Besluttet 28. september, Kommunalbestyrelsen, Lejre
KB - Spørgetid
Spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Der er kun spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder. Der er ikke spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet. Svar på spørgsmål stillet af Anders Bredsdorff.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Følgende stillede spørgsmål: John Reynolds, Spørgsmål til punkt 13 - Lokalplan for industriområde i Gevninge Støjgener for borgerne i Gevninge Signe Nabe-Nielsen: Spørgsmål til punkt 13 - Lokalplan for industriområde i Gevninge 1. Hvorfor er kommunalbestyrelsen helt ligeglade med en samlet bys ønske om at nedbringe støj på trods af at det for mange er sundhedsskadeligt? 2. Hvorfor vil kommunalbestyrelsen igangsætte planlægningen af et industriområde og dermed tilføre byen endnu mere støj? 3.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Spørgsmålet kan stilles skriftligt eller mundtligt.
Enhver borger i Lejre Kommune – bortset fra Kommunalbestyrelsens medlemmer – kan stille
spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
Borgmesteren svarer på vegne af Kommunalbestyrelsen.
Borgmesteren kan give ordet til ét af Kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.
Borgmesteren kan som mødeleder fastsætte begrænsninger i den spørgendes og den
svarendes taletid.
Skriftlige spørgsmål skal være administrationen i hænde senest 3 hverdage før
Kommunalbestyrelsens møde.
Skriftlige spørgsmål besvares kun, hvis spørgeren er til stede blandt tilhørerne.
Der kan stilles spørgsmål om alle kommunale forhold. Spørgsmålet skal dog have en
generel interesse for lokalbefolkningen, og besvarelserne skal respektere tavshedspligt.
Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, sender borgmesteren et skriftligt
svar senest 10 hverdage efter Kommunalbestyrelsens møde.
Selvom spørgetiden ikke er en del af Kommunalbestyrelsens møde, noteres spørgsmål
og svar i Kommunalbestyrelsens protokol.
Skriftlige besvarelser tilstilles Kommunalbestyrelsens medlemmer.
Beslutning
Følgende stillede spørgsmål:
John Reynolds, Spørgsmål til punkt 13 - Lokalplan for industriområde i Gevninge Støjgener for borgerne i Gevninge
Signe Nabe-Nielsen:
Spørgsmål til punkt 13 - Lokalplan for industriområde i Gevninge 1. Hvorfor er kommunalbestyrelsen helt ligeglade med en samlet bys ønske om at
nedbringe støj på trods af at det for mange er sundhedsskadeligt?
2. Hvorfor vil kommunalbestyrelsen igangsætte planlægningen af et industriområde og
dermed tilføre byen endnu mere støj?
3. Hvor vil kommunalbestyrelsen ikke engang undersøge mulighederne for hvad
kommunen selv kan gøre, men blot sætte sig passivt og vente på en statslig løsning, der
først kommer når de er færdige med hele hovedstadsområdet.
Vi ønsker mindre støj, ikke mere støj.
Lene Hansen:
Spørgsmål til punkt 13 - Lokalplan for industriområde i Gevninge Støjgener for borgerne i Gevninge
Christina Haagensen, repræsentant for Lejre Forældrenetværk:
Spørgsmål til punkt 15 - Danmarkskortet 1. Hvilke konkrete tiltag vil kommunen iværksætte på baggrund af Danmarkskortet 2025
for at nedbringe antallet af hjemviste og ændrede afgørelser – og hvordan og hvornår
vil Kommunalbestyrelsen få dokumentation for, om tiltagene virker?
2. Vil kommunen foretage en systematisk kvalitetskontrol af også de afgørelser, som
borgerne ikke påklager, så man kan sikre, at manglende klage fra de mest udsatte borger
i socialsager ikke bliver det samme som manglende opdagelse af fejl?
Ellen Scott Hansen, repræsentant for Lejre Forældrenetværk:
Spørgsmål til punkt 15 - Danmarkskortet 1. Når så mange borgere omfattes af så høj en omgørelsesprocent vil Lejre Kommune da
etablere en fast procedure for disse borgere, der – ud over den juridiske genbehandling –
sikrer hurtig afklaring og hjælp, samt en åben dialog med familien om de konsekvenser,
som et langt og
belastende sags- og klageforløb, meget muligt vil have haft?
2. Hvad vil kommunalbestyrelsen konkret gøre for at vende udviklingen, så borgerne får
korrekt hjælp første gang og kommunen dermed ikke igen i 2027, skal efterregulere
millionbeløb efter ankestyrelsens afgørelser?
Borgmesteren takkede for spørgsmålene og oplyste, at der fremsendes et skriftligt svar.
Afbud: Grethe Nørtoft Saabye (Stedfortræder: Bjørn Lykke Sørensen), Thomas Bisgaard
(Stedfortræder: Thea Bang), Bente Blumensaat (Stedfortræder: Burak Ulrik Ulucan), Ivan
Mott (Stedfortræder: Anders Lange), Joachim Riis (Stedfortræder: Mads Brenøe)
Kilde: Lejre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.