Lolland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 3. september, Handicap- og Psykiatrirådet, Lolland

Proces for Prisfesten 2027

Denne sag fremlægges til beslutning i Handicap- og Psykiatrirådet. Handicap- og Psykiatrirådet orienteres om processen for Prisfesten 2027.

Det sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Plakaten udgår, således at prismodtagerne fremover modtager blomster, et diplom
Hvem
Handicap- og Psykiatrirådet, Lolland Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. 1. Plakaten bibeholdes 2. Kriterierne og indstillingsteksterne fastholdes som de er på nuværende tidspunkt. Benny Damgaard. Suppleant Morten Ahmt deltog.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Administrationen orienterer om den overordnede tidsplan for Prisfesten 2027.
Herefter anbefaler administrationen, at Handicap- og Psykiatrirådet beslutter om kriterierne for
tildeling af Handicappriserne og indstillingsteksterne hertil fortsat er gældende og retvisende,
eller om der er behov for justeringer. Derudover anbefaler administrationen, at Rådet beslutter,
om plakaten i forbindelse med Handicappriserne skal udgå.
Tidsplan for Prisfesten 2027

Indstillingsperioden for Handicappriserne 2027 er fra mandag den 5. oktober til mandag den
26. oktober 2026.
På mødet i Handicap- og Psykiatrirådet den 10. december 2026 skal rådet beslutte, hvilke
kandidater der skal nomineres til Handicappriserne.
Der skal udvælges tre nominerede til hver af priserne, hvoraf én udpeges som vinder af
henholdsvis Handicapprisen for privatperson/forening og Handicapprisen for virksomheder.
Senest den 14. december 2026 skal oplysninger om de nominerede og prismodtageren være
indsendt til Kultur og Fritid.
Den 7. januar 2027 udsendes invitationer til Prisfesten, og der åbnes samtidig for tilmeldinger.
Prisfesten finder sted i Nakskov Teatersal torsdag den 4. marts 2027.
Plakat i forbindelse med Handicappriserne

Administrationen anbefaler, at Rådet beslutter, om den nuværende plakat skal udgå, således
at prismodtagerne fremover alene modtager blomster, et diplom og en check.
Formålet er at ensrette prisernes indhold, så handicappriserne følger samme praksis som
kommunens øvrige priser.
Kriterier for tildeling af Handicappriserne og indstillingsteksterne

Administrationen anbefaler, at Handicap- og Psykiatrirådet beslutter, om de nuværende
kriterier for tildeling af Handicappriserne og indstillingsteksterne hertil fortsat er gældende og
retvisende, eller om der er behov for justeringer.
De gældende kriterier for Handicappriserne samt indstillingsteksterne er følgende:
Handicapprisen for privatperson/forening
Gives til en person eller forening, der har gjort en ekstraordinær indsats, der er med til at
øge livskvaliteten for personer med et psykisk og/eller fysisk handicap. Det kan være ved
at nedbryde sociale eller fysiske barrierer, hvorigennem flere borgere får mulighed og
mod på at deltage i kulturelle, sportslige, sociale og lignende arrangementer.
Handicapprisen for virksomheder
Gives til en virksomhed i Lolland Kommune, der har gjort og gør en ekstraordinær indsats
for at tiltrække og fastholde borgere med et fysisk eller psykisk handicap i arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at det besluttes:
1. at plakaten udgår, således at prismodtagerne fremover modtager blomster, et diplom
og en check, og
2. om kriterierne for Handicappriserne 2027 og indstillingsteksterne hertil fortsat er
gældende og retvisende, eller om der er behov for justeringer.

Beslutning

1. Plakaten bibeholdes
2. Kriterierne og indstillingsteksterne fastholdes som de er på nuværende tidspunkt.
Fraværende:
Benny Damgaard. Suppleant Morten Ahmt deltog.

Kilde: Lolland Kommune, Handicap- og Psykiatrirådet, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.