Spring til indholdet
Lemvig
Skift kommune
KøbenhavnLemvigAlle kommuner

Besluttet 2. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Lemvig

Harboøre områdefornyelse - kommunal medfinansiering

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 25. februar 2026 (pkt. 4) at forhøje budgettet for områdefornyelsen i Harboøre fra oprindeligt 10,0 mio. kr. med 4,3 mio. kr. til i alt 14,3 mio. kr.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Lemvig Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Punktet udsættes.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

At der gives en nettoanlægsbevilling på 1.720.000 kr. bestående af en
udgiftsanlægsbevilling på 4.300.000 kr. og en indtægtsanlægsbevilling på
2.580.000 kr. til Områdefornyelsen i Harboøre.
At ovenstående anlægsbevilling finansieres med 1.720.000 kr. af den reserverede
pulje til uforudsete tiltag ifm. tab af arbejdspladser, tiltag til at modvirke fraflytning
mv. i budget 2027 og finansieres af kassebeholdning.
At rådighedsbeløbet frigives til anvendelse.

Sagen afgøres endeligt af
Kommunalbestyrelsen via Økonomi og Erhvervsudvalget

Sagsfremstilling

Direktør for Teknik og Miljø Claus Borg deltager i sagens behandling kl. 12.30.
Program for områdefornyelse i Harboøre blev vedtaget på kommunalbestyrelsens møde den
28. januar 2026. Programmet indeholdt et budget på i alt 10 mio.kr., som er finansieret med
midler fra Landsbypuljen (byfornyelsesmidler). Statsmidlerne udgør 60% og de kommunale
midler 40%.
Lemvig Kommune har efterfølgende søgt og fået overført overskydende midler fra andre
kommuner, hvilket blandt andet muliggjorde en forhøjelse af budgettet til områdefornyelsen i

Harboøre med 4,3 mio.kr. (til i alt 14.3 mio.kr.) fordelt på de indsatser som fremgår af det
vedtagne program.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2026 forhøjelsen af budgettet til
områdefornyelsen i Harboøre. Budgetforøgelse koster Lemvig Kommune 1,7 mio. kr.
Finansieringen af den kommunale medfinansiering på 1,7 mio. kr. blev fremsendt til
budgetvedtagelsen for 2027. Budgetforslaget blev ikke en del af budgetaftalen for 2027.
Derfor mangler der finansiering af den kommunale andel på 1,7 mio. kr.
Administrationen og den nedsatte lokale arbejdsgruppe har arbejdet ud fra det forhøjede
budget på 14,3 mio. kr, og der foreligger et projekt, som er klar til udbud.
Der er derfor følgende muligheder i den videre proces:
Programmet for områdefornyelsen skrives om så det tilpasses det oprindelige budget på
10 mio. kr. Det vil medføre nye omkostninger til rådgivere mv., og formodentligt vil blive
modtaget negativt af den lokale arbejdsgruppe.
Det godkendte budget på 14,3 mio. kr. fastholdes og den kommunale andel på 1,7 mio.
kr. finansieres af puljen til arbejder på baggrund af FMCs lukning.
I budgetforliget blev der reserveret puljer til at afværge følgerne af lukningen af FMC. Der er
afsat 5 mio. kr. i en pulje til bl.a. tiltag til at modvirke fraflytning m.v. Da formålet med
områdefornyelsen på mange punkter er sammenfaldende med puljens intentioner om at
understøtte bosætningen i byen foreslås det, at en del af puljens midler (1,7 mio. kr.) benyttes
til kommunal medfinansiering af områdefornyelsen. På denne måde vil en indsats for at skabe
bedre vilkår for byens borgere kunne gennemføres med en statslig medfinansiering.

Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR gør opmærksom på, at puljen til uforudsete tiltag ifm. tab af arbejdspladser,
tiltag til at modvirke fraflytning mv. er indeholdt i budget 2027 og derfor først vil blive frigivet pr.
årsskiftet.

Beslutning

Punktet udsættes.
Gitte Winther Jeppesen deltog ikke i sagens behandling.

Kilde: Lemvig Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.