Lolland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Byrådet, Lolland

Høring om skolestruktur

Med denne sag behandler Byrådet forslag om at sende ændringer af skolestrukturen i Lolland Kommune i høring. Det følger af folkeskoleloven, at ændringer i den kommunale skolestruktur skal sendes i mindst 8 ugers høring.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Lolland Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Imod stemte Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, idet der ikke ønskes nedlæggelse af skoler. Behandlingsplan Behandlingsplan By Indstilling om høring Orientering Øke Bskf Ktm Sa Sæ stk. 4 Drøftelse x By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget - Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.
Næste skridt
Byrådet behandler indkomne høringssvar, og hvidbog over disse, på deres møde d. 17. december.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede d. 28. maj 2027, at der i forbindelse med budgetproces for 2027 – 2030
skulle indgå et arbejde med 7 budgetpakker.
Budgetpakke 1 omhandler kommunens skoler og dagtilbud. I budgetpakke 1 foreslås der en
ændring af skolestrukturen i Lolland Kommune.
Det følger af folkeskolelovens § 24, stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
nedlæggelse af en folkeskole efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren.
Proceduren for nedlæggese af folkeskoler er fastsat i bekendtgørelse om procedure ved
nedlæggelse af en folkeskole.
Efter bekendtgørelsen betragtes en skole som nedlagt, hvis skolen ophører med at have egen
skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt, eller hvis skolen henlægges under en
anden skoles ledelse. Reglerne om skolenedlæggelse finder derfor også anvendelse på
sammenlægninger, når sammenlægningen indebærer, at en eller flere hidtil selvstændige
skoler ophører som selvstændige skoler.
Der skal fastsættes en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser og bemærkninger
til forslaget. Fristen regnes fra tidspunktet for offentliggørelsen på kommunens og de berørte
skolers hjemmesider.
Efter endt høringsperiode kan Byrådet tidligst træffe endelig beslutning om skolenedlæggelse
efter 4 uger, såfremt der er indkommet indsigelser imod forslaget.
Forslaget skal senest samtidig med offentliggørelsen sendes til udtalelse hos
skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Skolebestyrelsernes frist for afgivelse af udtalelse
følger den samme høringsfrist.
Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget
tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den
afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der
affattes af medlemmet.
Høringsproces
Det anbefales, at høring om skolestruktur i Lolland Kommune sendes i høring d. 9. oktober
2026 med en høringsfrist på 8 uger indtil d. 4. december 2026.

Følgende ændringer til skolestrukturen sendes i høring:
Østofte Landsbyordning
Skolen foreslås nedlagt som selvstændig folkeskole. Eleverne vil fremadrettet få skoletilbud i
Maribo.
Søllested Landsbyordning
Skolen foreslås nedlagt som selvstændig folkeskole. Eleverne vil fremadrettet få skoletilbud i
Nakskov.
Byskolen og Stormarkskolen i Nakskov
De to skoler foreslås nedlagt som to selvstændige skoler og oprettet på ny som én skole med
egen ledelse og bestyrelse på eksisterende matrikler. Den samlede skole vil modtage elever
fra Søllested Skole.
Maribo Skole
Maribo Skole udvides med elever fra Østofte Skole.
Skoledistrikter
Det foreslås at Lolland Kommune fremadrettet vil have tre skoledistrikter. Maribo skoledistrikt,
Rødby skoledistrikt og Nakskov skoledistrikt.
Med forslaget tillægges det nuværende skoledistrikt for Østofte Landsbyordning til Maribo
Skole, mens skoledistrikterne for Søllested Landsbyordning, Byskolen og Stormarkskolen
lægges sammen til et nyt skoledistrikt. Det foreslås derudover, at Askø fremadrettet hører til
Nakskov skoledistrikt set i lyset af, at færgen nu lægger til i Kragenæs og ikke Bandholm. Der
er aktuelt ingen skoleelever på Askø.
Vedtages forslaget som skitseret, vil det samlede skolevæsen i Lolland Kommune fremadrettet
bestå af:
Maribo Skole faseopdelt på to afdelinger med elever fra 0. til 10. klasse
Rødby skole med elever fra 0. til 9. klasse
Nakskov Skole faseopdelt på to afdelinger med elever fra 0. til 10. klasse
Lolland Internationale Skole med elever fra 0. til 9. klasse
Specialskolen Lolland på 1 matrikel i Nakskov og 1 matrikel i Maribo
Ungdomsskolen
Der vil fremadrettet forsat være dagtilbud i Østofte og Søllested. Disse tilbud overgår fra en
organisering som landsbyordning til at være selvstændige dagtilbud.
Høringsmaterialet offentliggøres på kommunes hjemmeside samt på de berørte skolers
hjemmeside. Høringsmaterialet sendes derudover særskilt til de berørte skolers bestyrelser.
Høringsbrev er vedlagt sagen som bilag.

Videre proces

Byrådet behandler indkomne høringssvar, og hvidbog over disse, på deres møde d. 17.
december. Er der ikke rettidigt indkommet indsigelser imod forslaget kan Byrådet på
deres møde d. 17. december 2026 træffe beslutning om skolenedlæggelser
Er der rettidigt indkommet indsigelser imod forslaget, behandler Byrådet på deres møde
d. 26. januar 2027 endelig beslutning om skolenedlæggelser
Fremmes forslag om skolenedlæggelser behandler Børne-, Skole-, Fritids- og
Kulturudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byråd konsekvensrettelser til den
kommunale styrelsesvedtægt for skoleområdet

Planmæssige forhold/Lovgrundlag
Folkeskolelovens § 24, stk. 4 og bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af
folkeskole

Indstilling

Administrationen indstiller at,
1. forslag om ændringer i Lolland Kommunes skolestruktur sendes i høring i perioden 9.
oktober 2026 til 4. december 2026
2. byrådet på deres møde d. 17. december 2026 behandler indkomne høringssvar
3. byrådet på deres møde d. 26. januar 2027 træffer endelig beslutning om
skolenedlæggelser, såfremt der er indkommet indsigelser imod forslaget

Beslutning

Godkendt.
Imod stemte Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, idet der ikke ønskes
nedlæggelse af skoler.

Behandlingsplan

Behandlingsplan
By
Indstilling om høring
Orientering

Øke

Bskf

Ktm

Sa

Sæ

stk. 4

Drøftelse

x

By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og
Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget
- Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget

Kilde: Lolland Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.