Anmodningsag - Gennemgang af borgernære sundhedsydelser i Lyngby-Taarbæk Kommune

Sagsfremstilling

Liberal Alliance har den 11. januar 2026 anmodet om at følgende sag optages på dagsordenen
for kommunalbestyrelsens møde:
Beslutningsforslag

Kommunalbestyrelsen anmoder administrationen om at gennemføre en samlet og systematisk
gennemgang af udvalgte borgernære sundhedsydelser i Lyngby-Taarbæk Kommune med
henblik på at vurdere, om den nuværende opgaveplacering, organisering og driftsform fortsat
er den mest hensigtsmæssige for borgerne, kvaliteten i ydelserne og kommunens
ressourceanvendelse.
Gennemgangen skal tage afsæt i de ændrede rammer for organisering af det nære
sundhedsvæsen, herunder de muligheder og konsekvenser der følger af ændringer i
sundhedsloven (L 42), samt i gældende udbuds- og konkurrenceregler.
Forslagsstiller

Kommunalbestyrelsesmedlem Troels Bennike (LA)
Baggrund og motivation

Lyngby-Taarbæk Kommune varetager i dag en række borgernære sundhedsopgaver, som er
af stor betydning for ældre borgere, borgere med kronisk sygdom samt borgere med behov for
genoptræning, rehabilitering og forebyggelse. Opgaver, hvor nærhed, sammenhæng i
borgerforløb og kendskab til lokale forhold spiller en væsentlig rolle.
Samtidig står kommunen – ligesom mange andre kommuner – over for en række strukturelle
udfordringer, herunder stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser, rekrutteringsudfordringer
på centrale fagområder og et øget behov for sammenhængende forløb tæt på borgerens
hverdag.
Med sundhedsreformen og de seneste ændringer i sundhedsloven flyttes myndighedsansvaret
for en række borgernære sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne fra 2027. Reformen
ændrer ikke kommunernes mulighed for at levere sundhedsydelser, men den ændrer de
grundlæggende rammer for, hvem der planlægger, prioriterer og fastlægger organiseringen af
opgaverne.
Hvis kommunen ikke aktivt tager stilling til, hvilke sundhedsydelser den ønsker at varetage
driftsmæssigt fremadrettet, vil organisering og drift i praksis gradvist blive besluttet regionalt.
Kommunal passivitet er således ikke neutral, men indebærer et reelt fravalg af lokal indflydelse
på borgernære sundhedsydelser.
Kommunens mulighed for at påvirke opgaveplacering og driftsform er størst i reformens
forberedelsesfase (2025–2026) og i et vist omfang i overgangsfasen (2027–2028). Efter
reformens fulde implementering og stabilisering vil kommunens handlemuligheder være
væsentligt reduceret.

Denne situation gør det nødvendigt, at kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk på et oplyst
grundlag tager stilling til, hvilke sundhedsydelser der med fordel bør bevares i kommunalt regi,
hvilke der bedst varetages regionalt, og hvilke der eventuelt kan konkurrenceudsættes inden
for gældende regler.
Afgrænsning – fokus på konkrete ydelser

Gennemgangen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende typer af borgernære
sundhedsydelser, som i dag leveres i tæt kontakt med borgerne:
kommunal genoptræning og rehabilitering
forebyggende sundhedsindsatser, herunder tilbud til ældre og borgere med
kroniske sygdomme
visse sygeplejefaglige ydelser i hjemmet
sundhedstilbud med snitflader til regionale funktioner
Listen er ikke udtømmende, men angiver områder, hvor det er relevant at vurdere fremtidig
organisering og driftsform i lyset af sundhedsreformen.
Indhold i gennemgangen

Administrationen anmodes om – for de udvalgte ydelser – at belyse følgende forhold:
1. Retligt og fagligt grundlag
Lovmæssig forpligtelse og kommunens ansvar ift borgere og ift Regionen
Eventuelle krav om kommunal egenproduktion
Snitflader til regionen og øvrige aktører, herunder ændringer og perspektiver som
følge af L 42
2. Borgerperspektiv
Tilgængelighed og nærhed for borgerne
Kontinuitet i forløb og oplevet kvalitet
Mulighed for mere fleksible, specialiserede eller sammenhængende løsninger
3. Organisering og drift
Nuværende kommunal organisering
Mulighed for:
udbud til private leverandører inden for udbudslovens rammer
alternative driftsmodeller, hvor kommunen fortsat er bestiller og
kvalitetsansvarlig
samarbejdsformer, herunder med andre kommuner, der kan understøtte

kvalitet og kapacitet
4. Økonomi og styring
Ressourceforbrug og driftsøkonomi
Krav til kontraktstyring, kvalitetsopfølgning og tilsyn
Eventuelle potentialer for kvalitetsløft eller bedre kapacitetsudnyttelse
Gennemgangen skal munde ud i konkrete politiske handlemuligheder, herunder
stillingtagen til, hvilke sundhedsydelser kommunen aktivt ønsker at fastholde i
kommunalt regi, hvilke der kan overdrages til regionen, og hvilke der med fordel kan
konkurrenceudsættes.
Vigtige præciseringer

Gennemgangen
indebærer ikke en forhåndsbeslutning om udlicitering
skal ikke ændre på kommunens myndighedsansvar
har til formål at give kommunalbestyrelsen et sagligt og rettidigt beslutningsgrundlag
Eventuelle forslag til ændringer i driftsform forelægges kommunalbestyrelsen særskilt fra
Forvaltningen.
Forventet udbytte

Gennemgangen skal give kommunalbestyrelsen:
et klart overblik over, hvor kommunen med fordel selv bør være leverandør
indsigt i, hvor kommunen primært bør være bestiller og kvalitetsansvarlig
et bedre grundlag for at sikre borgernær sundhed med lokal forankring, kvalitet og
ansvarlig ressourceanvendelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

Beslutning

Afvist, idet forholdene håndteres i fagudvalget.