Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk
Opfølgning på analyse af Tandplejen
På baggrund af Tandplejens budgetudfordring blev der i januar 2026 igangsat en ekstern budgetanalyse af Tandplejens økonomi og drift. Budgetanalysen blev fremlagt til orientering på Børne- og Skoleudvalget den 6. maj 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 25. juni 2026
- Status
- Besluttet. Afstemning: Hermed ad 1-2) Godkendt.
- Næste skridt
- Løsningsforslaget vil blive indarbejdet som et nødvendigt budgetbehov i budget 2027-2030.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. budgetudfordringen i Tandplejen for 2027 og frem indarbejdes i det administrative
budgetforslag 2027-30,
2. det forventede merforbrug på 4,0 mio. kr. i 2026 jf. 1. budgetopfølgning, finansieres af
puljen til uforudsete udgifter.
Problemstilling
Som forvaltningen tidligere har orienteret om, herunder i introduktionsoplæggene i 2026, i
budgetopfølgningerne i 2025, i sagen om handleplan for Tandplejen (KMB 3. april 2025) samt
på seneste udvalgsmøde står Tandplejen med en mærkbar budgetudfordring.
Forvaltningen har fået gennemført en analyse af den kommunale tandpleje med henblik på at
sikre et bæredygtigt fagligt og økonomisk grundlag for den fremtidige drift. Analysen, som blev
foretaget af BDO Statsautoristeret Revisionspartnerselskab, viser, at Tandplejen er veldrevet
og omkostningseffektiv, men samtidig er under betydeligt kapacitets- og økonomipres. Dette
skyldes blandt andet en markant vækst i patientgrundlaget, øget behandlingskompleksitet og
utilstrækkelig finansiering af den udvidede målgruppe.
Analysen peger på en række strukturelle forhold og centrale udfordringer i det nuværende
situationsbillede:
Markant vækst i patientgrundlaget, som kan sammenlignes med andre
studiebyskommuner, og som ikke modsvares af kompensationen fra staten.
Større kompleksitet i den nye målgruppe – samtidig med, at der ses en lav enhedspris
sammenholdt med andre kommuner.
Udgifterne til børne- og ungetandplejen er steget svarende til målgruppens udvidelse.
Kommunen har en relativ lav andel borgere i frit-valg sammenlignet med andre
kommuner, hvilket har stor betydning for enhedsprisens lave niveau. Dette kan dog
udfordres ved vedvarende og stigende ventelister.
Stigende venteliste, hvilket udfordrer overholdelse af de af Sundhedsstyrelsen
anbefalede maksimale 24 måneders undersøgelsesintervaller hos visse patienter.
Tilpasning af kapacitet driver udgiftsudviklingen indenfor børne- og ungetandplejen.
Kapaciteten er tilpasset for at undgå overskridelser af det politisk vedtagne serviceniveau
og Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men det øger udgifterne og giver varige
budgetudfordringer.
Generationsskifte i tandreguleringen øger udgifterne. Der er bevilget øget budget til den
varige øgede udgift, men selve overgangen har givet en yderligere udfordring i en
tidsafgrænset periode, hvilket har givet merforbrug i 2025 og vil give merforbrug i 2026.
Stigning i kontrolbesøg samt øget tidsforbrug pr. behandling og pr. undersøgelse, hvilket
har udfordret personales ressourcer og påvirket ventelister.
Stigende udgifter til omsorgstandpleje, som ikke modsvares af budgettildelingsmodellen.
Overtandlægen har et stort ledelsesspænd i sammenligning med andre kommuner.
Der opleves ikke de samme rekrutteringsvanskeligheder, som ellers ses i en række
øvrige kommuner.
Løsninger
På baggrund af budgetanalysen anbefaler forvaltningen at der arbejdes videre med
nedenstående løsninger, herunder at der findes finansiering til den del af udgifterne, som ikke
kan dækkes af servicetilpasninger og effektiviseringer. Anbefalingerne tager udgangspunkt i
BDOs anbefalinger og er uddybet i vedlagte bilag.
Varigt budgetløft til drift
Budgetanalysen peger på behov for et varigt budgetløft til tandplejen for at kunne overholde
det politisk fastsatte serviceniveau og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det foreslås at gøre
den gennemførte opnormering permanent med 1 tandlæge, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter,
svarende til en årlig merudgift på ca. 2,3 mio. kr. Formålet er at nedbringe ventelister, sikre
rettidig behandling og reducere brug af eksterne leverandører.
Revision af budgetmodeller for børne- og ungdomstandplejen og omsorgstandplejen
Forvaltningen vurderer, at budgetmodellerne for både børne- og ungdomstandplejen (BUT) og
omsorgstandplejen bør genbesøges med henblik på bedre sammenhæng mellem opgave,
aktivitet og budget. For BUT anbefales det at fastholde den nuværende vægtede model, men
justere vægtningen og supplere med en model for normeringsbehov. For omsorgstandplejen
anbefales det at udvikle en model, der bedre afspejler målgruppen, herunder hjemmeboende
borgere.
Varigt budgetløft til bæredygtig organisering og ledelse
I overensstemmelse med BDO's anbefalinger om at se på overtandlægens ledelsesspænd er
det desuden forvaltningens vurdering, for at sikre en stabil og bæredygtig organisering og drift
af den kommunale tandpleje, at det er nødvendigt at tilføre 3/5 årsværk til finansiering af en
souscheffunktion, som bruger den øvrige tid på drift. Den øgede årlige udgift til dette er 0,5
mio. kr.
Servicetilpasning
Som en modgående effektivisering, der kan mindske det øgede budgetbehov, kan en mulighed
være at justere i serviceniveauet i Tandplejen. BDO peger i analysen bl.a. på, at der kan
fjernes én undersøgelse i aldersgruppen 13½–18 år. Tiltaget kan frigøre kapacitet og dermed
bidrage til at mindske udgifterne. Den estimerede besparelse er ca. 230.000 kr. årligt.
Forvaltningen har tidligere fremsat forslaget som et omprioriteringsforslag for budget 20252028. Det daværende økonomiudvalg besluttede ikke at gå videre med servicetilpasningen (i
august 2024). Som tidligere påpeget af forvaltningen kan konsekvensen af forslaget være en
risiko for reduktion i tandsundheden. Tandplejen er særligt opmærksom på muligheden for
opsporing af brug af snus og andre nikotinprodukter hos de unge, ligesom der kan være øget
risiko for ikke at identificere patienter med vækstbetingede sentudviklede tandstillingsfejl.
Det vurderes, at de øvrige servicereduktioner, som er identificeret i budgetanalysen, ikke i
tilstrækkelig grad er relevante på nuværende tidspunkt. For en uddybning henvises til bilaget.
Investering i forebyggende indsatser
BDO anbefaler i analysen, at det genbesøges, om der findes specifikke patientgrupper eller
geografiske områder i kommunen, hvor en målrettet prioritering af sundhedsfremmende og
forebyggende indsatser kan have særlig effekt. Forvaltningen og Tandplejen peger i den
forbindelse på potentiale i en styrket forebyggende indsats målrettet børn og unge i
skolevægring eller mistrivsel. En mere opsøgende tilgang i samarbejde med skole og PPR kan
øge fremmødet og forebygge mere ressourcekrævende behandlinger. En sådan indsats
vurderes at kunne etableres for ca. 0,16 mio. kr. årligt.
Styring og effektivisering
Det foreslås at indføre referencepriser for ydelser hos privatpraktiserende tandlæger. Tiltaget
skal sikre at der kan indhentes egenbetaling når borgere vælger at gøre brug af frit valg.
Besparelsen estimeres til ca. 0,15 mio. kr. årligt igennem øgede indtægter (egenbetaling). Det
faktiske indtægtsniveau vil dog afhænge af, hvilke ydelser borgerne har brug for.
Øvrige effektiviseringsforslag foreslås forankret hos overtandlægen til løbende vurdering, så
implementering sker i et tempo, der understøtter en velfungerende drift.
Venteliste og økonomisk efterslæb
Overtandlægen angiver, at for at afvikle ventelisten er det nødvendigt med yderligere
midlertidig tilførsel af ressourcer, hvilket også stemmer overens med BDOs konklusioner.
Vurderingen er at det er nødvendigt med en yderligere opnormering i 2 dage om ugen med
tandlæge, 3 dage om ugen med tandplejer og en fuld tids klinikassisten i et år, hvilket giver en
samlet udgift på 1,29 mio. kr.
Tandplejen har samtidig et budgetmæssigt efterslæb bestående af et overført merforbrug fra
2025 på 1,95 mio. kr. samt et forventet merforbrug i 2026 på ca. 3,35 mio. kr. Efterslæbet
skyldes et stigende opgavepres uden tilsvarende finansiering. Der er jf. ovenstående løbende
orienteret om disse udfordringer. Det vurderes, at en bæredygtig drift forudsætter, at
efterslæbet håndteres i budgetlægningen. Uden finansiering vil Tandplejen fortsat være
udfordret i forhold til budgetoverholdelse, og effekten af de foreslåede tiltag vil blive reduceret.
Klinikrum
Analysen peger på potentielt et behov for 1-2 yderligere klinikrum på den lange bane.
Tandplejen lykkes imidlertid med at håndtere det øgede patientgrundlag i de eksisterende
klinikrum og arbejder med muligheden for at udvide åbningstider i hverdagene for at øge
kapaciteten yderligere. Forvaltningen anbefaler derfor ikke på nuværende tidspunkt at gå
videre med et stort og omkostningstungt projekt om at etablere yderligere klinikrum.
Videre proces
Løsningsforslaget vil blive indarbejdet som et nødvendigt budgetbehov i budget 2027-2030.
Økonomi
Sagens bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes som et nødvendigt budgetbehov i budget
2027-2030 uden modgående finansiering svarende til tabellen nedenfor. Dog finansieres
merudgiften i 2026 af puljen til uforudsete udgifter med henblik på finansiering samt
overholdelse af den samlede serviceramme i 2026.
Budgetanalysen peger på et øget budgetbehov i Tandplejen samt på enkelte
effektiviseringsforslag og servicereduktioner.
Tabel til bevillingsmæssige ændringer, hvis anbefalingerne følges:
t. kr. i 2026 p/l
Udvalg /
Aktivitetsområde
Børne- og
Budgetløft til drift Skoleudvalget/
Udsatte Børn
Bæredygtig
Børne- og
organisering og Skoleudvalget/
ledelse
Udsatte Børn
Børne- og
Servicetilpasning
Skoleudvalget/
(besparelse)
Udsatte Børn
Investering i
Børne- og
forebyggende
Skoleudvalget/
indsatser
Udsatte Børn
Varig?
ja/nej
ja
ja
ja
ja
Børne- og
Forventet
merforbrug 2026 Skoleudvalget/
Udsatte Børn
Budgetmæssigt Børne- og
efterslæb fra
Skoleudvalget/
Udsatte Børn
Børne- og
Afvikling af
Skoleudvalget/
venteliste
Udsatte Børn
Finansiering
samt
overholdelse af
Økonomiudvalget/
serviceramme i
Puljer
2026 - pulje til
uforudsete
udgifter
I alt
nej
nej
nej
nej
Beslutningskompetence
Børne- og Skoleudvalget anbefaler.
Økonomiudvalget anbefaler.
Kommunalbestyrelsen beslutter.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt 7:
Ad 1) Anbefalet, idet servicetilpasning vedr. intervaller bringes op i forbindelse med
budgetforhandlinger.
Ad 2) Anbefalet.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 18. juni 2026, punkt 5:
Afstemning:
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 1 (I)
Hermed ad 1-2) anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) var fraværende.
Beslutning
Afstemning:
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 1 (I)
Hermed ad 1-2) Godkendt.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.