Besluttet 25. juni, Byrådet, Lolland
Renovering af lysanlæg på opvisningsbanen i Nakskov
Der skal med denne sag tages stilling til finansiering af renovering af lysanlægget på Nakskov opvisningsbane, som anvendes til fodboldkampe. Lysanlægget er mere end 50 år gammelt og i så dårlig stand, at det ikke længere vurderes forsvarligt at servicere anlægget.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til etablering af nyt lysanlæg på
- Udgiften finansieres af Masterplanspuljen
- Hvem
- Byrådet, Lolland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 25. juni 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Behandlingsplan By ØKE KTM SA SÆ BSKF Indstilling om høring Orientering Drøftelse x x x.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Økonomiudvalget har ønsket supplerende oplysninger om opvisningsbanens faktiske anvendelse,
mulighed for at flytte kampe til lyse timer samt FC Nakskovs mulighed for at ændre kamptidspunkter i DBU’s
turneringsprogram.
Banens faktiske anvendelse
Efterårssæsonen: Ca. 2-3 gange ugentligt. I ugerne op til vinterpausen op til 3-4 gange ugentligt (inkl. pigeog ungdomsrækker).
Lysanlægget er særligt kritisk i efteråret, hvor mange kampe afvikles på tidspunkter med begrænset dagslys.
Kampe på Sjællandsserieniveau og LF-serieniveau kræver indhegning. Opvisningsbanen er permanent
indrettet hertil; andre baner kræver midlertidig indhegning fra gang til gang. FC Nakskov har bekostet
bandeanlægget på opvisningsbanen (ca. 300-400.000 kr.).
Mulighed for at flytte kampe til lyse timer
DBU fastlægger turneringsprogrammet ud fra banekapacitet, dommerpåsætning og tilgængelighed af
lysbaner på tværs af klubber og rækker.
Muligheden for flytning er begrænset: Flere kampe afvikles samtidigt i Nakskov, og hele programmet skal
hænge sammen samlet.
Færre lysbaner gør det sværere for DBU at afvikle programmet pga. presset dommerkapacitet (én dommer
pr. kamp).
Mulighed for ændring af kamptidspunkter
Det er muligt at søge om ændringer, men ikke ensidigt fra klubbens side. Ændringer kræver hensyn til
modstander, dommere og banekapacitet inden for DBU’s planlægning.
Sagsfremstilling
Nakskov opvisningsbane er en væsentlig idrætsfacilitet i Nakskov. Banen anvendes primært af
FC Nakskov til kampe fra U15-niveau og op til seniorfodbold. Klubben benytter banen cirka tre
gange om ugen.
Lysanlægget på opvisningsbanen er mere end 50 år gammelt. Anlægget er udslidt, og
lyskilderne kan ikke længere skaffes. Samtidig er konstruktionen i så dårlig stand, at det ikke
vurderes forsvarligt at servicere og vedligeholde anlægget.
Masterne er cirka 38 meter høje. Håndværkere har afvist både klatring og liftarbejde ved
anlægget, da de ikke vil påtage sig ansvaret for arbejdet. Der er derfor en reel sikkerhedsrisiko
forbundet med det eksisterende anlæg.
Sweco har i marts 2026 udarbejdet en tilstandsvurdering af lysmasterne, se vedlagte bilag.
Tilstandsvurderingen konkluderer, at lysmasternes tilstand er særdeles dårlig. Vurderingen
peger på fremskreden korrosion og anbefaler, at de eksisterende master demonteres snarest.
Lysanlægget er særligt vigtigt i vinterhalvåret, hvor dagslyset er begrænset. Anlægget
anvendes dog også i sensommeren og foråret, og her er træning og kampe i sene
eftermiddags- og aftentimerne også afhængige af velfungerende belysning. Hvis der ikke
etableres en ny løsning, kan det begrænse brugen af banen væsentligt og få betydning for FC
Nakskovs mulighed for at gennemføre aktiviteter for klubbens medlemmer, herunder børn og
unge.
Administrationen har vurderet tre mulige scenarier for den fremtidige belysning.
Scenarie 1: Nedlæggelse af lysanlægget ved opvisningsbanen
En mulighed er at nedlægge lysanlægget ved opvisningsbanen og istedet bruge bane 3, som
også har lysanlæg, og som i dag primært anvendes som træningsbane.
Denne løsning vil betyde, at bane 3 i højere grad skal anvendes som kampbane og
opvisningsbanen mister sin funktion som belyst kampbane.
Udgiften til nedtagning og bortskaffelse af det eksisterende anlæg på opvisningsbanen
vurderes at udgøre cirka 200.000 kr.
Ulempen ved brugen af bane 3 som kampbane vil medføre, at træningstider for både FC
Nakskov og omkringliggende klubber, der bruger banen til træning i vinterhalvåret, må aflyses
på kampdage.
I øvrigt har bane 3 ikke samme faciliteter som opvisningsbanen, som blandt andet har tribune
og ligger tættere på klubhus, ishus og øvrige publikumsfaciliteter.
En yderligere konsekvens er, at FC Nakskovs førstehold sandsynligvis ikke vil kunne spille
hjemmekampe i Nakskov, når kampene placeres på dage der kræver belysning. Klubben
forventes med stor sandsynlighed at rykke op i Danmarksserien til sommer. Da lysanlægget
ved bane 3 ikke opfylder kriterier til fodbold på dette niveau, kan det betyde, at hverdagskampe
og sene weekendkampe ikke kan afvikles i Nakskov, men formentlig i Nykøbing F.
Administationen anbefaler ikke løsning 1 pga. ovennævnte ulemper med aflyste træningstider
og manglende hjemmekampe.
Scenarie 2: Etablering af nyt lysanlæg med lavere lysniveau
En anden mulighed er at etablere et nyt lysanlæg på opvisningsbanen med et lavere
belysningsniveau (250 lux) end i dag. Denne løsning vurderes at koste cirka 1,6 mio. kr.
Løsningen vil understøtte den fortsatte brug af opvisningsbanen til træning og lokale
kampaktiviteter for yngre årgange og seniorer. Den vil samtidig sikre, at FC Nakskov og øvrige
klubber kan bevare deres træningstider på bane 3 og at FC Nakskov kan spille
hjemmebanekampe i eget nærmiljø.
Løsningen vil dog efter DBU’s kriterier ikke leve op til kravene for afvikling af landskampe. Det
betyder, at banen fremover ikke vil kunne anvendes til samme niveau af kampe og
arrangementer som i dag. FC Nakskov er bekendt med dette, og har accepteret hvis der
arbejdes videre med en løsning på 250 lux.
Administrationen vurderer, at scenarie 2 udgør en balanceret løsning. Løsningen håndterer
den aktuelle sikkerhedsrisiko, fastholder opvisningsbanens funktion som belyst kamp- og
træningsbane og har samtidig en lavere anlægsudgift end en udskiftning til samme niveau som
i dag.
Der har ikke været afholdt landskampe i Nakskov de seneste 5-6 år. FC Nakskov oplyser dog,
at de har modtaget en forespørgsel fra DBU om afholdelse af ungdomslandskamp i 2027.
Scenarie 3: Udskiftning til et tilsvarende lysanlæg som i dag
En tredje mulighed er at udskifte lysanlægget til et tilsvarende niveau som i dag. Denne løsning
vurderes at koste op mod 3 mio. kr.
Løsningen vil i højere grad kunne fastholde opvisningsbanens nuværende
anvendelsesmuligheder, herunder mulighed for landskampe og arrangementer med højere
krav til belysning. Løsningen vil dog have en væsentligt højere anlægsudgift.
Administrationen anbefaler ikke scenarie 3, da merudgiften ikke vurderes at stå mål med den
nuværende og forventede almindelige anvendelse af banen.
Uanset valg af fremtidig løsning skal de eksisterende fire master og sokler nedtages og
bortskaffes. Master og sokler kan ikke genbruges. Udgiften hertil indgår i den samlede
vurdering af de fremtidige løsninger.
Administrationen anbefaler på den baggrund scenarie 2, hvor der etableres et nyt lysanlæg på
opvisningsbanen med et lavere belysningsniveau på 250 lux. Anbefalingen begrundes med, at
løsningen fjerner den aktuelle sikkerhedsrisiko, sikrer fortsat brug af opvisningsbanen i
vinterhalvåret og fastholder banen som en central facilitet for FC Nakskovs aktiviteter.
Løsningen understøtter samtidig Kultur- og Fritidspolitikkens målsætning om tidssvarende og
relevante kultur- og fritidsfaciliteter og mindsker indgiben i FC Nakskov og øvrige klubbers
træningstider i vinterhalvåret. Der er tale om en opgradering af en eksisterende facilitet, som
anvendes aktivt af foreningslivet, og som har betydning for børn, unge og voksne
fodboldspillere i Nakskov.
FC Nakskov vurderer, at klubben kan yde medfinansiering med op til 300.000 kr. Det foreslås
derfor, at der afsættes 1,3 mio. kr. til etablering af nyt lysanlæg på Nakskov opvisningsbane
med et belysningsniveau på 250 lux.
Økonomi
Udgiften til opgradering af lysanlægget på Nakskov opvisningsbane til et anlæg på 250
lux vurderes at udgøre cirka 1,6 mio. kr. Udgiften til nedrivning af det gamle anlæg er
indeholdt i den samlede økonomi.
FC Nakskov kan yde medfinansiering på op mod 300.000 kr.
Der kan afsættes 1,3 mio. kr. fra Masterplanspuljen, hvor der aktuelt er 2,5 mio. kr. til
rådighed.
Masterplanspuljen blev oprindeligt etableret som en pulje til faciliteter og er finansieret via
midler fra nedlagte kommunale faciliteter. Senest er puljen tilført restmidler fra
Landsbyklyngerne.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender:
1. at der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til etablering af nyt lysanlæg på
Nakskov opvisningsbane, som beskrevet i scenarie 2 og
2. at udgiften finansieres af Masterplanspuljen
Tidligere beslutning
Beslutning fra Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget , den 1. juni 2026, punkt 7:
Anbefales godkendt.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 17. juni 2026, punkt 14:
Fraværende: Vibeke Grave
Indstilles godkendt til Byrådet med indhentelse af supplerende oplysninger.
Beslutning
Fraværende: Cecilie Louise Stabell
Godkendt.
Behandlingsplan
By
ØKE
KTM
SA
SÆ
BSKF
Indstilling om høring
Orientering
Drøftelse
x
x
x
Kilde: Lolland Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.