Behandlet 19. oktober, Økontaktrådet, Lolland
Sejlplan med 2 færger
Lolland Kommunes budgetforlig for årene 2029-2030 indeholder følgende tekst vedrørende færgefarten: Færgebetjening Fra 2027 betjenes Askø, Femø og Fejø af to færger. Den nuværende flåde på tre færger bibeholdes og anvendes i turnus.
Kort fortalt
- Hvem
- Økontaktrådet, Lolland Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Lolland Kommunes budgetforlig for årene 2029-2030 indeholder følgende tekst vedrørende
færgefarten:
Færgebetjening
Fra 2027 betjenes Askø, Femø og Fejø af to færger. Den nuværende flåde på tre færger
bibeholdes og anvendes i turnus. Overgangen til betjening med to færger giver en besparelse
på færgedriften på 8,5 mio. kr. Til ekstra færgebetjening i spidsbelastningsperioder såsom
ferier, særlige begivenheder på øerne og erhvervslivets behov for kapacitet i visse perioder,
afsættes 1,1 mio. kr.
Den endelige fartplan og spidsbelastningsbetjeningen fastlægges i dialog med Økontaktrådet
og færgepersonalet. Dette sker med udgangspunkt i forskellige scenarier for hvordan
kapaciteten kan fordeles mellem de tre øer. I forlængelse af høringen sker der en endelige
behandling af færgebetjeningen på byrådets møde i november. Ikrafttræden af tofærgebetjeningen sker, når den endelige fartplan foreligger.
Administrationen fremlagde på et ekstraordinært møde i Økontaktrådet den 8. oktober de
forudsætninger, som fra driftens side vurderes ufravigelige af tekniske, sikkerhedsmæssige,
praktiske eller personalemæssige årsager.
På det ekstraordinære møde i Økontaktrådet den 8. oktober blev det aftalt, at Øboerne på dette
møde fremlægger og prioriterer de hensyn, de ønsker tilgodeset. Disse drøftes, så der er
fælles forståelse af det fremlagte. Herefter kan administrationen udarbejde forslag til scenarier,
der kan drøftes på et efterfølgende møde. Tidspunkt for dette møde aftales ligeledes.
Kilde: Lolland Kommune, Økontaktrådet, dagsorden fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.