KF - Klubhus ved Lejrehallen

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at arealet på matrikel 12b og 12e, Bispegårdsvej i Lejre, reserveres til projektet i
yderligere tre år
2. at Lejre Kommune er bygherre og ejer af klubhuset samt står for den fremtidige drift
og vedligeholdelse
3. at projektet forelægges til politisk behandling igen, når det er fuldt finansieret, med
henblik på endelig godkendelse af projektet, herunder anlægsøkonomien og de
afledte driftsudgifter
4. at det godkendes, at Lejre Kommune indgår som medansøger på relevante
fondsansøgninger i samarbejde med FC Lejre
5. at det i så fald godkendes, at beslutning om finansiering af eventuel fondsmoms
afventer, at projektet er fuldt finansieret

Sagsfremstilling

Fodboldklubben FC Lejre ønsker at etablere et nyt klubhus ved fodboldbanerne ved
Lejrehallen i Allerslev. Klubhuset skal danne ramme om klubbens aktiviteter og fungere som
samlingssted for medlemmer, frivillige og lokalsamfundet. Ambitionen er at skabe moderne
faciliteter, der kan understøtte idræt, fællesskab og sociale aktiviteter, samtidig med at huset
kan anvendes i samarbejde med andre lokale aktører.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. december 2023 at give en principiel
interessetilkendegivelse til projektet og reservere et areal på matrikel 12b og 12e,

Bispegårdsvej i Lejre, i tre år. Formålet var at give FC Lejre mulighed for at arbejde videre med
projektet og søge finansiering gennem fonde mv.
Foreningen har siden arbejdet videre med projektet, som nu omfatter et klubhus på ca. 265 m²
samt et overdækket udendørsareal på ca. 160 m². Klubhuset skal blandt andet indeholde
klublokale, køkken, depot, toiletter og omklædningsfaciliteter.
Arealreservationen er ved at udløbe, og administrationen foreslår derfor, at den forlænges i
yderligere tre år, så FC Lejre har mulighed for at arbejde videre med realiseringen af projektet.
Foreningens bestyrelse har vurderet og givet udtryk for, at de ikke kan påtage sig den
økonomiske og juridiske risiko, der er forbundet med at være bygherre på et projekt af denne
størrelse. FC Lejre har derfor i deres ansøgning til Anlægspuljen anmodet om, at Lejre
Kommune påtager sig rollen som bygherre og efterfølgende ejer og driver klubhuset.
Efter kriterierne for Anlægspuljen forudsætter det, at Kommunalbestyrelsen godkender
projektet og afsætter midler til drift og vedligeholdelse. Projektet skal desuden være fuldt
finansieret, inden kommunen overtager det og igangsætter byggeriet. En beslutning, om at
Lejre Kommune skal være bygherre og ejer, er derfor ikke i sig selv en endelig godkendelse af
projektet eller en beslutning om at igangsætte byggeriet.
Hvis indstillingerne godkendes, arbejder administrationen videre sammen med FC Lejre om
fondsansøgninger, finansiering og kvalificering af projektet. Når projektet er fuldt finansieret,
forelægges det på ny til politisk behandling med henblik på endelig godkendelse af projektet,
herunder anlægsøkonomien og de afledte driftsudgifter.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et klubhus tæt på banerne kan understøtte foreningslivet og
skabe bedre rammer for aktivitet og fællesskab. Der findes ikke i dag et klubhus ved banerne i
Allerslev, selv om området anvendes af en stor gruppe børn, unge og frivillige. Det er
erfaringen fra andre steder i kommunen, at det at kunne mødes tæt ved idrætsbanerne
underbygger øget aktivitet og socialt samvær. Til sammenligning er der klubhuse placeret på
eller ved fodboldbanerne i Hvalsø, Osted og Kirke Hyllinge. Her ejer Lejre Kommune
klubhusene og står for driften sammen med foreningerne. FC Lejre har ca. 500 medlemmer
ligesom Hvalsø IF. I Kirke Hyllinge har KHIF ca. 350 fodboldmedlemmer.
En forlængelse af arealreservationen vil give FC Lejre mulighed for at arbejde videre med
finansiering og kvalificering af projektet uden på nuværende tidspunkt at forpligte kommunen til
at gennemføre byggeriet.
En kommunal bygherre- og ejerrolle vil indebære, at Lejre Kommune overtager ansvaret og
risikoen i forbindelse med projektering, myndighedsbehandling, udbud og gennemførelse af
byggeriet, herunder risikoen for eventuelle budgetoverskridelser. Det vurderes dog som en
fordel, at kommunen varetager etablering og drift af klubhuset, så krav til kvalitet,
tilgængelighed og bæredygtighed indarbejdes fra starten, og så faciliteten kan anvendes bredt
uden at ændre projektets lokale forankring.

Det skal i den videre projektering afklares, om projektet kræver dispensationer eller
udarbejdelse af en ny lokalplan.
Vurdering af klimapåvirkning
Forudsat at byggeriet opføres efter klimakravene fra 2027, kan byggeriet have en
klimapåvirkning på maksimalt 8,5 kg CO2/m2, svarende til i alt ca. 2,3 ton CO2. Klimaplanen
beskriver, at kommunen skal bygge så klimamæssigt bæredygtigt som muligt. Hvis der i stedet
bygges efter den frivillige lavemissionsklasse, kan klimapåvirkningen reduceres med 20 % til
1,8 ton CO2. Hvis der derudover anvendes en høj grad af genbrugsmaterialer, kan bygningens
klimapåvirkning sandsynligvis reduceres yderligere.

Økonomi og finansiering
Projektet har et budget på 8,1 mio. kr. ekskl. moms. FC Lejre har i alt fået bevilget 2.929.175
kr. fra Anlægspuljen:
FC Lejre arbejder derudover med ekstern finansiering og har blandt andet været i dialog med
A.P. Møller Fonden, som har vist interesse for projektet. Hvis Lejre Kommune skal være
bygherre og ejer, vil det imidlertid kræve, at Lejre Kommune indgår som ansøger eller
medansøger på fondsansøgningerne.
Hvis Lejre Kommune modtager eksterne fondsmidler til projektet fra A.P. Møller Fonden, vil der
være udgifter til fondsmoms. De samlede udgifter hertil forventes at kunne udgøre op til ca.
875.000 kr., afhængigt af finansieringsmodellens endelige sammensætning. Udgiften kan
eventuelt finansieres gennem en yderligere bevilling fra Anlægspuljen.
Driftsudgifter
På baggrund af driftstal fra haller og klubhuse i Lejre Kommune er de årlige udgifter til drift og
vedligeholdelse foreløbigt vurderet til ca. 130.000 kr.
Hvis det besluttes, at Lejre Kommune skal eje og drive klubhuset, foreslår administrationen, at
de nødvendige driftsmidler i overensstemmelse med kommunens hidtidige praksis indarbejdes
i et efterfølgende budgetforslag, når de endelige driftsudgifter er kendte.