Besluttet 5. oktober, Udvalget for Kultur & Fritid, Lejre
KF - Konferencer på udvalgets område i 2027
I denne sag gives et overblik over forskellige konferencer på udvalgets område i 2027, så udvalget kan drøfte, hvilke konferencer de ønsker at deltage i næste år.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget beslutter, hvilke konferencer i 2027 de ønsker at deltage i.
- Hvem
- Udvalget for Kultur & Fritid, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget ønsker at deltage i forskellige arrangementer i årets løb og vender tilbage med en endelig beslutning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at udvalget beslutter, hvilke konferencer i 2027 de ønsker at deltage i.
Sagsfremstilling
Der afholdes hvert år en række konferencer, hvor det kan være relevant for udvalget at
deltage. I denne sag præsenteres de forskellige muligheder, så udvalget kan drøfte, hvilke
konferencer de ønsker at deltage i. Konferencerne kan give udvalget ny viden om eksempelvis
aktuelle tendenser, lovgivning, praksis og udviklingsmuligheder på udvalgets område.
Konferencer på udvalgets område i 2027
Folkemødet på Bornholm
På Folkemødet samles borgere, beslutningstagere og hundredvis af organisationer til
demokratiske debatter om samfundet. Folkemødet afholdes på Bornholm i dagene den 17.-19.
juni 2027. Det er gratis at deltage, men der er udgifter til transport, overnatning og forplejning.
Anslået pris ca. 7-10.000 kr. pr. person.
Folkemødets hjemmeside
Kulturmødet Mors
Kulturmødet er et 2-døgns kulturpolitisk og kulturelt folkemøde på Mors, som afholdes i dagene
Det er gratis at deltage, men der er udgifter til transport, overnatning og forplejning. Anslået
pris 4.500 kr. pr. person. Kulturmødet afholdes 26. - 28. august 2027.
Kulturmødets hjemmeside
Bibliotekspolitisk topmøde
Bibliotekspolitisk Topmøde er et netværksmøde for kommunale kulturpolitikere, biblioteks- og
forvaltningsfolk og andre centrale aktører. I 2027 afholdes topmødet den 29. og 30. april i
Kolding. Deltagelse koster ca. 4.500 kr. inklusive overnatning. Dertil kommer transport. I alt
anslået ca. 5.000 kr. pr. person.
Danske Musik- og Kulturskolers kulturkonference
Konferencen henvender sig bredt til aktører, der beskæftiger sig med børn og unges
kompetencer, dannelse og deltagelse i kunst og kultur i relation til musik- og kulturskolernes
kerneopgaver. Konferencedatoen for 2027 er endnu ikke offentliggjort, men i 2026 afholdes
konferencen den 25. og 26. november i Nyborg og koster 3.100 kr. plus transport og
overnatning. I alt anslået 4.500 kr. pr. person.
Idrætsmødet
Idrætsmødet er idrættens årlige nationale folkemøde. Konferencedatoerne for 2027 er endnu
ikke offentliggjort, men konferencen afholdes typisk i slutningen af april i Aalborg. Konferencen
kostede i 2026 1.500 kr. for deltagelse en dag, 2.800 kr. for to dage og 3.000 kr. for tre dage.
Dertil kommer overnatning ca. 1.000 kr. pr. person pr. overnatning samt udgifter til transport på
ca. 3.500 kr. for én bil.
Idrætsmødets hjemmeside
Kunst i Kommunerne
Årlig konference afholdt af Billedkunstnernes forbund med fokus på billedkunst i kommunerne,
herunder kunst i det offentlige rum, kunststrategier, borgerinddragelse og samarbejde mellem
kunstnere og kommuner. Konferencen henvender sig til kommunale kulturpolitikere,
kulturforvaltninger, billedkunstråd og kunstnere. Lejre Billedkunstråd deltager ofte i
konferencen.
Dato for 2027 er endnu ikke offentliggjort. I 2026 blev konferencen afholdt den 5. februar i
Odense (Brandts Kunstmuseum) og kostede 300 kr. ekskl. transport. Anslået samlet pris ca.
600 kr. pr. person med tog.
RESONANS
RESONANS er en en-dags festival, der sætter fokus på menneskets rolle i en digitaliseret
verden. Festivalen udforsker, hvordan vi kan udvikle et nyt dannelsesbegreb, der forener
klassisk viden om kunst og videnskab med moderne emner som køn, etnicitet og digitalisering.
Dato for 2027 er endnu ikke offentliggjort. I 2026 blev konferencen afholdt den 22. august.
Deltagelse koster 350 kr. Dertil kommer transport til Oure Idrætshøjskole på Fyn på ca. 1.500
kr. for én bil.
RESONANS hjemmeside
Nordic Culture Forum, Færøerne 2027
Nordic Culture Forum er et nordisk videns- og netværksforum, der samler fagpersoner, ledere
og beslutningstagere om aktuelle kultur- og samfundstemaer. Det første forum afholdes på
Færøerne fra den 13.-16. april 2027 med fokus på børn og unges adgang til kultur og
betydningen af musikalske fællesskaber. Programmet giver deltagerne indblik i færøske
erfaringer gennem besøg hos lokale kultur- og læringsmiljøer, møder med praktikere og faglige
oplæg. Formålet er at skabe inspiration, erfaringsudveksling og nordiske netværk med relevans
for kommunernes arbejde med kultur, børn og unge, fællesskaber og lokal udvikling.
Deltagergebyret udgør 8.400 kr. pr. deltager og omfatter overnatning, fagligt program, måltider
og lokal transport på Færøerne. Herudover kommer udgifter til bl.a. flyrejse. Den samlede
udgift forventes at udgøre ca. 10.000-12.000 kr. pr. deltager.
Nordic Culture Forums hjemmeside
Økonomi og finansiering
Der er afsat 44.480 kr. på udvalgets budget i 2027. Der skal forventes udgifter på ca. 8.750 kr.,
hvis udvalget vælger bespisning til deres udvalgsmøder jf. sag om mødekalender for 2027.
Dette inkluderer smørrebrød/salat ved hvert udvalgsmøde og juleplatte på december-mødet.
Der resterer herefter ca. 35.730 kr., som kan anvendes til konferencer mv.
Beslutning
Udvalget ønsker at deltage i forskellige arrangementer i årets løb og vender tilbage med
en endelig beslutning.
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Kultur & Fritid, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.