Besluttet 21. maj, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk
Ansøgning om kommunal lånegaranti fra Lyngby-Taarbæk Forsyning
Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S ansøger kommunen om lånegaranti for optagelse af lån til konvertering af byggekreditter. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om kommunen vil godkende denne lånegaranti og tilhørende garantiprovision.
Bydele i sagen: Taarbæk
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 21. maj 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1-3) Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Såfremt kommunalbestyrelsen godkender indstillingen, vil forvaltningen meddele dette til LTF, Såfremt kommunalbestyrelsen godkender indstillingen, vil forvaltningen meddele dette til LTF, som principielt har mulighed for ikke at benytte kommunens garanti f.eks. ved at optage lån i et privat pengeinstitut.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. godkende en låneramme hos KommuneKredit til Lyngby-Taarbæk Vand A/S på op til 45
mio. kr.,
2. godkende en låneramme hos KommuneKredit til Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S på op
til 28,3 mio. kr.,
3. opkræve en årlig garantiprovision på 0,5 procent af lånebeløbene pr. 31/12, som tilføres
kassen.
Problemstilling
Lyngby-Taarbæk Forsyning har henvendt sig til kommunen, da forsyningen ønsker at omlægge
en byggekredit hos Nordea til lån hos KommuneKredit. Konkret omhandler det to lån til
gennemførte investeringer i 2024 og 2025 i datterselskaberne Lyngby-Taarbæk Vand for 45
mio. kr. og Lyngby-Taarbæk Spildevand for 28,3 mio. kr.
Når forsyningsvirksomheder m.v. optager lån hos KommuneKredit til favorabel rente, skal
kommunen stille garanti for lånet. For at påtage sig denne risiko skal kommunen opkræve en
garantiprovision, som kommunen fastsætter. Garantiprovisionen skal modsvare de almindelige
vilkår på det finansielle marked for at sikre, at kommunen hverken yder ulovlig statsstøtte eller
opnår en utilsigtet merindtægt på bekostning af forsyningsselskabet.
Kommunen skal nu tage stilling til om man vil godkende låneoptaget hos KommuneKredit samt
en garantiprovision for lånene.
Løsninger
Eftersom Lyngby-Taarbæk Forsyning (LTF) ønsker at optage lån hos KommuneKredit skal
kommunalbestyrelsen behandle låneoptaget. Årsagen er todelt.
For det første hæfter kommunen for lånene til Lyngby-Taarbæk Vand og Lyngby-Taarbæk
Spildevand, hvis de to virksomheder ikke kan vedligeholde lånene. Denne del skal der tages
stilling til i indstillingspunkt 1 og 2.
For det andet skal kommunen tage stilling til garantiprovision ved godkendelse af lånerammer
hos KommuneKredit. Denne del skal der tages stilling til i indstillingspunkt 3.
Lånenes anvendelse
Lånet på 45 mio. kr. til Lyngby-Taarbæk Vand skal finansiere opgradering af en række
vandledninger.
Lånet på 23,8 mio. kr. til Lyngby-Taarbæk Spildevand skal finansiere gennemførte
investeringer vedrørende ledningsopgradering, ledningsomlægning som følge af letbanen,
opgradering af olieudskillere og forbedring omkring Ålebækken Nord.
De gennemførte investeringer i de to forsyningsvirksomheder har stor betydning for borgerne,
da det har betydning for kommunens forsyningssikkerhed, klimasikring samt beskyttelse af
fremtidens drikkevand.
Garantiprovision
Kommunalbestyrelsen besluttede den 03.11.2022 at nedsætte garantiprovisionen til 0,5 % på
LTF's lån ud fra en revurdering af risici og marked. Det blev samtidig besluttet, at
provisionssatsen fremadrettet skal fastsættes efter en konkret vurdering af markedssituation og
kreditvurdering. På daværende tidspunkt var vurderingen, at 0,5 pct. afspejlede markedet for
forsyningsselskaber med høj til meget høj kreditvurdering. Såfremt forsyningsselskaberne øger
deres låntagning markant eller ny lovgivning ændrer markedssituationen markant, bør
kommunen hæve provisionssatsen generelt eller for de nye lån, som øger kommunens risiko.
Forvaltningen har derfor revurderet den aktuelle sats for garantiprovision på 0,5 procent.
Forvaltningen har set på de økonomiske nøgletal for Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S
og alle dets datterselskaber og vurderer, at alle selskaber skønnes at ville få en meget høj
kreditvurdering i en ekstern vurdering. Forvaltningen foreslår derfor også at opkræve 0,5
procent i garantiprovision af de nye lån. En garantiprovision på 0,5 procent ligger på niveau
med en række omegnskommuner, hvor provisionen typisk ligger mellem 0,5 - 0,75 procent, og
hvor langt de fleste opkræver 0,5 procent.
Strategisk ramme
Sagen behandles efter § 41 i den kommunale styrelseslov (nr. 13 af 5. januar 2026), som
fastslår, at kommunalbestyrelsen skal godkende garantiforpligtelser.
Sagen følger derudover EU’s statsstøtteregler og tilsynspraksis fra Ankestyrelsen, hvori det
fremgår, at kommunale garantier skal stilles på markedsvilkår, herunder mod betaling af
garantiprovision.
Ifølge den gældende ejerskabaftale mellem Lyngby-Taarbæk Forsyning og Lyngby-Taarbæk
Kommune skal selskabet over en årrække tilpasse det samlede afløbssystem i
overensstemmelse med kommunens plangrundlag, herunder spildevandsplan,
vandhandleplan, vandområdeplan og energiplan. Selskabet skal desuden udføre de
foranstaltninger, der består i at afhjælpe og forebygge forureninger af grundvandsressourcen.
Videre proces
Såfremt kommunalbestyrelsen godkender indstillingen, vil forvaltningen meddele dette til LTF,
Såfremt kommunalbestyrelsen godkender indstillingen, vil forvaltningen meddele dette til LTF,
som principielt har mulighed for ikke at benytte kommunens garanti f.eks. ved at optage lån i et
privat pengeinstitut. Forvaltningen vil da orientere økonomiudvalget.
Økonomi
Hvis sagen godkendes, vil det medføre en indtægt fra garantiprovisionen på op til 0,4 mio. kr.
årligt, som tilføres kommunekassen pr. 31. december 2026. Indtægten vil efterfølgende blive
indarbejdet i budgettet som en teknisk korrektion og aftage i takt med, at LTF betaler lånet
tilbage.
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 13. maj 2026, punkt 3:
Ad 1-3) Anbefalet.
Beslutning
Ad 1-3) Godkendt.
Inge Duus (F) var fraværende, i stedet deltog Silas Mudoh (F).
Mark Nathansen (B) var fraværende, i stedet deltog Susanne Hjernøe (B).
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 21. maj 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.