Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 28. september, Kommunalbestyrelsen, Lejre

Økologisk landbrug - orientering om status

I aftalen om et Grønt Danmark er økologi et virkemiddel til en bæredygtig produktion af sunde fødevarer, hvor klimabelastningen samtidig mindskes, og grundvandet beskyttes mod pesticider.

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen om Lejre Kommunes arbejde med økologi tages til efterretning
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Lejre Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme og Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeris indstillinger tiltrådt. som en egentlig politisk drøftelses- og beslutningssag, hvorefter Kommunalbestyrelsen drøfter og endeligt beslutter retningen for kommunens rolle og bidrag til et lokalt og bæredygtigt fødevareerhverv. (Stedfortræder: Thea Bang), Bente Blumensaat (Stedfortræder: Burak Ulrik Ulucan), Ivan Mott (Stedfortræder: Anders Lange), Joachim Riis (Stedfortræder: Mads Brenøe). 1 stemte for, 2 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at orienteringen om Lejre Kommunes arbejde med økologi tages til efterretning

Sagsfremstilling

Aftalen om et Grønt Danmark peger på, at økologi fortsat er et vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling i samspil med andre
indsatser som arealomlægning, teknologi og regulering. Målet om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030 fastholdes i
henhold til Landbrugsaftalen (2021), og der gives øgede incitamenter til omlægning og drift.
På kommunalt niveau kan indsatser målrettet lokal omlægning til økologi kobles til arbejdet med den grønne trepart, natur- og
drikkevandsindsatser samt offentlige indkøb og lokale værdikæder.
Økologisk landbrug udgør cirka 19,2 % af landbrugsarealet i Lejre Kommune (2025), og kommunen er dermed førende
sammenholdt med andre kommuner i Region Sjælland. Odsherred Kommune ligger på andenpladsen med 16,7 %, mens

landsgennemsnittet er 10,6 %. Lejre Kommune ligger dermed 8,6 procentpoint over landsgennemsnittet (se bilag 1). Det
økologiske areal i Lejre Kommune er imidlertid reduceret med 120 ha fra 2024 til 2025.
I 2011 iværksatte Lejre Kommune en indsats med det formål at fremme økologien i størst muligt omfang. Målet med “den
økologiske kommune” var at gøre Lejre til en attraktiv kommune at bo i, at producere sunde fødevarer og at beskytte natur,
klima og drikkevand. Initiativet blev løftet af en helhedsorienteret indsats og omfattede blandt andet omlægning af kommunale
arealer og institutioner til økologisk drift, en aktiv opfordring til landmænd og grundejere om at ophøre med anvendelsen af
pesticider, grøn turisme samt etableringen af et lokalt økologisk fødevarefællesskab. Gennem dette fællesskab fik borgere
mulighed for ugentligt at købe lokalt producerede, økologiske grøntsager til en fast pris.
Lejre Kommunes nuværende indsatser med tilknytning til økologi
I de seneste år har klimadagsordenen og grøn trepart fyldt meget, og der har været bred politisk opbakning til disse indsatser.
Kommunen arbejder fortsat med landbrug og understøtter udvikling af landbruget frem mod mere miljø- og klimamæssig
bæredygtighed. Den konkrete implementering af bæredygtighedstiltag beror i sidste ende på den enkelte lodsejers beslutninger
og prioriteringer for egen bedrift.
Egne arealer
Kommunen prioriterer klima og biodiversitet højt på kommunale arealer, og derfor bortforpagtes kommunens landbrugsjord kun
til høslæt eller afgræsning. Arealerne må kun anvendes økologisk eller pesticidfrit.
Mad
Kommunen kan som organisation via egne indkøb påvirke andelen af økologiske landbrug. Det tidligere mål for økologisk
bespisning i kommunale institutioner fremgik af madpolitikken og var, at mindst 75 % af det offentlige mad- og drikkeforbrug
skulle være økologisk (certificeret eller under omlægning) senest i år 2021. Ifølge madpolitikken skulle administrationen frem til
2020 årligt måle og politisk forelægge fremdriften på disse parametre med en samlet evaluering i 2021 (se Madpolitikken i bilag
2, side 7). Der er ikke udarbejdet opfølgninger fra 2021 og frem. Fem kommunale daginstitutioner har p.t. ‘Det Økologiske
Spisemærke’, som er en statskontrolleret mærkningsordning, der viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer, der
er økologiske.
Lokal grøn trepart
I regi af den lokale grønne trepart skal landbrugsjord omlægges til blandt andet vådområder, skov og natur. Opgaven er at
tilbageholde kvælstof, så det ikke ender i de kystnære vande og at tilbageholde kulstof, så det ikke udledes til atmosfæren.
Økologi indgår ikke som et virkemiddel til at tilbageholde kvælstof og kulstof.
Beskyttelse af grundvand
Der drives landbrug på mange grundvandsdannende områder i Lejre Kommune. Regeringen har varslet et forbud mod at
anvende pesticider i sårbare grundvandsdannende områder (SGO). Økologisk drift kan muligvis spille en rolle i de sprøjtefrie
områder. Administrationen har endnu ikke modtaget udpegningen af arealerne og kender heller ikke de mere konkrete
bestemmelser, der vil gælde i områderne.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at nye indsatser på økologiområdet kan tænkes sammen
med klimaarbejdet og arbejdet med den grønne trepart. Realiseringen af sådanne indsatser vil,
afhængigt af det politiske ambitionsniveau, forudsætte, at der afsættes midler til arbejdet.
Vurdering af klimapåvirkning
I forbindelse med udarbejdelsen af klimaplanen, blev det vurderet, at en omlæggelse af 5 % af
det konventionelle landbrug til økologi i 2030 vil bidrage med en reduktion på 970 ton CO2 pr.
år. Det skyldes flere efterafgrøder, mere græs i sædskiftet og mindre brug af gødning. Udbyttet

er dog ofte lavere i økologisk produktion, så målt pr. kg afgrøder vil klimapåvirkningen ofte
være højere ved økologi.
Omlægning fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug indgår ikke som handling i
klimaplanen, men er vurderet som et muligt yderligere tiltag. Klimaplanens handlinger anviser
vejen mod 66,1 % CO2-reduktion i 2030. Der mangler således handlinger til at reducere med
de sidste 3,9 % ud af målsætningen om en CO2-reduktion på 70 % i 2030. Omlægning af 5 %
af det forventede konventionelle jordbrug i 2030 vil bidrage til 0,32 % og dermed reducere
restudledningen fra 3,9 % til 3,6 %.

Økonomi og finansiering
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Sagens forløb
08/09/2026 Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme - 2026-2029
Indstillingen anbefales.
For stemte: Ida Dyhr (C), Claus Jørgensen (F) og Martin Stokholm (A) - i alt 3.
Imod stemte: Dorte Kiilerich (V) og Jakob Hedegaard (V) - i alt 2 - med følgende bemærkning:
Sagen skal tilbage til udvalgene og fremlægges som en egentlig politisk drøftelses- og
beslutningssag, hvorefter Kommunalbestyrelsen drøfter og endeligt beslutter retningen for
kommunens rolle og bidrag til et lokalt og bæredygtigt fødevareerhverv.

08/09/2026 Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri - 2026-2029
Taget til efterretning.
For stemte: Steen Finn Hansen (0), Grethe Nørtoft Saabye (C), Ivan Mott (Ø) og Martin
Stokholm (A) - i alt 4.
Imod stemte: Martin Lastrup Hviid (V) - i alt 1 - med følgende bemærkning: Sagen skal tilbage i
udvalgene og fremlægges som en egentlig politisk drøftelses- og beslutningssag, hvorefter
Kommunalbestyrelsen drøfter og endeligt beslutter retningen for kommunens rolle og bidrag til
et lokalt og bæredygtigt fødevareerhverv.
Et enigt udvalg besluttede, at udvalget ønsker en ny sag om kommunens indsats for at øge
økologiandel og kommunens forbrug af økologiske varer.

21/09/2026 Økonomiudvalget - 2026-2029
Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme og Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeris
indstillinger anbefales.
For stemte: Mikael Ralf Larsen (F), Claus Jørgensen (F), Rikke Zwisler (A), Joachim Riis (I),
Thomas Bisgaard (B), Ida Dyhr (C) – i alt 6

Imod stemte: Tina Mandrup (V) med følgende bemærkning: Sagen skal tilbage i udvalgene og
fremlægges som en egentlig politisk drøftelses- og beslutningssag,
hvorefter Kommunalbestyrelsen drøfter og endeligt beslutter retningen for kommunens rolle og
bidrag til et lokalt og bæredygtigt fødevareerhverv.

Beslutning

Udvalget for Erhverv, Klima, Lokal udvikling & Turisme og Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeris indstillinger
tiltrådt.
For stemte: F, A, B, C, O og Ø – i alt 16
Imod stemte: V, I og L - i alt 9 med følgende bemærkning: Sagen skal tilbage i udvalgene og fremlægges
som en egentlig politisk drøftelses- og beslutningssag, hvorefter Kommunalbestyrelsen drøfter og endeligt
beslutter retningen for kommunens rolle og bidrag til et lokalt og bæredygtigt fødevareerhverv.

Afbud: Grethe Nørtoft Saabye (Stedfortræder: Bjørn Lykke Sørensen), Thomas Bisgaard
(Stedfortræder: Thea Bang), Bente Blumensaat (Stedfortræder: Burak Ulrik Ulucan), Ivan
Mott (Stedfortræder: Anders Lange), Joachim Riis (Stedfortræder: Mads Brenøe)

Kilde: Lejre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.