Besluttet 10. august, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland
Landsbyfornyelsespulje 2025 og 2026
Denne sag forelægges for Klima-, Teknik og Miljøudvalget til beslutning i Økonomi-og Erhvervsudvalget. Lolland Kommune har fået tildelt statslige udgiftsrammer til landsbyfornyelse og bymidtepulje for 2026, og der skal træffes beslutning om prioritering af disse.
Kort fortalt
- Forslaget
- Status for anvendelse af puljemidler for 2025 tages til efterretning.
- Lovpligtige udgifter i forbindelse med kondemnering i byer under 4.000 indbyggere
- Der i forhold til opkøb og nedrivningsindsatsen arbejdes videre med anvendelse af
- Hvem
- Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Pkt. 1 taget til efterretning. Pkt. 2 og 3 godkendt. Behandlingsplan Behandlingsplan By ØKE BSKF KTM SA SÆ Indstilling om høring Orientering Drøftelse x x By=Byrådet - ØKE=Økonomi- og Erhvervsudvalget - BSKF=Børne-, Skole-, Kultur- og Fritidsudvalget - KTM=Klima-, Teknik- og Miljøudvalget - SA=Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - SÆ=Sundheds- og Ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget stk. 4.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljø har siden 2014 arbejdet med midler fra Pulje til Landsbyfornyelse. Indsatsen
har hidtil været koncentreret om den boligsociale indsats omkring kondemnering af sundhedsog brandfarlige boliger samt opkøb og nedrivning af skæmmende, nedslidte samt sundhedsog/eller brandfarlige ejendomme.
Der har i 2025 været arbejdet med følgende boligsociale indsatser i henhold til
byfornyelsesloven:
Tilsyn efter §75: 25
Kondemnering: 26
Forbud mod retslig af faktisk råden efter §80: 4
Sager i henhold til anmelderordningen (indført i 2021): 9
Der er i 2025 nedrevet 49 ejendomme, der fordeler sig således:
Frivillige nedrivninger: 6
Påbudte nedrivninger: 9
Opkøb i fri handel, herunder dødsboer: 33
Opkøb på tvangsauktion: 1
Siden indførsel af puljemidler til nedrivning i 2010, er der arbejdet med i alt 1.413 ejendomme
til nedrivning (pr. 31.12.25).
Der er overløb mellem årene, så ovenstående tal stemmer nødvendigvis ikke overens, hvis de
lægges sammen. Eksempelvis kan en ejendom være købt til nedrivning året forinden den
nedrives. På samme vis kan en påbudt nedrivning også aflyses, hvis der kommer et
acceptabelt renoveringsforslag, der gennemføres, hvilket heldigvis også forekommer. Der har
på baggrund af godkendte renoveringsforslag været ophævet i alt 16 kondemneringer i 2025.
2025 har som de foregående år været kendetegnet af et positivt boligmarked i Lolland
Kommune. Opkøb af ejendomme til nedrivning er dog i forhold til tidligere år blevet udfordret
på påfølgende parametre:
Tvangsauktioner.
Pr. 1. januar 2024 blev opkrævning af ejendomsskatter en del af den årlige
skatteopgørelse og opkræves således ikke længere via girokort. Det har fået stor
betydning for antallet af tvangsauktioner, idet der nu er markant færre ejendomme på
tvangsauktion end tidligere, fordi ejendomsskatterne opkræves automatisk via
forskudsregistreringen.
Bilag 4 arter:
I henhold til EU's habitatsdirektiv skal nedrivninger respektere flagermus og øvrige bilag 4
arter. Der har været et antal ejendomme, der har skulle afvente bestemte yngle- og
rasteperioder afhængige af art (primært flagermus og svaler) og dette har forsinket
nedrivningerne.
Generelt stigende priser:
Boligmarkedet er fortsat i en positiv udvikling på Lolland, og som følge deraf er
huspriserne også steget. Desuden er udgifterne til nedrivninger steget markant de sidste
par år og gør det fortsat. Det er alt lige fra sløjfning af installationer og affaldshåndtering
til flagermusundersøgelser, der sammen med en højere købesum giver en væsentligt
øget omkostning pr. ejendom til nedrivning.
Indsatsen vurderes midlertidig stadig vigtig i forhold til Lolland Kommunes bosætnings- og
boligudviklingsstrategiske fyrtårne.
Social- og Boligstyrelsen har igen i 2026 udmeldt midler til landsbyfornyelse, se bilag.
Lolland Kommune har i 2026 fået tildelt kr. 4.438.614. Det er et fald i forhold til de sidste par år,
hvor vi modtog henholdsvis kr. 5.731.071 (2024) og kr. 4.787.064 (2025). Den statslige
refusionsprocent er uændret på 60%, og Lolland Kommunes egenfinansiering udgør derfor
40% svarende til kr. 2.959.076. Puljen løber som i tidligere år over 24 måneder. Kriterierne for
anvendelsen af puljemidlerne er ligeledes uændret i forhold til 2025, og midlerne kan således
fortsat alene anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land.
Den boligsociale indsats i henhold til Byfornyelseslovens kapitel 9 omhandlende kondemnering
af sundheds- og/eller brandfarlige ejendomme er en lovbunden opgave, med deraf følgende
økonomisk kommunal udgift. Udgifterne til kondemneringssager, herunder følgeudgifter som
flytteudgifter og indfasningsstøtte kan fortsat afholdes via midlerne fra
Landsbyfornyelsespuljen. I kondemneringssager sondres der ligeledes mellem byer med færre
end 4.000 indbyggere og det åbne land, hvilket betyder, at kondemneringsbeslutninger i
Nakskov og Maribo fortsat er en 100% kommunal udgift.
Siden 2014 har de politiske retningslinjer for anvendelse af midler fra Pulje til Landsbyfornyelse
i prioriteret rækkefølge været:
Nedrivning af nedslidte og sundhedsfarlige boliger
Kommunalt opkøb af sundhedsfarlige og nedslidte boliger med henblik på nedrivning
Nedrivning af private skæmmende erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt og til
gene for byens fysiske miljø (alene muligt i mindre byer)
Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme (alene muligt at støtte med 1/4)
Istandsættelse af nedslidte ejer- og andelsboliger for afhjælpning af kondemnable forhold
Istandsættelse af forsamlingshuse (tilgængelighed, klimaskærm og kondemnable forhold)
Økonomi- og Erhvervsudvalget traf på møde den 23. oktober 2025 beslutning om, at puljen
ikke længere skal prioriteres til "Istandsættelse af nedslidte ejer- og andelsboliger for
afhjælpning af kondemnable forhold".
Tidligere har der ikke været prioriteret støtte til:
Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger
Istandsættelse af erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og
erhverv
Ombygninger af erhverv til udlejningsboliger
Det vil ligeledes være muligt at gennemføre områdefornyelse med statslig refusion fra
udgiftsrammen til landsbyfornyelsespuljen i byer med under 4.000 indbyggere og i det åbne
land. For kommunal anvendelse til formålet vil det være et krav, at områdefornyelsen skaber
attraktive bosætningsvilkår i nedslidte byområder, som har et væsentligt behov for bymæssig
udvikling, og med en flerhed af væsentlige problemer samt i øvrigt de regler, som er beskrevet
i byfornyelseslovens kapitel 2.
Økonomi
Kommunens egenfinansiering er fortsat 40 %. Der er også i budget 2026 afsat 6 mio. kr.
til boligpolitisk handleplan. Byrådet har tidligere besluttet at lånefinansiere mest muligt af
egenfinansieringen og den kan afholdes indenfor de i budgettet afsatte midler samt
restmidler.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomi- og
Erhvervsudvalget anbefaler:
1. at status for anvendelse af puljemidler for 2025 tages til efterretning.
2. at lovpligtige udgifter i forbindelse med kondemnering i byer under 4.000 indbyggere
og i det åbne land finansieres via puljemidler 2026, og at lovpligtige udgifter i
forbindelse med kondemnering i byer med over 4.000 indbyggere finansieres via
midler fra de afsatte midler til boligpolitisk handleplan.
3. at der i forhold til opkøb og nedrivningsindsatsen arbejdes videre med anvendelse af
puljemidlerne efter de nuværende retningslinjer og prioriteringer, som er følgende:
1. Nedrivning af nedslidte og sundhedsfarlige boliger
2. Kommunalt opkøb af sundhedsfarlige og nedslidte boliger med henblik på
nedrivning
3. Nedrivning af private skæmmende erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt
og til gene for byens fysiske miljø (alene muligt i mindre byer)
4. Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme (alene muligt at støtte med1/4)
5. Istandsættelse af forsamlingshuse (tilgængelighed, klimaskærm og kondemnable
forhold)
Beslutning
Pkt. 1 taget til efterretning.
Pkt. 2 og 3 godkendt.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
ØKE
BSKF
KTM
SA
SÆ
Indstilling om høring
Orientering
Drøftelse
x
x
By=Byrådet - ØKE=Økonomi- og Erhvervsudvalget - BSKF=Børne-, Skole-, Kultur- og
Fritidsudvalget - KTM=Klima-, Teknik- og Miljøudvalget - SA=Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget - SÆ=Sundheds- og Ældreudvalget - § 17, stk.
4=Borgerinddragelsesudvalget
stk. 4
Kilde: Lolland Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.