Besluttet 17. september, Byrådet, Lolland
Movia trafikbestilling 2027 med indførsel af Nærbus
Beslutning i Byrådet om trafikbestilling gældende for sommeren 2027. Trafikbestillingen skal afgives senest den 31. oktober 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Lolland Kommune
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Byrådet henstiller til, at transporten også kan betales med Basiskort. Behandlingsplan Behandlingsplan By Øke Bskf Ktm Sa Sæ stk. 4 Indstilling om høring Orientering Drøftelse X X X By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget - Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
For at få en bedre udnyttelse af ressourcerne og give flere borgere mulighed for at bruge
offentlig trafik flere timer i døgnet og i weekenderne forslås det at indføre Nærbus. Movia og
administrationen har udarbejdet et forslag til, hvordan en del af busdriften i Lolland Kommune
kan omlægges til fleksibel busbetjening kaldet Nærbus. Se bilag 1 for Movias præsentation af
Nærbus.
Nærbus er i drift i Haslev og på Vestmøn med succes, dog i mindre skala end det der bliver
foreslået til Lolland Kommune. Se bilag 2 for sammenfatning af evaluering af Nærbus i Faxe
Kommune.
Busdækning
Ved overgang til Nærbus vil der være busdækning i hele kommunen i væsentligt flere timer i
døgnet og i weekender, end der er i dag.
Lolland Kommune vil blive betjent af 4 Nærbusser inddelt i tre områder. To områder nord for
Lollandsbanen med én bus i hvert område og et område syd for banen med to busser. Se side
7 i bilag 1 for visning af hvordan områderne er fordelt.
Ruterne 716 Nakskov-Maribo syd for banen, 717 Nakskov-Rødby (skolebus) og 721 bybus i
Maribo konverteres til Nærbusser. Øvrige busruter fortsætter som nu.
Inden for nuværende budgetramme kan Nærbus køre kl. 6-20 på hverdage og kl. 7-20 på
lørdag, søndag og helligdage. Timeantallet er fast, men det kan besluttes f.eks. kun at køre til
kl. 18 mandag til onsdag og så køre kl. 6-22 torsdag til lørdag (den endelige køreplan vil blive
lavet i samarbejde med Movia og Dialogforum for mobilitet inden for de politisk udstukne
rammer).
Skolebusruter
Alle skolebusruter vil fremover have 1 udkørsel og 2 hjemkørsler. I dag har skolebusserne 1
udkørsel og 2-5 hjemkørsler. Hvis der indføres Nærbus, vil skolebusserne, når de er færdige
med hjemkørsler om eftermiddagen, indgå som ekstra nærbusser, som skal mindske
transporttiden i "myldretiden". Det skal give gode transporttider for elever fra
ungdomsuddannelserne, og folkeskoleelever der skal hjem fra SFO, og andre der skal med
bussen om eftermiddagen på hverdage. I forbindelse med trafikbestillingen har Movia
opdateret skoleruterne ud fra oplysninger om kørselsberettigede elevernes bopæl. Det
medføre flere mindre ændringer i ruterne.
Stoppesteder
Nærbus kører kun til og fra stoppesteder. De eksisterende stoppesteder vil som udgangspunkt
blive fastholdt. Med Nærbus bliver det muligt at oprette virtuelle stoppesteder, hvis der er
særlige behov for en mindre gruppe borgere samt nye fysiske stoppesteder relevante steder,
hvor der ikke er busdrift i dag. Med indførelsen af Nærbus afskaffes vinkestop. Der skal
forventes en del tilpasninger af systemet i starten, så borgernes behov for busdrift sikres bedst
muligt.
Billetpris og bestilling
Billetprisen er den samme som for alm. bus. Der kan benyttes skolekort, pendlerkort,
ungdomskort, rejsebillet og rejseapp.
Nærbus skal bestilles på forhånd enten på telefon, hjemmeside eller app. Det forventes, at
passagerer vil få tilbudt mindst et afhentningstilbud i timen.
Der bliver i bestillingssystemet taget højde for, at Nærbus ikke konkurrerer med andre buslinjer
og lokaltog. Man kan derfor ikke bestille en rejse direkte fra f.eks. Nakskov til Maribo men
derimod en Nærbus til Nakskov station, hvorefter toget tages til Maribo.
Udrulning af Nærbus
For at få den bedst mulige start på Nærbus laves der en informationskampagne. Movia har en
startpakke med folder, reklamer inde og uden på eksisterende busser, plakater og Facebookopslag. Derudover bør der afholdes forskellige typer af borgermøder; eks. åbne møder ude i
lokalområderne og kortere besøg på f.eks. gymnasier og ungdomsskoler.
Kommunens trafikbestilling til Movia, skal afleveres i oktober 2026. Opstart af Nærbus vil være
ca. 1. juli 2027. Kampagne og borgermøder skal starte 2-3 mdr. før.
Økonomi
Overgang til Nærbus har ingen budgetmæssige konsekvenser.
Høring/Udtalelse
Oplægget til Nærbus i Lolland Kommune har været forelagt Dialogforum for kollektiv trafik.
Dialogforummet udtrykte generel begejstring for Nærbus, der opfattes som en væsentlig
forbedring af den kollektive trafik. På mødet var der desuden mange konstruktive forslag til
især orienteringen af borgerne. Se bilag 3.
Sektor for Skole og Dagtilbud er hørt i forhold til reduktion af skolebuskørslen og henviser til, at
det er besluttet tidligere, men ikke effektueret.
Ændringer i skolebusruterne sendes til høring hos skolebestyrelserne.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, overfor Økonomi- og
Erhvervsudvalget, samt Byrådet anbefaler
at der i trafikbestilling 2027 indarbejdes Nærbus i henhold til vedlagte oplæg.
Tidligere beslutning
Beslutning fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, den 31. august 2026, punkt 5:
Fraværende: Georg Håkon Pedersen
Indstilles godkendt.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 9. september 2026, punkt 9:
Indstilles godkendt.
Økonomi- og Erhvervsudvalget henstiller til, at transporten også kan betales med Basiskort.
Beslutning
Godkendt.
Byrådet henstiller til, at transporten også kan betales med Basiskort.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
Øke
Bskf
Ktm
Sa
Sæ
stk. 4
Indstilling om høring
Orientering
Drøftelse
X
X
X
By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og
Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget
- Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget
Kilde: Lolland Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.