Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk

1. Budgetopfølgning 2026

I denne sag om 1. budgetopfølgning 2026 sammenfattes forventet regnskab for den samlede kommunale økonomi i 2026 til behandling i Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2026. Der forventes et samlet merforbrug på 15,4 mio. kr. på service, og et mindreforbrug på 11,0 mio. kr. på overførsler mv.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1-2) Orientering givet. Ad 3) Godkendt.
Næste skridt
Den samlede budgetopfølgning pr. 1. maj 2026 forelægges Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse den 25. juni 2025. I forbindelse med regnskabet tages samlet stilling til overførsler til 2027 jf. Lyngby-Taarbæk Kommunes principper for økonomistyring.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

1. Forvaltningen orienterer om det forventede regnskab i 1. budgetopfølgning 2026 (bilag 1
og bilag 2).
2. Forvaltningen orienterer om status på anlægsprojekter (bilag 3).
3. Forvaltningen foreslår, at de bevillingsmæssige ændringer godkendes, jf.
økonomiafsnittet (bilag 4).

Problemstilling

Der skal gives en status for det samlede forventede regnskab for året i kommunen.

Løsninger
Det forventede regnskab ved 1. budgetopfølgning pr. 30. april viser følgende:

15,4 mio. kr. i forventet merforbrug på service
11,0 mio. kr. i forventet mindreforbrug på overførsler mv.
29,4 mio. kr. i forventet nettomindreindtægt på anlæg
39,7 mio. kr. i forventet mindreforbrug på renter og finansiering
Service

Der rammestyres på servicerammen, og udvalgene skal således - ved evt. merforbrug - skabe
balance på udvalgenes serviceramme via modgående initiativer. Der gives som udgangspunkt
ikke tillægsbevillinger på service i løbet af året. Der er sanktion på servicerammen, så
kommunerne får en sanktion, hvis servicerammen samlet set overskrides.
Kommunalbestyrelsen fik i januar 2026 forelagt en prognose for 2026 for de specialiserede
områder, som viste et forventet merforbrug på 75,4 mio. kr. på tværs af Børne- og
Skoleudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget. Det blev med sagen besluttet at bevillige
80 pct. af det forventede merforbrug, svarende til 57,8 mio. kr. (KMB 28.01.26 pkt. 10).
Der indgår således en tillægsbevilling på 57,8 mio. kr. i det korrigerede budget i tabellen
nedenfor, og det forventede merforbrug på 15,4 mio. kr. på service skal ses i lyset heraf

Forventet regnskab på servicerammen
Korrigeret
Forventet
Afvigelse til
budget
regnskab
korr. budget
Børne- og Skoleudvalget
Skoler og Klubber
Udsatte børn
Dagtilbud
Social- og Beskæftigelsesudvalget
Ungeindsats
Voksen- og socialindsats
Beskæftigelse
Kultur- og Fritidsudvalget
Fritid, kultur og idræt
Ældre- og Sundhedsudvalget
Ældre
Sundhed
Teknik- og Miljøudvalget
Vej og park
Trafik
Klima, miljø og natur
Økonomiudvalget
Administration
Puljer
Ejendomme
I alt
Serviceramme
Forskel
Note: Afvigelse angiver forventet (+) mer- eller (-) mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget.
Bemærk, at der i opgørelsen af servicerammen er antaget, at der følger serviceramme med til nedsættelsen af forældrebetaling på
daginstitutioner på 15,7 mio. kr.

Vedtaget
budget

For et hurtigt visuelt understøttet overblik over hovedforklaringerne vedr. det forventede
regnskab – se de vedlagte slides (bilag 1).
Der forventes et samlet merforbrug på service på 15,4 mio. kr., og dermed en overskridelse af
servicerammen. Puljen til uforudsete udgifter på 15,3 mio. kr. er indregnet som forbrugt i dette
resultat, idet det er forudsat at midlerne bruges på en endnu ukendt problemstilling. Hvis puljen
til uforudsete udgifter prioriteres anvendt at håndtere dele af udfordringerne på de
specialiserede områder, når vi nærmer os årets afslutning, så vil resultatet forbedres med 15,3
mio. kr.
Det forventede regnskab er fortsat behæftet med relativt stor usikkerhed. På baggrund af
udviklingen i tidligere år, kan mindreforbrugene på fx decentrale institutioner og administration
vise sig at blive større end forventet på nuværende tidspunkt af året, da det kan være
vanskeligt at forudsige eventuelle vakante stillinger o. lign. Omvendt kan merforbrug på de
udfordrede områder udvikle sig i løbet af året, ligesom der kan opstå akutte udfordringer.
Som følge af sagen om budgetudfordringerne på de specialiserede områder i januar 2026
(KMB 28.01.26 pkt. 10) blev en stor del af de forventede mindreforbrug og en del af puljen til
uforudsete udgifter anvendt, og der er således få ’buffere’ tilbage i budgettet, hvilket efterlader
kommunens økonomi mere sårbar, hvis der opstår yderligere akutte økonomiske udfordringer i
løbet af året.
Områder med merforbrug

Det blev tidligere på året givet en tillægsbevilling på 40,3 mio. kr. på Børne- og Skoleudvalget
og 17,5 mio. kr. til Social- og Beskæftigelsesudvalget. Der forventes nu et samlet merforbrug
på 23,7 mio. kr. på tværs af og Social- og Beskæftigelsesudvalget, som primært kan henføres
til de specialiserede områder, idet Tandplejen dog også indgår heri. Udfordringerne vedrører
alene ’Udsatte børn’ og Voksen- og ’Socialindsats’, som samlet har et forventet merforbrug på
27,8 mio. kr., mens Ungeindsats, specialundervisning og eksterne støttetilbud under Barnets
Lov §83, stort set går i balance:
1. 14,5 mio. kr. i forventet merforbrug på Voksen-socialindsats, heraf:
8,4 mio. kr. vedr. udfører-institutionerne (primært Christian X)
6,3 mio. kr. vedr. Socialindsats myndighed
2. 13,3 mio. kr. i forventet merforbrug på Udsatte børn, heraf:
6,8 mio. kr. vedr. myndighed
2,5 mio. kr. vedr. administration og myndighedsarbejde (sagsbehandling)
4 mio. kr. vedr. Tandplejen.
Det bemærkes, at en betydelig del af det forventede merforbrug (12,3 mio. kr.) kan henføres til
de decentrale institutioner Tandplejen og udførerinstitutionerne på voksenområdet (især
Botilbuddet Christian X). Udfordringen på myndighed og sagsbehandling er således på 15,5
mio. kr.
1. Voksen- og Socialindsats
Der blev ikke i januar givet tillægsbevilling på Voksen- og socialindsats Myndighed og
Udførende Myndighed, idet udfordringen på 4,1 mio. kr. udgjorde en afvigelse på under 2 pct.
Det forventede merforbrug på 6,3 mio. kr. på myndighed er således udtryk for en forværring på
2,1 mio. kr., som kan henføres til aktivitetsstigninger på Botilbud og Forebyggende indsats.
Det øvrige merforbrug på 8,3 mio. kr. ligger på udførerinstitutionerne og kan primært henføres
til et forventet merforbrug på 7,5 mio. kr. på Christian X, grundet høj medarbejderomsætning,
sygefravær og vikarudgifter samt overført merforbrug fra sidste år. Chr. X er takstfinansieret og
merforbrug over 5 pct. skal indregnes i taksten 2 år efter. Forvaltningen har igangsat en større
tilpasning af driften på institutionen mhp. at skabe en bæredygtig økonomi på sigt. Der er
udarbejdet handleplan for nedbringelse merforbruget, der behandles i særskilt sag på samme
dagsorden.
2. Udsatte børn
Det forventede merforbrug på 6,8 mio. kr. på Udsatte børn myndighed (0-14årige) skyldes en
kombination af pris- og aktivitetsstigninger og kan primært henføres til nogle akutanbringelser
på opholdssteder, følgeudgifter til anbringelserne, intensiv familiebehandling, bevilling af
særtakster og forlængelser af ophold på døgninstitutioner.
Derudover forventes 2,5 mio. kr. i merforbrug på Administration og myndighedsbehandling,
som primært kan henføres til forlængelse af vikarer, idet det ikke har været muligt at rekruttere

til alle ledige sagsbehandlerstillinger.
Hertil kommer et forventet merforbrug på 4,0 mio. kr. på Tandplejen, som primært kan
henføres til merudgifter til den udvidede målgruppe for gratis tandpleje – de 18-21-årige og en
øget kompleksitet i tandbehandlingen generelt, som en ekstern budgetanalyse af Tandplejen
også har afdækket (Børne- og Skoleudvalget 06.05.26 pkt.4).
Vej og Park
Sidst forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets område, som alene
kan henføres til et merforbrug på Vinterdriften på Vej og Park. Det forventede merforbrug
skyldes den hårde vinter i starten af året.
Områder med mindreforbrug

Der forventes omvendt et samlet mindreforbrug på 11,8 mio. kr. på hhv. Kultur- og
Fritidsudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget.
Det største mindreforbrug ligger på Ældre- og Sundhedsudvalget, hvor der forventes et
mindreforbrug på 5,7 mio. kr., som primært skyldes forventet mindreforbrug på baggrund af
hurtig hjemtagelse af færdigbehandlede patienter på 2,0 mio. kr. og 3,2 mio. kr. på
uddannelsesteamet som følge af færre SOSU-elever.
På Økonomiudvalget forventes et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. som primært kan henføres til et
mindreforbrug på 5,5 mio. kr. på udlejningsejendommene.
Mere detaljerede bemærkninger til det forventede regnskab fremgår dels af den samlede
budgetopfølgning i bilag 2 og dels i overbliksform i slides i bilag 1.
Servicerammen

Der er pr. 30 april budgetlagt 2,9 mio. kr. over servicerammen. Dette håndteres i denne sag via
periodiseringer af budgetposter, som ikke forventes at blive benyttet i år. Det drejer sig dels om
del af en arv på musikskolen som flyttes til 2027 (2,0 mio. kr.), kapacitetsomstillingspulje vedr.
plejehjem (2,0 mio. kr.) samt budget vedr. nye nødkaldsalarmer på ældreområdet, der flyttes til
2027 (0,7 mio. kr.), idet der er forsinkelser på anskaffelsen (jf. bilag ’Bevillingsmæssige
ændringer 1. budgetopfølgning 2026’).
Herefter resterer en meget begrænset ledig serviceramme på 1,2 mio. kr. Forvaltningen følger
tæt op på servicerammen mhp. at sikre, at der fremlægges modgående tiltag, hvis det bliver
nødvendigt at foretage dispositioner, der yderligere belaster servicerammen i 2026.
Overførsler mv. (udenfor servicerammen)

Overførsler mv. er bevillinger, der ligger uden for servicerammen og generelt er svært styrbare
områder, ofte påvirket af konjunkturer (beskæftigelsesområdet), og kommunen kan ikke selv
beslutte serviceniveauet, hvorfor både mer- og mindreforbrug afregnes ift. kassebeholdningen.

Forventet regnskab på overførsler mv. (udenfor servicerammen)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
regnskab

Afvigelse til
korr. budget

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelse (ikke service)

Ældre- og Sundhedsudvalget

Kommunal medfinansiering (ikke service)

Økonomiudvalget

Øvrige (ikke service)

I alt

Note: Afvigelse angiver forventet (+) mer- eller (-) mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget.

Samlet forventes et mindreforbrug på Overførsler mv. udenfor servicerammen på 11,0 mio. kr.,
som vedrører et forventet mindreforbrug på 11,0 mio. kr. på økonomiudvalgets område, som er
sammensat af følgende:
6,0 mio. kr. i forventede merindtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager, som skal
ses i sammenhæng med udgiftsstigningerne på de specialiserede områder.
5,0 mio. kr. i mindreforbrug på sociale formål, der især kan henføres til faldende udgifter
til tabt arbejdsfortjeneste.
Mere detaljerede bemærkninger til afvigelser på ’Overførsler mv. (udenfor servicerammen)’
fremgår af de specificerede bemærkninger i bilag 2.

Anlæg

Til og med april 2026 har der været et forbrug på 62,9 mio. kr., svarende til 25 pct. af
udgiftsbudgettet. Der forventes foreløbigt et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
I sagen om anlægsprogram 2027-2036 foreslås – netto – en fremrykning på 26,5 mio. kr. vedr.
specifikke projekter, herunder ny daginstitution Bøgely og køb af brandstationen på Høstvej 12.
Samtidig forventes - overordnet - en forskydning til kommende år på 30 mio. kr. Samlet set
forventes således et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. i 2026.
Forventet regnskab på anlæg

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
forbrug

Afvigelse til
korr. budget

Anlægsudgifter

Anlægsindtægter (primært salg)

I alt

På indtægtssiden forventes mindreindtægter på 32,9 mio. kr. som følge af forsinkelser i
ejendomssalg og en periodisering af fondsstøtte. Samlet set forventes netto en mindreindtægt
på 29,4 mio. kr. på anlægsområdet i 2026.
Det bemærkes at de foreslåede forskydninger på anlægsområdet behandles i sag om
anlægsprogram 2027-2036, som behandles på samme møde.

En status for de enkelte anlægsprojekter på budget, forbrug og forskydninger og forventet
forbrug i 2026 fremgår af bilag 3.
Renter og finansiering

For kommunens renter- og finansieringsposter forventes et samlet mindreforbrug på 39,7 mio.
kr., som primært vedrører en helt foreløbig kompensation på 38,7 mio. kr. som kommunen
forventer at modtage i merindtægt fra efterregulering af dækningsafgift på erhvervsejendomme
for 2022 og 2023 (nye ejendomsvurderinger). Der udestår en efterregulering af dette beløb
som pt. er helt uafklaret, og KL anbefaler at kommunen ikke disponerer over den foreløbige
indtægt.

Likviditetsudvikling

En række faktorer bidrager til, at den gennemsnitlige likviditet i 2026 skønnes højere end ved
regnskabssagen 2025. Årsagen er den faktiske kassebeholdning, som er højere end forventet
bl.a. grundet foreløbig udbetaling fra staten af en ikke-budgetlagt kompensation for
erhvervsdækningsafgift (nye ejendomsskattevurderinger) på 19,3 mio. kr. og indfrielse af
ejendomsskattelån tidligt på året. Pt. skønnes en gennemsnitlig likviditet for 2026 som helhed
på ca. 599 mio. kr., som dog er usikker jf. de nævnte årsager.

Strategisk ramme
Der er fastsat en række grundlæggende principper for kommunernes budgetopfølgning i den
kommunale styrelseslov, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabssystem for
kommuner, samt i ’principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæk Kommune’, der er
udarbejdet med henblik på at skabe de rette incitamenter i økonomistyringen i kommunen.

Videre proces

Den samlede budgetopfølgning pr. 1. maj 2026 forelægges Kommunalbestyrelsen til endelig
godkendelse den 25. juni 2025.
I forbindelse med regnskabet tages samlet stilling til overførsler til 2027 jf. Lyngby-Taarbæk
Kommunes principper for økonomistyring.

Økonomi

Som en del af budgetopfølgningen indstilles en række bevillingsmæssige ændringer. Ud over
en række tekniske omplaceringer på service indstilles en række korrektioner og fejlretninger,
samt forskydninger mellem årene.
De bevillingsmæssige ændringer er specificeret i vedlagte bilag ’Bevillingsmæssige ændringer
1. budgetopfølgning 2026’ og sammenfattet i tabellen nedenfor.
Tabel til bevillingsmæssige ændringer:

t. kr. i 2026 p/l

Udvalg/Aktivitetsområde

Varig?
Ja/nej

Service

Jf. bilag

Jf. bilag

Overførsler

Jf. bilag

Jf. bilag

Finansposter

Jf. bilag

Jf. bilag

I alt

Fagudvalgene er orienteret om sagerne på deres respektive områder.

Beslutningskompetence
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.

Beslutningsforløb
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 18. juni 2026, punkt 3:
Ad 1-2) Orientering givet.
Ad 3) Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) var fraværende.

Beslutning

Ad 1-2) Orientering givet.
Ad 3) Godkendt.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.