På dagsordenen 2. november, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre
Rammeaftale 2027-2028 på det specialiserede social- og undervisningsområde
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland samt regionsrådet skal jf. rammeaftalebekendtgørelsen hvert andet år (senest den 1. december) indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.
Kort fortalt
- Forslaget
- Kommunalbestyrelsen drøfter og godkender Rammeaftale 2027-2028.
- Hvem
- Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 2. november 2026. Du finder dem på lejre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at Kommunalbestyrelsen drøfter og godkender Rammeaftale 2027-2028.
Sagsfremstilling
Styregruppen for rammeaftale Sjælland har primo 2026 drøftet den kommende rammeaftale, og der var enighed om at anbefale
at videreføre og revitalisere nuværende rammeaftale via en inddragende proces med forslag om forlængelse af rammeaftalens
fokusområder 2025-26 til også at gælde for 2027-28.
I forbindelse med udarbejdelse af rammeaftale 2027-2028 er gennemført en inddragende proces. Der er den 25. juni 2026
afholdt dialogmøde med deltagelse af politikere, repræsentanter for handicap- og udsatteråd, direktører og chefer. På mødet
var der en fælles drøftelse af rammeaftalens fokusområder 2027-2028 og det fremadrettede samarbejde om den fortsatte
udvikling af det specialiserede social- og undervisningsområde.
På dialogmødet var der opbakning til, at de nuværende fokusområder forlænges og fortsætter i 2027-2028, da den nuværende
rammeaftale er meget ambitiøs og arbejdet med fokusområderne kræver tid.
På mødet blev drøftet den videre implementering og udmøntning af initiativerne i fokusområderne med fokus på styrket
fælleskommunalt samarbejde og skabelse af værdi og forbedringer for borgerne. Drøftelserne indgår i det videre arbejde med
fokusområderne i 2027-2028. Rammeaftalen rummer derved fortsat 3 fokusområder med øget fokus på målsætning, formål og
indsatsområder, som skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre administrativ og politisk opfølgning.
Fokusområder
Følgende fokusområder for 2025-2026 forlænges, så de indgår i rammeaftale 2027-2028:
1. Rette indsatser og tilbud til borgerne – indhold, kvalitet, tid og pris (jf. udviklingsprogrammet)
Målsætning: Tilbud og indsatser med rette indhold og kvalitet, som leveres til rette tid og til den rette pris.
Tre overordnede fælleskommunale principper med indsatsområder tiltrådt af kommunerne medio 2024: 1) Fælles om kontrakter
og takster, 2) Fælles om kvalitet og 3) Fælles om døgn- og botilbud.
2. Styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet
Målsætning: Vi skal skabe bedre sektorovergange og sammenhængende forløb og indsatser for borgerne og herunder arbejde
for større lighed i sundhed for borgere med psykisk sygdom, handicap og/eller social udsathed med indsatser, der inkluderer og
understøtter dem i at opnå øget velfærd, sundhed og en højere levealder.
3. Øget trivsel blandt børn og unge- styrket forebyggelse og indsats
Målsætning: Vi ønsker at øge trivslen for børn og unge via styrket forebyggelse og indsats. Målet er at styrke børn og unges
mentale sundhed og trivsel.
Behov for tilbud
Der skal i rammeaftalen indgå en beskrivelse af behov for udvikling af indsatser og tilbud, og det skal indgå i beskrivelsen,
hvorvidt der er behov for oprettelse af nye tilbud. Beskrivelsen udarbejdes på baggrund af samlet overblik over tilbud,
kommunernes og regionens overvejelser, Socialtilsynets årsrapport samt Socialstyrelsens centrale udmeldinger og
kommunerne og regionens tilbagemeldinger ift. disse.
Styring
Rammeaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og
betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner, omfattet
af rammeaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Jf. de fælleskommunale principper anvendes de nationale
standardkontrakter på børne – og voksenområdet ift. køb og salg både indenfor og udenfor regionen samt ift. køb hos private.
Takstanbefaling 2027-2028
Rammeaftalerne har siden 2012 rummet en takstanbefaling og i rammeaftale 2027-2028 er foreslået følgende takstanbefaling:
Alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på
de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private, og takster må, efter efterregulering,
kun stige svarende til P/L.
I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status ift. børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud,
den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf.
rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner samt regionen. Dette indgår i rammeaftalens
hovedbilag som også beskriver behov for tilbud.
Rammeaftalen sætter overordnet retning og ramme for arbejdet. Rammeaftalen for 2027-2028 består af et kort politisk
hoveddokument med fokusområder. Herudover indgår i rammeaftalen en række bilag som grundlag for udarbejdelsen af
rammeaftalen, herunder hovedbilag og takstaftale, som samlet opfylder bekendtgørelsens krav.
Bilag
- Bilag til Rammeaftale 2027-2028: https://www.rs17.dk/rammeaftalen/rammeaftale-2027-2028/
- Dialogmøde: https://www.rs17.dk/arrangementer/dialogmode-om-rammeaftalen-25-6-2026/
- Administrationens vurdering
- Det er administrationens vurdering, at rammeaftalen vil understøtte de fastsatte fokusområder.
- Med rammeaftalen kan kommunerne i samarbejde med Regionsrådet og KL styrke
- samarbejdet og sikre bedre rammevilkår i arbejdet med fokusområderne.
- Økonomi og finansiering
- Rammeaftalen giver ikke anledning til bemærkninger vedrørende økonomi. Udgifterne på
- social- og undervisningsområdet finansieres inden for de enkelte fagudvalgs budgetrammer.
- Sagens forløb
- 02/11/2026 Udvalget for Børn & Ungdom - 2026-2029
- Beslutning ikke frigivet
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.