Lejre Kommunes Klimabudget 2025

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at Klimabudget 2025 tages til efterretning
2. at udvalget drøfter proces for udbygning af klimabudgettet

Sagsfremstilling

Det fremgår af Lejre Kommunes Klimaplan 2025, at kommunen senest i 2026 vil udarbejde et
klimaregnskab (herefter klimabudget) og fastsætte et mål for CO2-neutralitet for kommunen
som virksomhed. Processen for klimabudgettet blev fastlagt ved møderne i udvalgene for
Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme samt Trafik, Miljø & Byggeri i august 2026. Der
følges nu op med første version af klimabudgettet for Lejre Kommune. Klimabudgettet
synliggør kommunens klimapåvirkning og skaber dermed et databaseret fundament for
arbejdet med at reducere CO2-udledningerne. Datagrundlaget i klimabudgettet er derudover et
vigtigt redskab for fastlæggelse af mål for klimaneutralitet.
Klimabudgettet udarbejdes fremover årligt og fremlægges for relevante fagudvalg i august
sammen med klimaregnskabet.
I denne første udgave af kommunens klimabudget indgår:
Energiforbruget i kommunens bygninger

Brændstofforbruget til kommunens køretøjer og maskiner
Vejbelysning
Den kommunalt bestilte busdrift
Brændstofforbrug til indsamling af affald
Klimabudgettet præsenterer en samlet CO2-udledning på tværs af områderne og en
gennemgang af hvert enkelt område med fokus på energiforbrug, klimapåvirkning og økonomi.
Forbrugsbaserede udledninger fra indkøb, byggeri, fødevarer m.m., de såkaldte scope 3områder, præsenteres ikke i dette års klimabudget.
Resultater
Både det samlede energiforbrug og den samlede CO2-udledning er faldet hvert år siden 2022.
Energiforbruget er reduceret med mere end 2,3 mio. kWh, svarende til 15,6 % fra 2022-2025,
og CO2-udledningen er reduceret med 1.763 ton, svarende til 47,4 % i samme periode.

Enhed

Klimapåvirkning

Ton CO2

Der er forskellige udviklinger på spil indenfor de forskellige områder, der udgør det samlede
energiforbrug og CO2-udledningen. Den fælles forklaring på reduktionen af både energiforbrug
og CO2-udledning er dog elektrificering. Når biler, busser, olie- og gasfyr konverteres til
elkøretøjer og varmepumper, anvendes der mindre energi til samme formål. Når CO2reduktionen er forholdsvis meget større end energibesparelsen, skyldes det, at el og
fjernvarmen i Danmark og Lejre Kommune har så lille og fortsat faldende CO2-udledning.
De tre største CO2-reduktioner kommer fra 1) elektrificering af busserne, der står for en
reduktion på 1.005 ton CO2, 2) udfasningen af oliefyr, der har reduceret med 271 ton og 3)
overgangen til biodiesel i affaldsafhentningen, der har reduceret den fossile CO2-udledning
med 261 ton.
I 2025 var én kilde til den kommunale CO2-udledning dominerende: Naturgas til opvarmning af
kommunens bygninger stod for 53 % af den samlede CO2-udledning. Derefter kom
dieselforbruget til kommunens biler og maskiner med 13 % og elforbrug til bygningsdrift med
10 %. Den øvrige fordeling kan ses i klimabudgettet (bilaget 1).
Udgifterne til energi i bygninger og brændstoffer til biler og maskiner er fulgt med forbruget
nedad. I løbet af tre år er de årlige udgifter faldet med 6,7 millioner kr., fra 18,9 millioner til 12,2
millioner. Det skyldes blandt andet faldende energipriser fra et højt niveau i 2022.

Besparelserne fra faldende energipriser bliver modregnet i bloktilskuddet. Faldet i
energiforbruget står for knap en tredjedel af den økonomiske besparelse. I 2025 var
omkostningerne til energi og brændstof således 2,3 millioner kroner lavere end i 2022 på grund
af energibesparende indsatser, som kommunen har gennemført.
Se flere resultater og detaljer i klimabudgettet, som er vedlagt i bilag 1.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at klimabudgettet kan anvendes som fundament til fastsættelse af mål om klimaneutralitet.
Klimaneutralitet betyder, at udledninger kompenseres af CO2-optag eller CO2-reduktioner andre steder og kræver således et
overblik over, hvor meget der skal kompenseres. Drøftelserne om Lejre Kommunes mål for klimaneutralitet påbegyndes på et
fælles temamøde for udvalgene for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme samt Trafik, Miljø & Byggeri til november.
Klimabudgettet fokuserer i første omgang på kommunen som virksomhed og opgør de CO2-udledninger, som sker indenfor
kommunegrænsen (scope 1), og de CO2-udledninger, som sker udenfor kommunegrænsen på grund af kommunens elforbrug
(scope 2). Når indirekte, forbrugsbaserede udledninger fra blandt andet indkøb, byggeri og fødevarer ikke er medtaget i
klimabudgettet, skyldes det et usikkert datagrundlag.
Dataudtræk fra kommunens indkøbssystem giver ikke et fuldstændigt billede på, hvad der bliver købt. Dette skyldes især, at
leverandører ikke oplyser alle varer og materialer på en faktura. Eksempelvis viser en faktura fra et byggeprojekt, hvor der
opgøres en samlet pris, ikke, hvilke materialer der er brugt. Indenfor byggeri og fødevarer er datagrundlaget på få år forbedret
markant, men indenfor serviceprodukter og især tjenesteydelser er datagrundlaget fortsat meget fragmenteret.
Proces for udbygning af klimabudgettet
Administrationen vurderer, at en årlig opgørelse af de samlede forbrugsbaserede udledninger på nuværende tidspunkt vil være
en ressourcekrævende øvelse med et unøjagtigt resultat. Administrationen foreslår derfor følgende proces for udbygning af
klimabudgettet:
A) At der laves et nedslag i data for ét år, hvor flest mulige forbrugsbaserede udledninger opgøres i bedst mulig kvalitet. Det vil
kræve ekstern rådgivning at kvalitetssikre de væsentligste områder. Analysen vil kortlægge fra hvilke brancher og leverandører,
kommunen har sin største klimapåvirkning og hvilke centre i kommunen, der hovedsageligt er ansvarlige for indkøbene herfra.
Analysens gennemføres ikke årligt, men anvendes som grundlag for en flerårig indsats.
B) At klimabudgettet løbende udvides med forbrugsbaserede udledninger (scope 3) for de væsentligste brancher, leverandører
og/eller varekategorier. Udvidelsen sker på baggrund af viden fra den bredere analyse (punkt a) og i takt med, at data kan
indhentes og opgøres i en tilfredsstillende kvalitet uden brug af eksterne konsulenter.
Vurdering af klimapåvirkning
Klimabudgettet spiller en væsentlig rolle i indfrielsen af Lejre Kommunes Klimaplan 2025. Dels fordi kommunens CO2udledning indgår i den samlede CO2-udledning i hele Lejre Kommunes geografi. Dels fordi Lejre Kommune som virksomhed
har valgt at gå forrest med et ambitiøst mål om klimaneutralitet og indsatser på tværs af alle forbrugskategorier. Klimabudgettet
og målsætningerne, der udspringer herfra, skal anvise vejen og følge udviklingen.

Økonomi og finansiering
En dataanalyse af klimapåvirkningen fra indkøb vurderes at kunne udføres for 100.000 kr. og foreslås finansieret via
klimadriftmidler.
Klimabudgettet viser en økonomisk besparelse på forbrug af energi og brændstof. Besparelserne fra indkøb af energi går til at
betale omkostningerne ved lånefinansiering af energibesparelsesprojekter. Besparelserne på indkøb af brændstof finansierer

udskiftningen til elbiler.

Beslutning

Ad. 1) Taget til efterretning
Ad. 2) Drøftet