Økologisk landbrug - orientering om status

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at orienteringen om Lejre Kommunes arbejde med økologi tages til efterretning

Sagsfremstilling

Aftalen om et Grønt Danmark peger på, at økologi fortsat er et vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling i samspil med andre
indsatser som arealomlægning, teknologi og regulering. Målet om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030 fastholdes i
henhold til Landbrugsaftalen (2021), og der gives øgede incitamenter til omlægning og drift.
På kommunalt niveau kan indsatser målrettet lokal omlægning til økologi kobles til arbejdet med den grønne trepart, natur- og
drikkevandsindsatser samt offentlige indkøb og lokale værdikæder.
Økologisk landbrug udgør cirka 19,2 % af landbrugsarealet i Lejre Kommune (2025), og kommunen er dermed førende
sammenholdt med andre kommuner i Region Sjælland. Odsherred Kommune ligger på andenpladsen med 16,7 %, mens
landsgennemsnittet er 10,6 %. Lejre Kommune ligger dermed 8,6 procentpoint over landsgennemsnittet (se bilag 1). Det

økologiske areal i Lejre Kommune er imidlertid reduceret med 120 ha fra 2024 til 2025.
I 2011 iværksatte Lejre Kommune en indsats med det formål at fremme økologien i størst muligt omfang. Målet med “den
økologiske kommune” var at gøre Lejre til en attraktiv kommune at bo i, at producere sunde fødevarer og at beskytte natur,
klima og drikkevand. Initiativet blev løftet af en helhedsorienteret indsats og omfattede blandt andet omlægning af kommunale
arealer og institutioner til økologisk drift, en aktiv opfordring til landmænd og grundejere om at ophøre med anvendelsen af
pesticider, grøn turisme samt etableringen af et lokalt økologisk fødevarefællesskab. Gennem dette fællesskab fik borgere
mulighed for ugentligt at købe lokalt producerede, økologiske grøntsager til en fast pris.
Lejre Kommunes nuværende indsatser med tilknytning til økologi
I de seneste år har klimadagsordenen og grøn trepart fyldt meget, og der har været bred politisk opbakning til disse indsatser.
Kommunen arbejder fortsat med landbrug og understøtter udvikling af landbruget frem mod mere miljø- og klimamæssig
bæredygtighed. Den konkrete implementering af bæredygtighedstiltag beror i sidste ende på den enkelte lodsejers beslutninger
og prioriteringer for egen bedrift.
Egne arealer
Kommunen prioriterer klima og biodiversitet højt på kommunale arealer, og derfor bortforpagtes kommunens landbrugsjord kun
til høslæt eller afgræsning. Arealerne må kun anvendes økologisk eller pesticidfrit.
Mad
Kommunen kan som organisation via egne indkøb påvirke andelen af økologiske landbrug. Det tidligere mål for økologisk
bespisning i kommunale institutioner fremgik af madpolitikken og var, at mindst 75 % af det offentlige mad- og drikkeforbrug
skulle være økologisk (certificeret eller under omlægning) senest i år 2021. Ifølge madpolitikken skulle administrationen frem til
2020 årligt måle og politisk forelægge fremdriften på disse parametre med en samlet evaluering i 2021 (se Madpolitikken i bilag
2, side 7). Der er ikke udarbejdet opfølgninger fra 2021 og frem. Fem kommunale daginstitutioner har p.t. ‘Det Økologiske
Spisemærke’, som er en statskontrolleret mærkningsordning, der viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer, der
er økologiske.
Lokal grøn trepart
I regi af den lokale grønne trepart skal landbrugsjord omlægges til blandt andet vådområder, skov og natur. Opgaven er at
tilbageholde kvælstof, så det ikke ender i de kystnære vande og at tilbageholde kulstof, så det ikke udledes til atmosfæren.
Økologi indgår ikke som et virkemiddel til at tilbageholde kvælstof og kulstof.
Beskyttelse af grundvand
Der drives landbrug på mange grundvandsdannende områder i Lejre Kommune. Regeringen har varslet et forbud mod at
anvende pesticider i sårbare grundvandsdannende områder (SGO). Økologisk drift kan muligvis spille en rolle i de sprøjtefrie
områder. Administrationen har endnu ikke modtaget udpegningen af arealerne og kender heller ikke de mere konkrete
bestemmelser, der vil gælde i områderne.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at nye indsatser på økologiområdet kan tænkes sammen
med klimaarbejdet og arbejdet med den grønne trepart. Realiseringen af sådanne indsatser vil,
afhængigt af det politiske ambitionsniveau, forudsætte, at der afsættes midler til arbejdet.
Vurdering af klimapåvirkning
I forbindelse med udarbejdelsen af klimaplanen, blev det vurderet, at en omlæggelse af 5 % af
det konventionelle landbrug til økologi i 2030 vil bidrage med en reduktion på 970 ton CO2 pr.
år. Det skyldes flere efterafgrøder, mere græs i sædskiftet og mindre brug af gødning. Udbyttet
er dog ofte lavere i økologisk produktion, så målt pr. kg afgrøder vil klimapåvirkningen ofte

være højere ved økologi.
Omlægning fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug indgår ikke som handling i
klimaplanen, men er vurderet som et muligt yderligere tiltag. Klimaplanens handlinger anviser
vejen mod 66,1 % CO2-reduktion i 2030. Der mangler således handlinger til at reducere med
de sidste 3,9 % ud af målsætningen om en CO2-reduktion på 70 % i 2030. Omlægning af 5 %
af det forventede konventionelle jordbrug i 2030 vil bidrage til 0,32 % og dermed reducere
restudledningen fra 3,9 % til 3,6 %.

Økonomi og finansiering
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstillingen anbefales.
For stemte: Ida Dyhr (C), Claus Jørgensen (F) og Martin Stokholm (A) - i alt 3.
Imod stemte: Dorte Kiilerich (V) og Jakob Hedegaard (V) - i alt 2 - med følgende
bemærkning:
Sagen skal tilbage til udvalgene og fremlægges som en egentlig politisk drøftelses- og
beslutningssag, hvorefter Kommunalbestyrelsen drøfter og endeligt beslutter retningen
for kommunens rolle og bidrag til et lokalt og bæredygtigt fødevareerhverv.