to nye borgergrupper, som er interesserede i termonet.
Fælles varmeløsninger forudsætter professionel rådgivning
Arbejdet med borgerdrevne, fælles varmeløsninger har givet værdifulde erfaringer med de udfordringer, der knytter sig hertil.
Termonetsystemer er forholdsvis nye, og der findes kun begrænsede erfaringer og færre standardiserede metoder og nøgletal i
forhold til for eksempel fjernvarme. Mulighederne afhænger i høj grad af lokale forhold, og den indledende afklaring kan være
vanskelig at finansiere. Det øger behovet for analyser og rådgivning, før der kan tages stilling til, om et projekt bør videreføres.
I 2025 blev varmeforsyningsloven ændret med blandt andet den konsekvens, at kommuner ikke kan stille kommunegaranti til et
termonetprojekt. Den indledende afklaringsfase ligger ofte forud for, at der kan opnås ekstern finansiering. Ifølge Sustain, som
har været rådgiver for Lejre Lokalvarme A.m.b.a., skal et projekt typisk være belyst så langt, at den forventede varmepris kan
estimeres med en usikkerhed på omkring +/- 20%, før det er realistisk at optage lån eller tiltrække anden finansiering til
projektet.
Behov og muligheder for kommunal støtte
Administrationen har i samarbejde med advokatfirmaet Bech Bruun og PlanEnergi undersøgt Lejre Kommunes juridiske
muligheder for at understøtte denne type projekter. Bech Bruun har udarbejdet et notat om de relevante rammer og
begrænsninger (bilag 1), og administrationen har på baggrund af dette notat og faglig viden om varmeplanlægning vurderet
betydningen for Lejre Kommunes arbejde med borgerdrevne varmeprojekter (bilag 2).
Den juridiske vurdering viser, at Lejre Kommune ikke kan støtte konkrete varmeprojekters planlægning, udvikling eller
realisering med henblik på at fremme en borgergruppes interesser. Kommunen er imidlertid efter varmeforsyningslovens § 3
forpligtet til at planlægge varmeforsyningen i kommunen og kan som led i denne planlægningsforpligtelse indhente de
oplysninger og den faglige viden, der er nødvendig for at vurdere, hvilke varmeforsyningsløsninger, der er hensigtsmæssige i et
konkret geografisk område.
Varmeplanlægningsforpligtelsen er teknologineutral og skal understøtte den samfundsøkonomisk og miljømæssigt mest
hensigtsmæssige varmeforsyning. I mange af Lejre Kommunes landsbyer er det fortsat uafklaret, hvilke fælles fossilfri
varmeløsninger, der er hensigtsmæssige og realistiske. Den afklaring forudsætter viden om blandt andet tekniske muligheder,
lokale varmekilder, økonomi og organisering.
Administrationen vurderer, at kommunen som led i varmeplanlægningen kan finansiere undersøgelser og rådgivning, når
formålet er at tilvejebringe viden, der er nødvendig for kommunens planlægning af varmeforsyningen i et konkret område. Det
er dog kun hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på dette, hvis der er lokal organisering og opbakning til at arbejde videre med
mulighederne.
Det videre arbejde med fossilfri varmeløsninger
En måde at arbejde videre med fossilfri varmeløsninger kan være at etablere en ordning, der kan understøtte indhentningen af

den nødvendige viden i samarbejde med lokale borgere. Administrationen har udarbejdet et forslag til ordningen “Fælles fossilfri
varmeløsninger i Lejre Kommune”, som skal bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for både kommune og borgere. Ordningen
er teknologineutral og skal understøtte den løsning, der samlet set vurderes mest hensigtsmæssig for det pågældende område.
Ordningen beskrives overordnet i det følgende og mere detaljeret i bilag 3.
Processen indledes med information til borgere om mulighederne for at udfase olie- og gasfyr samt muligheden for at henvende
sig til kommunen ved interesse for fælles løsninger. Herefter foretager kommunen en indledende screening af områdets
potentiale og lokale opbakning, og tilbyder rådgivningshjælp til yderligere afklaring, hvis der vurderes at være grundlag for en
fælles løsning.
For områder, hvor der er behov for yderligere viden, kan borgergrupper ansøge Lejre Kommune om midler til gennemførelse af
rådgivningsundersøgelser og –analyser. Ansøgningerne behandles administrativt. Støtten forudsætter lokal organisering og
dokumenteret opbakning, og prioriteres ud fra blandt andet områdets egnethed til fælles løsninger, lokale varmekilder og
potentialet for energifællesskaber. Hensigten er at tilvejebringe et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne vurdere de tekniske
og økonomiske forudsætninger for en fælles varmeløsning i området. Det er fortsat borgergruppen, der er ansvarlig for
projektets fremdrift, organisering samt eventuel finansiering og realisering.
Erfaringer fra projekterne samles og deles for at understøtte udviklingen af fremtidige lokale varmeinitiativer. Det er
forventningen, at hvis først der er nogle fælles varmeprojekter, som lykkes, kan erfaringerne herfra bruges i andre
sammenhænge, og behovet for at indhente ny viden vil mindskes.
Hvis Lejre Kommune skal igangsætte denne ordning, forudsætter det, at der afsættes økonomi. Udgiften pr.
varmegruppe/projekt vil variere afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet, og om der alene er dialog med Lejre
Kommunes administration, om der afvikles dialogmøder med ekstern rådgiver, og om der er behov for yderligere analyser og
rådgivning.
Hvis ordningen ønskes, foreslås det, at der i første omgang afsættes 400.000 kr. Beløbet er beregnet ud fra forventning om
cirka 10 dialogforløb med ekstern rådgiver samt 4 projekter med behov for supplerende rådgivning af varierende omfang. Hvis
ordningen bliver populær, og hele puljen bliver opbrugt, og det vurderes hensigtsmæssigt for omstillingen til fossilfri rumvarme,
kan der eventuelt træffes beslutning om at afsætte yderligere midler.
Det foreslås, at ordningen kan søges via Landsbypuljen, hvor der afsættes et beløb øremærket dette med egne
ansøgningsfrister.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at ordningen er udformet inden for de rammer, som følger
af kommunens varmeplanlægningsforpligtelse efter varmeforsyningsloven, og at ordningen vil
bidrage til både den kommunale varmeplanlægning og omstillingen til fossilfri rumopvarmning.
Vurdering af klimapåvirkning
Ordningen “Fælles fossilfri varmeløsninger i Lejre Kommune” udmønter handling 1.1 i
Klimahandleplan 2025, "Understøttelse af fælles varmeprojekter", og bidrager til målsætningen
om fossilfri rumopvarmning i Lejre Kommune senest i 2035.
38 % af bygningsmassen i Lejre Kommune opvarmes i dag med naturgas og olie. Dette
forårsager 78 % af CO₂-udledningen fra opvarmning på i alt 23.000 ton CO₂/år.
Rumopvarmning udgør 13 % af Lejre Kommunes samlede CO₂-udledning.
Fælles fossilfri varmeløsninger kan understøtte udfasningen af olie- og gasfyr og dermed

bidrage til opfyldelsen af klimamålene. Den foreslåede ordning medfører ikke i sig selv en
direkte CO₂-reduktion, men skal skabe det nødvendige vidensgrundlag for at afklare, hvor
fælles fossilfri varmeløsninger er teknisk, økonomisk og organisatorisk hensigtsmæssige, og
dermed understøtte udviklingen af fremtidige projekter med potentiale for væsentlige CO₂reduktioner.

Økonomi og finansiering
Sagen har i sig selv ikke økonomiske implikationer.
Hvis der siden træffes beslutning om at igangsætte den foreslåede ordning “Fælles fossilfri varmeløsninger i Lejre Kommune”,
vil det medføre et budgetbehov på 400.000 kr.

Beslutning

Taget til efterretning.