Besluttet 27. august, Byrådet, Lolland
Orientering om Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet
Sagen som forelægges Byrådet efter indstilling fra Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget til orientering om Ankestyrelsens Danmarkskort over omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet for 2025. Ankestyrelsen har behandlet syv klagesager for Lolland Kommune på dette område.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Lolland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Behandlingsplan Behandlingsplan By Øke x x Indstilling om høring Orientering Drøftelse Bskf Ktm Sa Sæ stk. 4 By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget - Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen offentliggjorde den 23. juni 2026 Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på
børnehandicapområdet.
Danmarkskortet viser resultatet af de klagesager, som Ankestyrelsen har behandlet i 2025
vedrørende afgørelser efter barnets lov §§ 82-90.
Omgørelsesprocenten viser, hvor stor en andel af de behandlede klagesager der enten er
ændret, ophævet eller hjemvist til fornyet behandling. Opgørelsen siger dermed noget om de
afgørelser, der er blevet påklaget, men ikke om den generelle kvalitet af kommunens samlede
sagsbehandling.
På landsplan var omgørelsesprocenten i 2025 58,6 procent. Heraf blev 10,6 procent af
afgørelserne ændret eller ophævet, 48,0 procent blev hjemvist til fornyet behandling, mens
41,1 procent blev stadfæstet.
For Lolland Kommune har Ankestyrelsen i 2025 behandlet syv klagesager på
børnehandicapområdet.
De syv klagesager består af:
• én ændret eller ophævet afgørelse,
• fem sager, der er hjemvist til fornyet behandling
• en hvor Lolland Kommune fik medhold.
Det betyder dermed at i seks af de syv klager blev afgørelserne omgjort, hvilket giver en
omgørelsesprocent på 86 procent. Borgere i Lolland Kommune modtog i 2024 i alt 434 ydelser
på de omfattede bestemmelser på børnehandicapområdet.
En hjemvisning betyder, at sagen skal behandles på ny, fordi Ankestyrelsen vurderer, at sagen
ikke er tilstrækkeligt oplyst eller behandlet. En hjemvisning er ikke nødvendigvis udtryk for, at
den oprindelige afgørelse er forkert. Kortet viser således ikke, om der er fejl og mangler i de
sager, som der ikke klages over. Ligeledes vil afgørelsen i en del af sagerne, som hjemvises,
ikke nødvendigvis ændres som følge af yderligere oplysninger mv.
Administrationens vurdering
Som led i arbejdet med målrettet kvalitetsforbedring af sagsbehandlingen, der blev udarbejdet
på baggrund af Handicapbarometret, har der siden februar i år været iværksat tiltag, der også
får indflydelse på omgørelsesprocenterne og her er der særligt fokus på:
systematisk sagsoplysning,
dokumentation og journalføring,
rettidige og fyldestgørende afgørelser,
ledelsesmæssig opfølgning.
Der er igangsat en flerstrenget indsats med både kortsigtede, mellemlange og langsigtede
tiltag.
Hovedlinjer i de iværksatte tiltag
Kortsigtet (1–3 mdr.):
Gennemgang af relevante sager og genoptagelse, hvor det er nødvendigt.
Skærpede interne krav til afgørelseskvalitet.
Styrket friststyring og ledelsestilsyn.
Mellemlang (3–6 mdr.):
Revision af arbejdsgange.
Kompetenceudvikling.
Implementering af revisionsanbefalinger.
Langsigtet:
Fast kvalitetsmonitorering.
Second opinion-funktion i komplekse sager.
Tiltagene blev iværksat efter Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalgets møde i februar.
Økonomi
Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Planmæssige forhold/Lovgrundlag
Ankestyrelsen har offentliggjort Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på
børnehandicapområdet for 2025. Kommunalbestyrelsen skal efter retssikkerhedslovens § 79 b
behandle Danmarkskortet på et politisk møde.
Indstilling
Administrationen indstiller, at
1. Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget indstiller Danmarkskortets
omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet til orientering i Byrådet.
2. Byrådet tager Danmarkskortet 2025 for omgørelsesprocenter på
børnehandicapområdet til efterretning.
Tidligere beslutning
Beslutning fra Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget , den 10. august 2026, punkt 10:
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 19. august 2026, punkt 21:
Indstilles til Byrådets drøftelse.
x
Beslutning
Fraværende: Ole Krarup, Janni Baad Pedersen, Anders Bo Jørgensen
Drøftet.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
Øke
x
x
Indstilling om høring
Orientering
Drøftelse
Bskf
Ktm
Sa
Sæ
stk. 4
By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og
Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget
- Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget
Kilde: Lolland Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.