Besluttet 27. august, Byrådet, Lolland
Ravnsborghallen
Ravnsborghallen har siden 2021 været ramt af konstruktionsmæssige udfordringer på samme måde, som de nu lukkede skoler i Holeby og Horslunde samt hallen i Holeby. Det blev konstateret som led i de landsdækkende problemstillinger vedrørende bestemte facade/tagelementer ("typeskole"-konstruktioner).
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Lolland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Behandlingsplan Behandlingsplan By ØKE BSKF x x KTM SA SÆ stk. 4 Indstilling om høring Orientering Drøftelse x By=Byrådet - ØKE=Økonomi- og Erhvervsudvalget - BSKF=Børne-, Skole-, Kultur- og Fritidsudvalget - KTM=Klima-, Teknik- og Miljøudvalget - SA=Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - SÆ=Sundheds- og Ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I budgetforliget for 2025 blev det besluttet, at Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalgets
stillingtagen til, om den eksisterende hal skal nedrives og erstattes af nye idrætsfaciliteter, eller
om facadekonstruktionen kan stabiliseres, skulle ske i dialog med brugerne. Som led heri blev
der afholdt et brugermøde i juni 2025, hvor en gruppe repræsentanter for hallens brugere fandt
sammen for at fungere som bindeled til Lolland Kommune i processen frem mod beslutningen
om Ravnsborghallens fremtid.
Den 23. oktober mødtes administrationen med brugergruppen i Ravnsborghallen. På mødet gav
foreningerne klart udtryk for, at de ikke ønsker en ny hal, men i stedet ønsker at bevare og
forbedre den eksisterende, som spiller en central rolle i lokalområdet. Brugerne foretrækker
derfor at hallen fastholdes i sin nuværende ramme, så aktiviteterne kan fortsætte lokalt og uden
større afbrydelser.
Nedenfor ses et overblik over, hvilke foreninger der anvender Ravnsborghallen – og til hvilke
aktiviteter.
I vedhæftede bilag ses bookinger af Kulturlokalet, Gymnastiksal og hallen for uge 43 – 2025. Der
er desuden aktiviteter i cafeteriet og kælderen, som ikke fremgår af booking-systemet.
Opmærksomheden skal henledes på, at de reelle benyttede timer generelt er omkring 25% færre
end de bookede timer (Kilde: Idrættens Analyseinstitut).
Fire scenarier for fremtidige aktiviteter i Horslunde
Ovenstående giver mulighed for tre scenarier, som alle vil leve op til den vedtagne strategi for
kultur- og fritidsfaciliteter. Der er udover de tre scenarier også mulighed for, at fortsætte
aktiviteterne som hidtil indtil hallen vurderes at være uegnet til brug for dernæst at rive den ned.
Der ikke afsat midler til nogle af scenarierne, som derfor alle kræver, at der skal findes
finansiering.
Der henledes en opmærksomhed på, at prissætningen af de forskellige emner er foretaget i
2022, og er derfor behæftet med stor usikkerhed.
Scenarie 0 - Fortsat drift af eksisterende hal med løbende tilsyn indtil den er uegnet til
brug. Dernæst nedrivning.
Dette scenarie er ikke indenfor rammerne af hal- og facilitetsstrategien og anbefales ikke.
Scenarie 0 er status quo indtil det løbende tilsyn vurderer, at hallen ikke længere er forsvarlig at
have aktiviteter i. Når det sker vil hallen efterfølgende rives ned og der vil skulle findes plads til
de aktiviteter, som er i Ravnsborghallen andre steder.
Det må antages at dette scenarie vil gøre at aktiviteterne i hallen må ophøre indenfor en kortere
tidshorisont.
Årlig udgift til tilsyn udgør omkring 100.000 kr. ud over den almindelige drift.
Scenarie 1 - Fortsat drift af eksisterende hal med stolpeløsning samt løbende tilsyn
Dette minimusscenarie giver fortsat adgang til lokal kapacitet i Horslunde med det klare
forbehold for, at ændringer eller skred i konstruktionen kan udløse øjeblikkelig lukning. I
scenariet fastholdes den nuværende anvendelse af hallen, mens den eksisterende midlertidige
sikring i form af gevindstænger ledsages af en supplerende forstærkning (stolpeløsning) for at
sikre hallen på den korte bane.
Denne forstærkning er ikke en sikkerhed for, at der ikke opstår behov for at facaderne skal
renoveres med kort varsel.
Etablering af den supplerende forstærkning ledsages af fortsættelse af de nuværende tilsyn for
at følge udviklingen i hallens tilstand. Udgiften til tilsyn og monitorering udgør ca. 100.000 kr.
over den almindelige drift.
Scenarie 1 indebærer driftsmæssig risiko og potentielt kortere restlevetid, som kan
nødvendiggøre en ny politisk beslutning med kort varsel.
En supplerende forstærkning vil forventelig tage ca. 1 til 1,5 år fra tidspunktet for bevilling er
tilgængelig. Prisen estimeres til ca. 1,7 mio. kr.
Scenarie 2 – Renovering af Ravnsborghallens konstruktionsfejl
En renovering bevarer kapaciteten lokalt i Horslunde og kan gennemføres hurtigere end et fuldt
nybyggeri, ligesom klimaaftrykket typisk er lavere end ved at bygge nyt. Omvendt rummer
arbejdet i en eksisterende bygning en højere pris- og tidsrisiko på grund af potentielt uforudsete
forhold.
Desuden vil halgulvet sandsynligvis skulle renoveres og herefter vil hallen samlet set fremstå
driftsstabil og tidssvarende for en hal fra 1972.
Scenarie 2 indebærer ny rådgivning eventuelt ved, at den oprindelige rådgiver fra 2022
genaktiveres til en opdateret tilstandsvurdering, et projekteringsoplæg og et revideret
anlægsoverslag i 2025-priser. Det vil give udvalget et valideret økonomisk overslag, hvorefter der
kan træffes beslutning om projektering og udbud.
Med udgangspunkt i det tidligere anlægsoverslag på 16 mio. kr. (udarbejdet i 2022 i forbindelse
med ingeniør-rapporterne) er en skønsmæssig vurdering, at en tilsvarende renovering i dag at
udgøre omkring 20 mio. kr. Forskellen skyldes især prisudvikling og skærpede krav, herunder
regler for asbesthåndtering.
Tidsperspektivet estimeres til ca.1,5 til 2 år fra bevilling er tilgængelig, under forudsætning af at
rådgiverydelsen holdes under tærskelværdien for udbud.
Scenarie 3a eller 3b – Nedrivning af hallen og nyopførelse af enten halfaciliteter eller aktivitetshus
Scenariet indebærer nedrivning af Ravnsborghallen men opførsel af ny bygning, så de berørte
foreninger enten kan
3a) fortsætte alle deres aktiviteter i nyopførte halfaciliteter eller
3b) fortsætte aktiviteterne delvist i kombination mellem nyopført aktivitetshus og eksisterende
faciliteter i kommunen.
Begge scenarier indebærer kapacitetsomlægning og samtidig skal afdækkes og tilvejebringes et
konkret grundlag for pris, udbud og tidsplan, nødvendige tilladelser (herunder
nedrivningstilladelse og miljøforhold), miljø- og asbesthåndtering mm. Disse forhold samles i en
efterfølgende indstilling med mere præcise beløb og milepæle.
I økonomisk henseende forventes udgiften at bestå af selve nedrivningen med tilhørende
miljøforanstaltninger og et beløb til midlertidige løsninger; mere specifikke tal fremlægges ved en
efterfølgende indstilling.
3a) Prissætning af scenarie 3a estimeres til mellem 21,6-35 mio. kr. Prisen vil være afhængig af
halfacillitetens størrelse, om der skal være tilskuerpladser, køkken-/kantinefaciliteter og
opbevaringsrum samt hvor mange omklædningsrum m.m. den skal indeholde.
Opførelse af ny halfacilitet estimeres til ca. 2,5 år fra bevilling er tilgængelig, men
tidsperspektivet kan være længere afhængigt af, om der vil skulle udarbejdes en lokalplan for at
gennemføre det endelige projekt.
3b) Der afsættes et beløb svarende til opførelse af en ny facilitet på niveau med det nuværende
kulturlokale – estimeret til 5 mio. kr. Midlerne skal anvendes til at sikre fortsættelse af de
aktiviteter, der i dag ikke foregår i hallen. Den nye facilitet skal tage udgangspunkt i de konkrete
behov og udvikles i dialog med brugerne.
Nyopførelse af et aktivitetshus estimeres til 2 år fra bevillingen er tilgængelig, men
tidsperspektivet kan være længere afhængigt af, om der vil skulle udarbejdes en lokalplan for at
gennemføre det endelige projekt.
OBS. For scenarie 3b gælder, at der her skal tillægges udgifter til nedrivning af den eksisterende
hal, som tidligere er estimeret til 5-6 mio. kr.
Planmæssige forhold/Lovgrundlag
Byggelovens § 14 i Danmark handler om vedligeholdelse af ejendomme og grunde. Den siger:
Stk. 1: Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og indretninger skal holdes i
forsvarlig stand, så de ikke udgør fare for beboere eller andre, og ikke har væsentlige
mangler. Ejendommen skal også holdes i en sømmelig stand under hensyn til
beliggenheden.
Stk. 2: Disse krav gælder uanset, hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder
gælder de også for ubebyggede grunde
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget beslutter hvilke af scenarierne, der skal arbejdes
videre med:
1. Scenarie 0 - Fortsat drift af eksisterende hal med løbende tilsyn indtil den er uegnet til
brug efterfulgt af nedrivning,
2. Scenarie 1 - Fortsat drift af eksisterende hal med supplerende forstærkning
(stolpeløsning) samt løbende tilsyn,
3. Scenarie 2 – Renovering og udbedring af Ravnsborghallens konstruktionsfejl eller
4. Scenarie 3a eller 3b – Nedrivning af hallen og nyopførelse af enten nye halfaciliteter
eller aktivitetshus.
Tidligere beslutning
Beslutning fra Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget , den 9. marts 2026, punkt 9:
Udvalget besluttede efter afstemning, at der arbejdes videre med scenarie 3a og 3b herunder, at
der ønskes en afdækning af vilkår for at tilbyde borgerne i Horslunde en overtagelse af hallen.
For stemte Cecilie Stabell - SF, Anes Halilovic, Martin Boesen - A, Anders Bo Jørgensen - Din
stemme, Marie Villadsen - Ø
Imod stemte Morten Ahmt Svensson, Danmarksdemokraterne og Leif Utermøhl, Lokallisten
Lolland.
Morten Ahmt Svensson, Danmarksdemokraterne og Leif Utermøhl, Lokallisten Lolland ønsker
sagen indbragt for kommunalbestyrelsen (anvendelse standsningsretten).
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 18. marts 2026, punkt 16:
Oversendes til Byrådets behandling
Beslutning fra Byrådet , den 26. marts 2026, punkt 8:
Fraværende: Torben Hollmann
Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen og udvalgsformand Martin Boesen fremsatte følgende
ændringsforslag:
”Byrådet oversender sagen til fornyet behandling i Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget med
henblik på, at der arbejdes videre med scenarierne 2, 3a og 3b. Som er henholdsvis (2)
renovering af den eksisterende hal eller (3a og 3b) nedrivning af hallen og nyopførelse af enten
nye halfaciliter eller aktivitetshus”.
Byrådet godkendte enstemmigt ændringsforslaget.
Sagens oprindelige indstilling bortfaldt.
Beslutning fra Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget , den 10. august 2026, punkt 4:
Begge indstillingspunkter godkendt.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 19. august 2026, punkt 5:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Fraværende: Ole Krarup, Janni Baad Pedersen, Anders Bo Jørgensen
Godkendt.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
ØKE
BSKF
x
x
KTM
SA
SÆ
stk. 4
Indstilling om høring
Orientering
Drøftelse
x
By=Byrådet - ØKE=Økonomi- og Erhvervsudvalget - BSKF=Børne-, Skole-, Kultur- og
Fritidsudvalget - KTM=Klima-, Teknik- og Miljøudvalget - SA=Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
- SÆ=Sundheds- og Ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget
Kilde: Lolland Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.