Besluttet 8. september, Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration, Lejre
JAI - Virksomhedsbesøg efteråret 2026
Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration besluttede på deres møde den 5. maj 2026, sag nr. 2 at tage på to virksomhedsbesøg om året. I denne sag skal udvalget beslutte rammerne for virksomhedsbesøgene.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget drøfter mulige dage for besøg samt, hvor fleksible udvalget kan være for tidspunkter på dagen for
- Udvalget tager stilling til administrationens forslag til virksomhedsbesøg i november 2026
- Hvem
- Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration, Lejre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1) Udvalget besluttede, at virksomhedsbesøget skal ligge den 3. november 2026 med start kl. 17.00 i forbindelse med udvalgsmødet samme dag. Ad. 2) Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at udvalget drøfter mulige dage for besøg samt, hvor fleksible udvalget kan være for tidspunkter på dagen for
deltagelse
2. at udvalget tager stilling til administrationens forslag til virksomhedsbesøg i november 2026
Sagsfremstilling
Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration besluttede på mødet den 5. maj 2026, sag nr. 2 at tage på virksomhedsbesøg to
gange om året. Det fremgår af sagen, at formålet med besøgene er at styrke dialogen mellem kommunen og det lokale
erhvervsliv og give indsigt i virksomhedernes behov, udfordringer og muligheder. Samtidig skal besøgene understøtte
beskæftigelsesindsatsen, herunder samarbejdet om at få flere borgere i arbejde.
Der lægges op til en drøftelse af, på hvilke ugedage og i hvilket tidsrum, der kan planlægges virksomhedsbesøg.
Administrationen foreslår, at udvalgsmødet afholdes i forbindelse med virksomhedsbesøget.
Besøg hos System Transport
Administrationen foreslår, at udvalget besøger virksomheden System Transport i november måned eventuelt i forbindelse med
afholdelse af udvalgets møde den 3. november 2026.
System Transport er en stor transport- og logistikvirksomhed med hovedsæde i Herning og afdelinger i Vejle og Lejre/Roskilde.
På tværs af lokationerne har System Transport ca. 200 ansatte.
System Transport har på nuværende tidspunkt et begrænset samarbejde med Jobcenter Lejre, men har selv henvendt sig med
et ønske om et større fremtidigt samarbejde.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at virksomhedsbesøg hos lokale virksomheder kan være et værdifuldt redskab til at styrke
dialogen og samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv. Besøgene giver mulighed for at opnå en bedre forståelse
af virksomhedernes hverdag, udviklingsmuligheder og eventuelle udfordringer.
Virksomhedsbesøg kan desuden bidrage til at identificere potentialer for vækst, beskæftigelse og uddannelsessamarbejde samt
understøtte en fortsat positiv relation mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.
Administrationen vurderer, at et virksomhedsbesøg hos Systemtransport vil være relevant, da virksomheden selv har henvendt
sig med et ønske om et tættere samarbejde med kommunen.
Beslutning
Ad. 1) Udvalget besluttede, at virksomhedsbesøget skal ligge den 3. november 2026 med
start kl. 17.00 i forbindelse med udvalgsmødet samme dag.
Ad. 2) Taget til efterretning.
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.