Besluttet 5. oktober, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre
SSÆ - Program - fremtidens voksensociale indsatser
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre er netop blevet orienteret om, at administrationen i Center for Job & Social har afsluttet programorganiseringen ”Fremtidens Center for Job & Social”. Med denne sag orienteres udvalget om etableringen af et nyt program i Center for Job & Social.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget for Social, Sundhed & Ældre tager orientering om et nyt program for voksensocialområdet i Center for
- Hvem
- Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Præsentationen på mødet er vedlagt referatet som bilag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre tager orientering om et nyt program for voksensocialområdet i Center for
Job & Social til efterretning.
Sagsfremstilling
Resultatet af det tidligere programspor Voksensociale tilbud er en række forslag og idéer til indsatser på det voksensociale
område. Indsatserne skal understøtte en mere bæredygtig udvikling af området gennem et styrket fokus på at løse flere
opgaver i eget regi samt på, at levere indsatserne med højere kvalitet og bedre ressourceudnyttelse.
Formålet med det nye program er at omsætte disse forslag og idéer til konkrete handlinger gennem en struktureret og målrettet
implementeringsplan. Programmet skal sikre et klart overblik over, hvilke initiativer der kan iværksættes på henholdsvis den
korte bane (2026-2027), den mellemlange bane (2027-2028) og den lange bane (2028 og frem). Planlægningen tager højde for
områdets økonomiske udfordringer og de administrative ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre indsatserne.
De forslag og idéer, der dels er udviklet i programmet Fremtidens Center for Job & Social, dels indgår i den økonomiske
handleplan for UVSB (Unge og Voksne med Særlige Behov), som blev udarbejdet med henblik på at sikre budgetoverholdelse i
2026, er samlet i dette nye program.
Programmet giver, som nævnt, et overblik over de indsatser, der forventes iværksat på den korte bane, den mellemlange og
den lange bane. Målet med indsatserne på den korte bane er at skabe en positiv økonomisk effekt og sikrer stabil drift, samt
igangsætte udviklingsspor, der kan danne grundlag for fremtidige løsninger. På den mellemlange bane er målet blandt andet at
udvikle nye løsninger i eget regi eller via partnerskaber, og indsatserne på den lange bane skal gerne munde ud i
implementering af nye løsninger og initiativer, der kan sikre en langsigtet effekt.
Programmet skal dermed fungere som det fælles styrings- og prioriteringsgrundlag for det videre arbejde med at omsætte idéer
til konkrete indsatser og resultater.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det nye program vil understøtte et tydeligt og samlet fokus på udviklingen af indsatser på
det voksensociale område.
Programmet vil samtidig skabe bedre forudsætninger for at koordinere de enkelte indsatser og sikre, at nye udviklingstiltag
iværksættes på et dokumenteret og analytisk grundlag. Herved understøttes det, at tiltag alene igangsættes, når de vurderes
økonomisk og organisatorisk forsvarlige.
En række af indsatserne på det voksensociale område er forbundne eller indbyrdes afhængige. Programmet vil kunne bidrage
til at skabe sammenhæng mellem indsatserne og sikre en koordineret håndtering af deres indbyrdes afhængigheder.
Endelig er det også administrationens forventning, at programmet skal bidrage til at imødekomme nogle af de økonomiske
udfordringer, som det voksensociale område står overfor.
Beslutning
Taget til efterretning.
Præsentationen på mødet er vedlagt referatet som bilag.
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.