KF - Benchmark på kultur- og fritidsområdet

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at benchmark på kultur- og fritidsområdet tages til orientering.

Sagsfremstilling

Udvalget for Kultur, Fritid & Turisme besluttede på mødet i november 2022, at en benchmark,
som sammenligner kommunale nøgletal på kultur- og fritidsområdet, skal være en årligt
tilbagevendende sag. Den årlige benchmark giver udvalget et samlet overblik over udviklingen
på kultur- og fritidsområdet og peger på de områder, hvor Lejre Kommune adskiller sig fra
sammenligningskommunerne.
Sammenligning ud fra økonomiske nøgletal er foretaget på følgende områder: folkebiblioteker
og kulturel virksomhed herunder musikarrangementer og musikskole, folkeoplysning herunder
lokaletilskud, voksenundervisning, tilskud til foreninger og ungdomsskole samt stadion og
idrætsanlæg. Ud over de økonomiske nøgletal indgår også andre relevante nøgletal, fx antal
udlån på bibliotekerne, antal tilmeldte i Musik-, Billed- og Ungdomsskolen samt deltagelse i
forenings- og fritidsaktiviteter.
Sammenligningskommunerne er udvalgt af VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter
for velfærd) på et uafhængigt, forskningsbaseret grundlag. Hovedideen er at sammenligne med
kommuner, der minder mest muligt om Lejre Kommune i forhold til finansielle, geografiske,
demografiske og socioøkonomiske betingelser.
Sammenligningskommunerne i år er Allerød, Egedal, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund,
Solrød, Rudersdal samt Gribskov, og adskiller sig dermed en smule fra de tidligere år, hvor

sammenligningskommunerne var Allerød, Egedal, Billund, Frederikssund, Solrød, Dragør og
Gribskov.
I denne sag præsenteres den årlige benchmark, som er baseret på data fra 2025 trukket fra
blandt andet Danmarks Statistik, Det Centrale Foreningsregister (CFR) samt ECO Nøgletal fra
VIVE.
Hovedkonklusioner
Folkebiblioteker
Lejre Kommune havde i 2025 de laveste biblioteksudgifter med 386 kr. pr. borger mod et
gennemsnit på 509 kr. i sammenligningskommunerne. Bibliotekerne har få personaleårsværk
med mange åbningstimer og en stor frivillig indsats. Lejre Kommune ligger lavt på udlån af
bøger, hvilket kan skyldes det lave materialebudget, men højt på antal udlån af film via
Filmstriben.
Kulturel virksomhed
Lejre Kommune ligger samlet over gennemsnittet på kulturområdet med 525 kr. pr. borger mod
416 kr. i sammenligningskommunerne. Det kan skyldes relativt høje tilskud til museer, samt at
det tværkommunale projekt KUMULT er placeret på bevillingen, og at der på baggrund heraf
kan være en del af økonomien, der vedrører de andre kommuner.
Der er sket en stigning fra 2023-2025, som skyldes periodisering af udgifter og indtægter i
forbindelse med KUMULT, herunder overførte midler fra tidligere år. Stigningen fra 2024-2025
skyldes desuden personalemæssige ændringer i forbindelse med sammenlægningen af Musik, Billed- og Ungdomsskolen.
Musikskolen har ca. 10 pct. af kommunens børn og unge indmeldt, hvilket er højt i
sammenligningsgruppen, hvor gennemsnittet er 6,7 pct. Når aktiviteter i skole og dagtilbud
tælles med, møder Musik- og Billedskolen ca. 40 pct. af kommunens børn og unge.
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter
Lejre Kommune ligger en smule over sammenligningskommunerne på folkeoplysningsområdet,
især på voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Lokaletilskud ligger
lavt, blandt andet fordi mange foreninger bruger kommunalt ejede faciliteter.
I forhold til hvor stor en andel af unge der bruger Ungdomsskolen, ligger Lejre Kommune under
gennemsnittet, men stadig midt i feltet sammenlignet med de øvrige kommuner i
aldersgrupperne 10-13 år og 14-17 år, mens aldersgruppen 18-25 år ligger lavest.
Udgiftsmæssigt placerer Lejre Kommune sig i midten af feltet på ungdomsskoleområdet.
Stadion og idrætsanlæg
Lejre Kommunes driftsudgifter til stadion og idrætsanlæg var under gennemsnittet for
sammenligningskommunerne, men over landsgennemsnittet. Lejre Kommune ligger til
gengæld højt på anlægsudgifter med 746 kr. pr. borger mod 349 kr. i
sammenligningskommunerne.

Idrætsforeninger og bevægelse
Lejre Kommune har 13.113 medlemmer i idrætsforeninger, svarende til en medlemstæthed på
44,3 pct. Det er i den lave ende af sammenligningskommunerne. Samtidig viser Danmark i
Bevægelse, at 72,1 pct. af de voksne er fysisk aktive på egen hånd mindst én gang om ugen,
og at 85,5 pct. af børnene dyrker idræt eller motion selvorganiseret mindst månedligt.

Administrationens vurdering
Der er en vis usikkerhed forbundet med at sammenligne kommuner på baggrund af regnskab
for de forskellige områder, da der kan være forskel på, hvor kommuner vælger at kontere deres
udgifter. For eksempel har nogle kommuner skolehaller konteret under folkeskoleområdet,
mens andre kommuner har udgifter til skolehaller konteret under idrætsområdet. Der kan
desuden være forskellige lokale ordninger og projekter, som trækker beløbet op i en enkelt
kommune.
Administrationen arbejder allerede aktivt på at styrke deltagelsen og brug af tilbuddene på de
områder, hvor Lejre Kommune ligger lavere end sammenligningskommunerne.
Biblioteket arbejder målrettet med at styrke udlånstallet, blandt andet gennem projekter og
formidlingsindsatser, der skal inspirere børn og unge til at læse mere. Det er samtidig et
opmærksomhedspunkt, at materialebudgettet kan have betydning for udlånstallet, da et aktuelt
og bredt materialetilbud er en væsentlig forudsætning for borgernes brug af biblioteket.
På ungdomsskoleområdet er et væsentligt fokus at styrke tilslutningen til Ungdomsskolens
tilbud. Et af formålene med at samle Ungdomsskolen med Musik- og Billedskolen var at skabe
en stærkere samlet institution, der kan udvikle mere attraktive og relevante tilbud til unge. Den
nye institution arbejder målrettet med dette med afsæt i sin nye strategi og med fokus på at nå
flere unge i kommunen.
Benchmarkrapporten giver anledning til nogle opmærksomhedspunkter, som kan være
relevante for udvalget at drøfte nærmere. Særligt forholdet mellem anlægsudgifter og
driftsudgifter på idrætsområdet kan være et tema, da Lejre Kommune aktuelt ligger højest i
sammenligningsgruppen på udgifter til anlæg, men lavere på drift. Det rejser spørgsmålet om,
hvordan man sikrer en langsigtet balance mellem investering i nye faciliteter og de løbende
midler til drift og aktivitet.