Besluttet 26. februar, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk
Sundhedsreform - varetagelse af opgaver for regionen
Som led i Sundhedsreformen skal fire kommunale sundhedsopgaver flytte myndigheds- og finansieringsansvar fra kommunerne til regionerne fra 1. januar 2027.
Bydele i sagen: Taarbæk
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 26. februar 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1) Godkendt. Ad 2) Orientering givet.
- Næste skridt
- Såfremt den horisontale samarbejdsaftale godkendes i Kommunalbestyrelsen forsætter den politiske behandling i det forberedende Sundhedsråd Københavns Omegn Nord og medio marts i det forberedende Regionsråd, hvor de beskrevne scenarier for alle fire områder forventeligt også bliver endelig politisk behandlet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. den horisontale samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse godkendes med det
forbehold, at kommunen tilføres et centralt overhead
2. der orienteres om fremtidig varetagelse af øvrige sundhedsopgaver, som regionen
overtager ansvaret for, og den deraf afledte delingsproces.
Problemstilling
I aftalen om Sundhedsreformen fra 2024 indgår, at en række kommunale sundhedsopgaver
skal flytte myndigheds- og finansieringsansvar fra kommunerne til regionerne fra 1. januar
2027. Ældre- og Sundhedsudvalget er senest orienteret om det forberedende arbejde med
implementering af Sundhedsreformen den 13. januar 2026.
Det forberedende Sundhedsråd Københavns Omegn Nord har på møde den 14. januar 2025
besluttet hvilke scenarier for varetagelse af opgaverne, der skal arbejdes videre med:
Patientrettet forebyggelse driftes fortsat af alle ni kommuner per 1. januar 2027.
Sundheds- og omsorgspladser driftes af regionen per 1. januar 2027.
Akutsygepleje driftes af regionen per 1. januar 2027.
Specialiseret rehabilitering og mindre dele af den avancerede genoptræning driftes af
regionen per 1. januar 2027.
Patientrettet forebyggelse
For den patientrettede forebyggelse skal der indgås en horisontal samarbejdsaftale mellem
Region Østdanmark og Lyngby-Taarbæk Kommune, jf. udkast til aftale i bilag (bilag). Aftalen
skal i henhold til Sundhedsloven være indgået inden 31. marts 2026. I afsnittet om løsninger
beskrives indholdet i den horisontale samarbejdsaftale.
Patientrettet forebyggelse har overlap med den borgerrettede forebyggelse, som fortsat er en
kommunal opgave, i forhold til fx tilbud om nikotinstop og alkoholsamtaler. Desuden får en del
af de borgere, der henvises til patientrettet forebyggelse, også en almen genoptræningsplan,
som kommunerne fortsat har myndighedsansvaret for. Herudover har den patientrettede
forebyggelse også tæt kobling til de indsatser, hvor kommunerne søger af bygge bro til
relevante tilbud i civilsamfundet for borgerne, når de er færdige med det kommunale forløb.
Sundheds- og omsorgspladser samt akutsygepleje
Ved overdragelse af driften af sundheds- og omsorgspladser samt akutsygepleje skal aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der helt eller i overvejende grad er beskæftiget med
disse opgaver, overdrages til regionen pr. 1. januar 2027. Det er Lyngby-Taarbæk Kommune,
der skal udarbejde udkast til delingsaftale med frist den 1. maj 2026 med efterfølgende
forhandling med regionen. I afsnit om løsninger beskrives processen for udarbejdelse af
delingsaftalen, herunder inddragelse af berørte medarbejdere.
Specialiseret rehabilitering og mindre dele af avanceret genoptræning
På samme måde som for sundheds- og omsorgspladser og akutsygeplejen bliver den
specialiserede rehabilitering og mindre dele af den avancerede genoptræning en del af
delingsaftalen. Da ingen af de ni kommuner har kompetencerne til at varetage opgaven og
derfor benytter sig af private døgnrehabiliteringstilbud som leverandører til målgruppen,
forventes der imidlertid ikke at skulle ske en overdragelse af medarbejdere. Indstillingen er, at
Region Østdanmark på sigt etablerer et antal enheder, der dækker hele regionen - og herunder
også borgere fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Løsninger
Horisontal samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse
Udkastet til samarbejdsaftalen er udarbejdet af Region Østdanmark, som de ni kommuner i
Sundhedsråd Københavns Omegn Nord har kommenteret forud for forelæggelse for
Sundhedsrådet. Formålet med aftalen er at skabe en klar, fælles og forpligtende ramme for
kommunernes varetagelse af den patientrettede forebyggelse på vegne af regionen, som er i
tråd med intentionerne i Sundhedsreformen. Det er et fælles opmærksomhedspunkt, at aftalen
indgås, mens bl.a. nationale faglige krav fortsat er under udvikling. Der kan derfor opstå behov
for i fællesskab at justere aftalen, inden eller efter aftalen er trådt i kraft.
Afsættet for samarbejdet er:
Fælles målsætning om kvalitet, sammenhæng og nærhed i borgernes forløb og samlet
populationsansvar
Gensidige bidrag til opgaveløsningen fra både region og kommuner
Tæt og løbende samarbejde om drift og udvikling af opgaven både på politisk og
fagligt/administrativt niveau.
Hjemlen til at indgå den horisontale samarbejdsaftale er i Sundhedslovens § 118d stk. 1
(bekendtgørelse om kontrakter) samt i Overgangsloven § 5 stk. 2 og 3 (anmodning om fortsat
drift). Aftalen vedrører patientrettet forebyggelse, jf. Sundhedslovens § 119 stk. 3.
Der kommer en revideret kvalitetsstandard for patientrettet forebyggelse fra
Sundhedsstyrelsen. Eftersom denne ikke kendes på nuværende tidspunkt, tager
samarbejdsaftalen afsæt i den eksisterende kvalitetsstandard fra 2024 (bilag). Det vil sige, at
kravene i aftalen til Lyngby-Taarbæk Kommune tager udgangspunkt i det nuværende tilbud,
som Sundhedscentret leverer i samarbejde med genoptræningen på Trænings- og
Rehabiliteringscenteret.
Nuværende medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Kommune, der varetager patientrettet
forebyggelse, forbliver kommunalt ansat og skal ikke overdrages til regionen. Såfremt
samarbejdsaftalen opsiges af en af parterne, vil der skulle gennemføres bodeling af aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og medarbejdere, der helt eller i overvejende grad varetager
opgaven. Derfor er en overordnet beskrivelse af overførsler ved kontraktens ophør vedlagt
samarbejdsaftalen (bilag). Aftalen er fortløbende med en gensidig opsigelsesvarsel på ni
måneder samt løbende måned.
Sundhedsrådet skal inden udgangen af 2028 tage stilling til fortsættelse af samarbejdet herunder rammer, vilkår og indhold i samarbejdsaftalen. Efterfølgende vil samarbejdsaftalen
blive genbesøgt én gang i hver valgperiode.
De ni kommuner har gennem en årrække samarbejdet på tværs omkring kræftrehabilitering
("Vi Samler Kræfterne"). Samarbejdet har især været gavnligt for den faglige udvikling, der har
sikret de ressourcestærke borgere mere specialiserede tilbud, da de har kunnet flytte sig på
tværs af kommunegrænserne. Erfaring har dog vist sig, at de fleste borgere med kræft har
modtaget rehabilitering i egen kommune, og da den faglige udvikling fremadrettet sker i regi af
Herlev og Gentofte Hospital, er forvaltningens forventning, at "Vi samler Kræfterne" udfases,
når den horisontale samarbejdsaftale træder i kraft.
Proces henimod delingsaftale vedr. sundheds- og omsorgspladser og akutfunktion
Processen vedr. udarbejdelse af delingsaftale er i gang. Udover medarbejdere og bygning skal
der også skabes overblik over andre aktiver som fx biler, inventar, leje- og leasingaftaler,
serviceaftaler, kontrakter og forsikringer. Delingsaftalen skal politisk behandles i LyngbyTaarbæk Kommune inden den sendes til regionen senest den 1. maj 2026.
Medarbejderinddragelse
Siden aftale om Sundhedsreform blev indgået har der været løbende orientering af LokalMED,
CenterMED og Hovedudvalget samt på personalemøder i berørte enheder. Informationen har
ultimo 2024 og hele 2025 haft fokus på indhold af reformen, lovgivning samt en overordnet
orientering om det tværsektorielle forberedende arbejde. På disse møder har der været
mulighed for at medarbejderne har kunnet stille spørgsmål og drøfte eventuelle bekymringer.
Den 7. januar 2026 blev dagsordenen for det forberedende Sundhedsråd offentlig tilgængelig,
og alle berørte medarbejdere blev i dagene op til orienteret om indstillingen til den fremtidige
varetagelse af ovennævnte opgaver. Der er ligeledes i første halvdel af januar blevet afholdt
ekstraordinære LokalMED og CenterMED med dette ene punkt på dagsordenen.
I de kommende uger løber en tilkendegivelsesproces for alle medarbejdere tilknyttet de
midlertidige pladser og det mobile akutteam, som er omfattet af virksomhedsoverdragelse.
Medarbejderne inviteres til samtale med nærmeste leder. Medarbejderne får mulighed for at
tilkendegive, om de ønsker at blive overdraget til regionen eller om de har et ønske om at
forblive ansat i kommunen. Hvorvidt en medarbejders ønske om at forblive ansat i kommunen
kan i mødekommes, afhænger af ledige stillinger i kommunen og den endelige forhandling,
som finder sted mellem Region Østdanmark og Lyngby-Taarbæk Kommune i perioden 1. maj
til 1. juli 2026.
Overdragelse af bygning
Lyngby-Taarbæk Kommune har adkomst til (”ejer”) ejendommen beliggende Lyngby
Hovedgade 1A og 1B, 2800 Kgs. Lyngby. I henhold til lovgivningen vil regionen overtage
aktiver, rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til
sundhedsopgaver, der overføres kommunen til regionen, jf. Overgangslovens § 141, stk. 4, 2.
Ejendommen består af tre bygninger; et forhus, et mellemhus og et baghus. Forhuset og
mellemhuset er beliggende i "ejerlejlighed 1", og baghuset er beliggende i "ejerlejlighed 2". Det
er baghuset, som hovedsageligt anvendes til driften af de midlertidige pladser. Størrelsen er
4.275 kvm. fordelt på syv etager. inkl. elevator. På 2 til 6. sal ligger 40 midlertidige pladser. I
stueetagen og på 1. sal ligger kontorer og mødelokaler, som bruges til aftensygeplejen, de
midlertidige pladser, ambulant- og hjemmetræning samt administrationen.
Lyngby-Taarbæk Kommune er indstillet på at overdrage baghuset (ejerlejlighed 2) til regionen.
Forvaltningen er i proces med at udarbejde udkast til delingsaftale, hvor baghuset overdrages
til regionen. Da ejendommen er en ejerlejlighedsejendom, består ejendommen udover
ejerlejlighederne også af fællesarealer fx adgangsarealer, p-pladser og terrasser. Brugen af
disse arealer skal reguleres i ejerforeningsvedtægter, der er under udarbejdelse. Herudover er
forvaltningen også i proces med at få udarbejdet en tilbagekøbsdeklaration, som giver LyngbyTaarbæk Kommune mulighed for at købe baghuset tilbage. Forvaltningen samarbejder med
landinspektør samt advokat omkring dette.
Strategisk ramme
Den strategiske ramme er aftale om Sundhedsreform fra 2024 og Forårsaftalen fra 2025 om
implementering af Sundhedsreformen og den dertil knyttede lovgivning.
Videre proces
Såfremt den horisontale samarbejdsaftale godkendes i Kommunalbestyrelsen forsætter den
politiske behandling i det forberedende Sundhedsråd Københavns Omegn Nord og medio
marts i det forberedende Regionsråd, hvor de beskrevne scenarier for alle fire områder
forventeligt også bliver endelig politisk behandlet. Samtidig færdiggør forvaltningen udkast til
delingsaftale, som bliver politisk behandlet i Lyngby-Taarbæk Kommune ligeledes i marts
måned. Udkast til delingsaftalen bliver sendt til Region Østdanmark senest 1. maj 2026.
Som konsekvens af det forventede opgaveflyt er der behov for at reorganisere de
tilbageblivende opgaver. I sag nr. 4 på denne dagsorden til Ældre- og Sundhedsudvalget
fremlægges beslutning vedr. de kommunale midlertidige pladser og bygningsmæssige
tilpasninger.
Økonomi
Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kapacitetsplanen, som vedlægges den indgåede horisontale samarbejdsaftale, beskriver det
tilbud, som Lyngby-Taarbæk Kommune forpligter sig til at levere indenfor den økonomiske
ramme, som det forberedende Regionsråd har besluttet. Kommunen modtager 2.157.000 kr.
(2025-PL) i 2027 til løsning af opgaven.
Finansieringen tager afsæt i de økonomiske forhandlinger mellem stat, regioner og kommuner i
sommeren 2025 og baserer sig på kommunernes økonomi og serviceniveau i 2023. Beløbet
dækker både direkte og indirekte omkostninger ved drift af patientrettet forebyggelse. I
forhandlingerne er det forudsat, at kommunen afgiver 2.359.000 kr., heraf ca. 202.000 kr. i
centralt overhead svarende til 10 pct.
Det betyder, at kommunen skal afgive et større beløb, end der gives i den horisontale
samarbejdsaftale til at løse opgaven. Forvaltningen forventer at kunne tilpasse aktivitets- eller
serviceniveauet, så opgaven kan løses inden for den givne økonomiske ramme på 2.157.000
kr., hvoraf 1.955.000 kr. kan anvendes til drift af opgaven, og 202.000 kr. til
decentralt overhead (administration, ledelse mv.).
Der pågår i øjeblikket forhandlinger i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord om, at
kommunerne skal tilføres et centralt overhead på 6 pct. Såfremt dette vedtages, vil det
modtagne beløb på 2.157.000 kr. blive reguleret tilsvarende.
Hvis kommunen oplever en stigning i behov for ydelser, eller der kommer nye krav/opgaver,
som ikke kan løses inden for den aftalte økonomiske ramme, skal dette hurtigst muligt oplyses
Sundhedsrådet. Ændrede krav til opgaveløsningen kan medføre en tilpasning af
finansieringen. Den økonomiske ramme for drift af opgaven i 2028 aftales inden udgangen
Aftalen har opsigelsesvarsel fra begge parter på ni måneder plus løbende måned. Det vil sige,
at såfremt den økonomiske ramme for 2028 vurderes ikke at være foreneligt med opgaven,
kan Lyngby-Taarbæk Kommune opsige aftalen inden udgangen af marts måned 2027.
Beslutningskompetence
Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler indstillingspunkt 1 og orienteres om indstillingspunkt 2.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingspunkt 1 og orienteres om indstillingspunkt 2.
Kommunalbestyrelsen beslutter indstillingspunkt 1 og orienteres om indstillingspunkt 2.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-2029, den 3. februar 2026, punkt 3:
Ad 1) Anbefalet.
Ad 2) Orientering givet.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 19. februar 2026, punkt 24:
Ad 1) Anbefalet.
Ad 2) Orientering givet.
Niels Haxthausen (F) var fraværende.
Beslutning
Ad 1) Godkendt.
Ad 2) Orientering givet.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 26. februar 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.