Svar: Vedr. rammelokalplan 301's anvendelsesbestemmelser

Sagsfremstilling

Politikerspørgsmål
Annette Skafte (O) har den 3. juli 2026 stillet følgende spørgsmål:
Forvaltningen bedes oplyse, om rammelokalplan 301's anvendelsesbestemmelser for delområde 2, 3 og 5, herunder formuleringen "kulturelle institutioner, offentlig service og lignende", giver mulighed for etablering af:
1. religiøse institutioner eller trossamfund, herunder kirker, moskéer, templer eller tilsvarende religiøse aktiviteter og samlingssteder.
2. private uddannelsesinstitutioner med et religiøst værdigrundlag eller tilknytning til et trossamfund, herunder muslimske friskoler, kristne friskoler eller andre konfessionelle skoler.
Forvaltningen bedes endvidere redegøre for, hvilke bestemmelser i rammelokalplanen der giver eller udelukker disse anvendelser.
Annette Skafte (O) har den 10. august 2026 stillet følgende tillægsspørgsmål:
Forvaltningen har i besvarelsen oplyst, at rammelokalplan 301 efter forvaltningens vurdering giver mulighed for religiøse institutioner, herunder kirker, moskéer, templer og tilsvarende religiøse samlingssteder. Det fremgår samtidig af planlovens § 15, stk. 2, nr. 9, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om bygninger til religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af bygninger til religiøse formål.
Forvaltningen bedes derfor oplyse, om kommunalbestyrelsen kan beslutte, at bygninger inden for hele eller dele af området omfattet af rammelokalplan 301 ikke må anvendes til religiøse formål. Hvis ja, bedes det oplyst, om dette kan fastlægges allerede i rammelokalplan 301, eller om det skal ske i de efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner.
Forvaltningens svar
Svar fra forvaltningen den 4. august 2026 på spørgsmål af den 3. juli :
Ad 1) Anvendelsesbestemmelser i §3 i forslag til lokalplan 301 for Firskovvejskvarteret, giver i delområderne 1, 2, 3 og 5 alle mulighed for - i uddrag: ”.. offentlig service, herunder uddannelse, skoler, daginstitutioner, Kulturelle institutioner, plejecenter og lignende, samt ..”
Definitioner i Kommuneplan 2025:
Offentligt formål opdeles i offentlig administration, offentlig service og fritidsformål.

Offentlig service: Kommunal, regional og statslig service, skoler, uddannelse og forskning samt institutioner for børn, unge og ældre.
Fritidsformål: defineret som idrætsanlæg, parker, kolonihaver, legepladser og andre fritidsformål.
Kulturelle institutioner er ikke defineret.
Kommuneplanens definitioner er ikke udtømmende.
Det er ifølge Planloven ikke muligt at dispensere for § 1 Formål og § 3 Anvendelse. For at smidiggøre sagsbehandlingen i fremtiden indgår ordene ”Og lignende” ofte i lokalplaner eller i kommuneplanens rammer for at give mulighed for nye fremtidige anvendelseskategorier, som netop ligner de nævnte anvendelseskategorier – herunder også private virksomheder, der måtte tilbyde samme muligheder som offentlig service – fx plejecenter.
Ved eventuel ansøgning om anvendelse til religiøse institutioner eller trossamfund, herunder kirker, moskéer, templer eller tilsvarende religiøse aktiviteter og samlingssteder vil der ske en individuel vurdering af om anvendelsesmuligheden vil kunne rummes inden for ”Kulturelle institutioner”, hvis dette er fastlagt i en lokalplans ”§3 Anvendelse” eller i §1 formålsbestemmelsen.
I planlovsmæssig forstand defineres kulturelle institutioner ikke med én enkelt, fast lovstatsbestemt ordlyd. Typiske eksempler: Biblioteker, museer, arkiver, teatre, biografer, kulturhuse, musikskoler og spillesteder. Beslægtede funktioner: Kan i praksis også inkludere gallerier, udstillingslokaler, foreningsejendomme og samlingssteder (forsamlingslokaler).
Forvaltningen vil i forbindelse med vurderingen også se på formålsbestemmelsen i lokalplanen. I formålsbestemmelsen §1 er følgende blandt andet fastlagt: "At udlægge lokalplanområdet til blandede byfunktioner og aflastningsområde som supplement til bymidten.
Lokalplanens formål er beskrevet under rammelokalplanens indhold således: "Rammelokalplanens formål er at muliggøre, at området kan udvikles som en tæt og funktionsblandet bydel med en kombination af bolig-, erhvervs- og offentlige formål. Sammen skal disse anvendelser understøtte et levende og robust bymiljø med et mangfoldigt udbud af forskelligartede funktioner og fællesskaber."
Forvaltningen vurderer umiddelbart på baggrund af ovenstående, at en anvendelsesmulighed til ”Kulturelle institutioner” i lokalplanen for Firskovvejskvarteret vil give mulighed for religiøse institutioner eller trossamfund, herunder kirker, moskéer, templer eller tilsvarende religiøse aktiviteter og samlingssteder.
Forvaltningen gør derudover opmærksom på, at forslag til rammelokalplan 301 ikke er byggeretsgivende. Det vil sige, at der skal udarbejdes byggeretsgivende lokalplaner, inden for det samlede område eller for delområder, inden der kan byudvikles yderligere i området. I den forbindelse vil kommunalbestyrelsen have mulighed for at fastlægge anvendelsesmuligheder mere præcist i forhold til de projekter, der skal planlægges for. En lokalplan kan præcisere, om en bygning eller et område udelukkende, eller delvist, er reserveret til kulturelle aktiviteter og formål – eller slet ikke.

Ad 2) En kommune kan ikke i en lokalplan udelukke friskoler med særlige trosretninger i et område, der er udlagt til uddannelse, skoler. Det skyldes primært planlovens formål samt de frie grundskolers lovbestemte ret til at vælge deres eget værdigrundlag.
Følgende juridiske og planmæssige årsager gør det umuligt for en kommune at lave et sådant forbud:
Planlovens formål og rammer: Ifølge Planloven kan en kommune fastsætte bestemmelser om et områdes anvendelse (f.eks. til "uddannelsesformål" eller "offentlige formål"). En friskole med en religiøs baggrund defineres juridisk set fortsat som en skole og en uddannelsesinstitution. Kommunen kan derfor ikke skelne mellem, hvilken specifik type uddannelse der foregår, så længe formålet overholdes.
Trosfrihed og friskoleloven: Frie grundskoler (friskoler) har ifølge Friskoleloven lovmæssig ret til at give undervisning, der stemmer overens med skolens egen overbevisning, herunder religiøse overbevisninger, så længe de "står mål med" kravene i folkeskolen. Et kommunalt forbud mod specifikke trosretninger ville stride mod disse frihedsrettigheder.
Diskrimination og proportionalitet: Kommunen er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet. Et forbud mod bestemte værdigrundlag eller trosretninger vil blive anset for usaglig forskelsbehandling, da det ikke varetager planlægningsmæssige hensyn (f.eks. støj, trafik eller miljø), men for politisk eller religiøst motiveret.
Forvaltningen vurderer, at en anvendelsesbestemmelse i forslag til lokalplan 301, der ikke indeholder mulighed for ”offentlig service, herunder uddannelse, skoler”, vil kunne hindre alle uddannelsesinstitutioner og dermed også private uddannelsesinstitutioner med et religiøst værdigrundlag eller tilknytning til et trossamfund, herunder muslimske friskoler, kristne friskoler eller andre konfessionelle skoler.
Svar på tillægsspørgsmål den 17, august 2026:
Det er korrekt, at der jf. planlovens § 15 stk. 2 nr. 9 er mulighed for at fastlægge bestemmelser for beliggenhed af bygninger til religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af bygninger til religiøse formål.
Kommunalbestyrelsen kan derfor beslutte, at der ikke må placeres bygninger til religiøse formål inden for området. Dette kan gøres i forbindelse med vedtagelsen af rammelokalplan 301, hvor det dog i givet fald skal vurderes, om det giver anledning til en fornyet høring af rammelokalplanen. Det kan også besluttes i forbindelse med de efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner.
Det understreges i lovbemærkningerne, at bestemmelsen alene kan anvendes, hvis

reguleringen af religiøse bygninger sker med henblik på varetagelse af planlægningsmæssigt relevante og lovlige hensyn.
Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt forholdt sig til, om der er planlægningsmæssige relevante hensyn til et sådan forbud i forhold til rammelokalplanen, da denne er på et overordnet niveau.
Må offentliggøres
Ja