Besluttet 27. august, Byrådet, Lolland
Implementering af færgestrategi efter principbeslutning i marts 2026
Med denne sag skal Klima-, Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning om arbejdet hen mod den konkrete implementering af byrådets principbeslutning fra 26. marts om to-færgesejlads fra efteråret 2026 og den videre proces i den forbindelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Lolland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt at procesplanen godkendes med følgende bemærkninger; Det anbefales, at det videre arbejde tager udgangspunkt i scenarie 2- "2 færgedrift med ugentlige skift". For at færgestrategien kan behandles i sammenhæng med budget 2027 vil høringsperioden følge den øvrige høring af budget 2027-2030. Dvs. at høringsfristen vil være 15. september 2026. Høringssvar vil indgå på lige fod med øvrige høringssvar til budget 2027, og der vil ikke blive udarbejdet en hvidbog.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen har sammen med Cowi arbejdet med forskellige scenarier for tofærgesejllads. Vedlagt som bilag 1 findes Cowis rapport.
En central driftsmæssig forudsætning for analysen er, at M/F Christine ikke må anløbe Femø i
en permanent sejlplan. Christine kan alene anvendes til Femø i begrænsede og akutte
situationer, eksempelvis ved sygdom, tekniske problemer eller kortvarige driftsforstyrrelser.
Administrationens dialog med OSK og Søfartsstyrelsen viser, at en permanent godkendelse vil
kræve betydelige tekniske tilpasninger og investeringer, som endnu ikke er afklaret. Indtil dette
er undersøgt nærmere, kan Christine derfor udelukkende indgå i fast drift på Fejø‑ruten da hun
heller ikke kan anløbe Askø.
I analysen er undersøgt fire forskellige scenarier for færgedriften. Scenarierne er beskrevet
herunder. Ud over at scenarierne har et økonomisk sigte, er baggrunden også et ønske om at
gøre kommende sejlplaner mere robuste, end i dag, dvs. at de skal kunne rumme forsinkelser
som kan opstå i forbindelse med dårligt vejr mv.
De fire scenarier holdes op imod færgedriften i dag, også kaldet referencescenariet.
Referencescenariet er færgedriften, som den er i dag, dvs. med 2026-sejlplaner med alle 3
færger i drift. Alle afgange sker fra Kragenæs. Der er én færge i drift til hver ø. I
referencescenariet er der 7 daglige afgange til Askø og Femø og 19 til Fejø.
Scenarie 1 Askø som dagfærge – Der er 3 færger i drift i dagtimerne. Askø betjenes i
dagtimerne med M/F Askø fra Bandholm og i aftentimerne med M/F Femøsund fra Kragenæs.
M/F Christine betjener Fejø og M/F Femøsund betjener hovedsageligt Femø. I scenarie 1 er
der 7 daglige afgange til Askø og Femø og 17 til Fejø.
Scenarie 2 Ugeskift i de mindre færger - Der er 2 færger i drift og skiftevis anvendelse af
M/F Femøsund og M/F Askø i lige/ulige uger til Femø og Askø. M/F Christine er i fast drift til
Fejø. I scenarie 2 er der 4 daglige afgange til Askø og Femø og 17 til Fejø.
Scenarie 3 Daglig skift i de mindre færger - Der er 2 færger i drift. M/F Christine betjener
Fejø bortset fra ydertimer. Skift af besætning mellem M/F Christine og M/F Askø sker hver dag
midt formiddag og midt eftermiddag. M/F Femøsund betjener Femø. I scenarie 3 er der 4
daglige afgange til Askø og Femø og 15 til Fejø.
Scenarie 4 Nedsat hastighed - ugeskift - Som scenarie 2, men med 10% nedsat hastighed til
Askø og Femø. Da brændstofbesparelsen ved langsommere sejlads til Fejø er meget
begrænset, grundet den korte distance, er sejlplanen for Fejø uændret i dette scenarium. I
scenarie 4 er der 4 daglige afgange til Askø og Femø og 17 til Fejø.
Analysen af scenarierne viser, at scenarie 1 vil være tæt på situationen i dag og at de samlede
omkostninger ved driften i dette scenarie vil ligge tæt på de nuværende. Scenarie 2, 3 og 4 vil
alle give næsten samme resultater, med hensyn til serviceniveau og økonomiske
omkostninger.
I scenarie 3 skifter man færge i løbet af dagen, hvilke vurderes at give nogle praktiske
udfordringer ved skift mellem færgerne hver dag. Scenarie 2 har den fordel at færgeskiftet sker
én gang om ugen, hvilket giver færre udfordringer. Scenarie 4 vil medføre længere sejltider,
hvilket kan betyde at sejlplanerne bliver mindre robuste. Desuden er den økonomiske
besparelse ved langsommere drift meget lille.
På baggrund af analysen anbefaler administrationen at scenarie 2 implementeres, da det giver
en besparelse ca. 10 mio. kr. årligt, samtidig med at serviceniveauet fortsat vurderes at være
sammenligneligt med tilsvarende danske ø-samfund. Kommunen bør samtidig fastholde alle
tre færger, så driften forbliver robust ved værftsophold, vedligeholdelse og andre
driftsforstyrrelser. Scenariet vurderes at være robust og medføre den bedste balance mellem
økonomi, driftssikkerhed og serviceniveau.
Christine indgår fast i driften, mens Askø og Femøsund skiftes til at sejle én uge ad gangen.
Denne rotationsmodel sikrer, at alle tre færger løbende holdes driftsklare og kan indsættes ved
værftsophold eller uforudsete driftsforstyrrelser. Skiftet mellem de to mindre færger kan
eventuelt gennemføres i forbindelse med vagtskiftet midt på dagen, og den til enhver tid
gældende reservefærge oplægges i den uge, hvor den ikke indgår i driften.
Med det ugentlige skift mellem de to mindre færger vil det ligeledes være en mulighed at sætte
en tredje færge ind i på forhånd kendte spidsbelastningssituationer. Dette emne kan der tages
stilling til i forbindelse med høringsfasen, og den forventede besparelse vil i så fald skulle
justeres efter det øgede bemandingsbehov.
Analysen er udarbejdet med følgende forudsætninger:
Driftsmæssige forudsætninger:
Havnetiden for færgerne i havnen er 15 minutter i Kragenæs og 5 minutter på øerne til at
laste/lodse mv. Før klokken 9.00 og efter kl. 19.30 kan laste/lodse tid være nedsat til 5
minutter i Kragenæs.
Der er afsat 20 minutter sejlads til og fra Fejø, 55 minutter til Femø og 40 minutter til
Askø.
Alle tre færger indgår i betjeningen af øerne. Christine hele tiden, Femøsund og Askø i
turnus en uge ad gangen.
Generelle forudsætninger:
7 timer fra sidste ankomst til første afgang grundet krav til hviletid og opstart/nedlukning.
Mindst en time hver formiddag til besætningsoverlevering, obligatoriske øvelser, bunkring
og evt. vedligehold mv.
M/F Christine kan ikke besejle Askø og ikke Femø i fast sejlplan.
Der kan ikke være to færger i sejlrenden ind til Kragenæs samtidig.
Konsekvenser for serviceniveau:
En højere udnyttelse af de færger der er i drift, betyder at serviceniveauet, målt på enkeltture
kun falder med ca. 23 procent. Det samlede antal sejladser reduceres fra 23.606 i 2025 til ca.
18.000 i den ny sejlplan.
Sejlplanen giver et serviceniveau til Askø og Femø med fire daglige afgange til hver ø, og 17
daglige afgange til Fejø. Femø vil ikke have samme kapacitet som tidligere i forhold til at
overføre et samlet stort antal af passagerer og landbrugsmaskiner i de uger, hvor M/F Askø
besejler øen. Samlet medfører løsningen dog en høj driftsstabilitet, da Femø kan besejles af
både M/F Askø og M/F Femøsund uanset vejrforhold. Der er tale om et tilpasset serviceniveau
i ydertiderne, primært på Femø og Askø. Til gengæld sikres robusthed i færgeservicen gennem
reservefærgen.
Der vil ved indsættelse af ekstra indkaldt mandskab være mulighed for at gennemføre
særsejladser i ekstraordinære situationer, f.eks. ved særlige begivenheder, turismetiltag,
projektsejlads som byggeprojekter eller høst og sukkerroe sejlads. Prissætning herfor er ikke
afklaret.
Overgangen til to færger indebærer en servicetilpasning for alle tre øer og vil kræve tydelig
kommunikation, herunder bl.a. tæt dialog med Ø-kontaktrådet og fokus på sammenhæng til
øvrig offentlig transport.
Proces:
Sagen fremlægges på indeværende møde med henblik på beslutning om udsendelse i høring.
Høringen sker som en bred borgerinddragelse, hvor der er mulighed for at kommentere både
på det foreslåede serviceniveau og forudsætningerne for analysen.
Efterfølgende fremlægges sagen til beslutning, og den ændrede sejlplan kan træde i kraft ca.
1. januar 2027. Udvalget skal under sagens behandling ligeledes tage stilling til evt. afholdelse
af borgermøde under den procesplan, der fremgår nedenfor.
Opmærksomheden henledes på, at der bør være en periode på ca. 2 måneder fra beslutning til
ikrafttrædelse af den nye sejlplan. Dette af hensyn til dels passagerer, der skal kunne booke
deres rejse i god tid og dels til at sikre, at der er en driftssikker vagtplan for personalet.
Sejlads med 2 færger i drift er velkendt fra situationer med færger på værft eller ude af drift ved
vedligehold, men der er tale om særplaner, som ikke er egnede til normale driftssituationer.
Procesplan:
KTMU indstiller til byrådet, at
sagsmaterialet sendes i høring
10. august KTMU videresender sagen til byrådet
Byrådet beslutter at sende
sagsmaterialet i høring
27. august Byrådet sender materialet i høring
Deadline for kommentarer i
høringen
Hvidbog udarbejdes
september
Udarbejdelse af hvidbog med
kommentarer
Der udarbejdes en hvidbog med administrative
september kommentarer og model tilpasses eventuelt
Godkendelse af model i KTMU
KTMU godkender analysen, de endelige
november principper og sejlplan.
Godkendelse af model i byrådet
Ny sejlplan træder i kraft
Byrådet godkender analysen, de endelige
november principper og sejlplan.
1. februar
Endelig sejlplan med to færger træder i kraft.
Økonomi
Det bemærkes, at Cowis analyse ikke indeholder billetindtægter.
Reduktionen fra tre til to færger samt en reservefærge reducerer mandskabsforbruget fra
ca. tre fulde besætninger til ca. to fulde besætninger. Der kan dog ikke kalkuleres med en
lønbesparelse på fulde 33 % af færgebemandingen. Det ugentlige færgeskifte forventes
at betyde ca. 8 mandetimer pr. gang svarende til ca. 400 arbejdstimer årligt.
Besparelsespotentialet er dog i omegnen af 7 mio. kr.
Brændstofforbruget forventes reduceret med ca. 25 pct., dvs. i omegnen af 1,5 mio. kr.
Der er dermed et klart besparelsespotentiale ved overgang til drift med to færger.
Besparelsens realiserbarhed og mere præcise niveau afhænger imidlertid af det konkrete
behov for bemandingsressourcer og skal ses i sammenhæng med driftsmæssige,
sikkerhedsmæssige og organisatoriske forhold. Det anbefales, at der gennemføres en
nærmere analyse af minimumsbemanding og sikkerhedskrav, konkret vagt- og
driftstilrettelæggelse og konsekvenser for serviceniveau og robusthed inden der træffes
beslutning om endelig besparelse.
Planmæssige forhold/Lovgrundlag
Lov om færgefart (Færgeloven).
Høring/Udtalelse
Borgere, herunder Økontaktrådet og dertil Lolland Færgefarts medarbejdere.
Indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet at:
Procesplanen godkendes
Analysen sendes i høring fra 27. august til 25. september.
Udvalget tager stilling til afholdelse af borgermøde
Tidligere beslutning
Beslutning fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, den 10. august 2026, punkt 2:
Procesplanen godkendes med følgende bemærkninger. Det anbefales, at det videre arbejde
tager udgangspunkt i scenarie 2 - "2 færgedrift med ugentlige skift".
For at færgestrategien kan behandles i sammenhæng med budget 2027 vil høringsperioden
følge den øvrige høring af budget 2027-2030. Dvs. at høringsfristen vil være 15. september
2026. Høringssvar vil indgå på lige fod med øvrige høringssvar til budget 2027, og der vil ikke
blive udarbejdet en hvidbog. Ligeledes vil beslutningen om fremtidig færgedrift ske som en del
af byrådets budgetbehandling.
Der afholdes borgermøde d. 2. september kl. 19.00.
Danmarksdemokraterne og Lokallisten Lolland ønsker at fastholde den oprindelige indstilling.
Udvalget ønsker et yderligere oplæg til bemanding af 3 færger i spidsbelastninger.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 19. august 2026, punkt 7:
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller, at procesplanen godkendes med følgende
bemærkninger;
Det anbefales, at det videre arbejde tager udgangspunkt i scenarie 2- "2 færgedrift med
ugentlige skift".
For at færgestrategien kan behandles i sammenhæng med budget 2027 vil høringsperioden
følge den øvrige høring af budget 2027-2030. Dvs. at høringsfristen vil være 15. september
2026. Høringssvar vil indgå på lige fod med øvrige høringssvar til budget 2027, og der vil ikke
blive udarbejdet en hvidbog. Ligeledes vil beslutningen om fremtidig færgedrift ske som en del
af byrådets budgetbehandling.
Der afholdes borgermøde d. 2. september kl. 17.00 i Signe Stub Forsamlingshus.
Der ønskes et yderligere oplæg til bemanding af 3 færger i spidsbelastninger. Endvidere, når
færgelejerne er renoveret betjenes Femø og Askø med et dagligt anløb af MF Christine af
hensyn til betjening af tung trafik på alle øer.
Danmarksdemokraterne og Enhedslisten ønsker at fastholde den oprindelige indstilling.
Beslutning
Fraværende: Ole Krarup, Janni Baad Pedersen, Anders Bo Jørgensen
Godkendt at procesplanen godkendes med følgende bemærkninger;
Det anbefales, at det videre arbejde tager udgangspunkt i scenarie 2- "2 færgedrift med
ugentlige skift".
For at færgestrategien kan behandles i sammenhæng med budget 2027 vil
høringsperioden følge den øvrige høring af budget 2027-2030. Dvs. at høringsfristen vil
være 15. september 2026. Høringssvar vil indgå på lige fod med øvrige høringssvar til
budget 2027, og der vil ikke blive udarbejdet en hvidbog. Ligeledes vil beslutningen om
fremtidig færgedrift ske som en del af byrådets budgetbehandling.
Der afholdes borgermøde d. 2. september kl. 17.00 i Signe Stub Forsamlingshus
Der ønskes et yderligere oplæg til bemanding af 3 færger i spidsbelastninger. Endvidere,
når færgelejerne er renoveret, betjenes Femø og Askø med et dagligt anløb af MF
Christine af hensyn til betjening af tung trafik på alle øer.
Danmarksdemokraterne stemmer imod, idet den oprindelige indstilling ønskes fastholdt.
Enhedslisten stemmer imod idet planen er uholdbar med mangelfuldt grundlag.
Behandlingsplan
By
ØKE
KTM
x
x
Indstilling om høring
Orientering
Drøftelse
x
SA
SÆ
BSKF
Kilde: Lolland Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.