Behandlet 1. august, Politikerspørgsmål 2026, Lyngby-Taarbæk
Svar: Udgifter til Juleudsmykning, overbygningsorkestre og kulturhuset
Politikerspørgsmål Simon Pihl Sørensen (A) har 19. august 2026 stillet følgende spørgsmål: 1. Hvor meget brugte Lyngby-Taarbæk kommune på indkøb af juleudsmykning? 2. Hvor mange penge bruger Lyngby-Taarbæk på overbygningsorkestrene og hvor mange koncerter har de spillet i kommunen i år? 3.
Kort fortalt
- Hvem
- Politikerspørgsmål 2026, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Lørdag 1. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Politikerspørgsmål
Simon Pihl Sørensen (A) har 19. august 2026 stillet følgende spørgsmål:
1. Hvor meget brugte Lyngby-Taarbæk kommune på indkøb af juleudsmykning?
2. Hvor mange penge bruger Lyngby-Taarbæk på overbygningsorkestrene og hvor mange koncerter har de spillet i kommunen i år?
3. Hvor mange penge brugte kommunen årligt på at leje sig ind i kulturhuset og hvad var den samlede udgifter hertil i de år kommunen var lejer?
Forvaltningens svar
Forvaltningens svar den 20. august 2026:
Ad 1. Der er i 2025 anvendt 1,5 mio. kr. til et anlægsprojekt om julebelysning i Kgs. Lyngby Centrum. Bevillingen blev givet af Kommunalbestyrelsen 19. juni 2025. Udgiften til julebelysning dækker over opsætning af lysdrops i træer på Lyngby Hovedgade samt renovering af eksisterende julebelysning i resten af Kgs. Lyngby, herunder på Ulrikkenborg Plads, Jernbanepladsen, Jernbanevej, Likørstræde, Klampenborgvej og Lyngby Torv.
Under aktivitetsområde Vej og Park afholdes driftsudgifter til opstilling af juletræ, driften af julebelysning (herunder el), mandetimer mm i forbindelse med julen. De samlede nettoudgifter hertil er opgjort til 158.000 kr. i 2025. Heri indgår indtægter for udleje af stadepladser (95.000 kr.) samt tilskud fra Handelsforeningen til driften af julebelysning (200.000 kr.). Der er ikke indregnet udgifter i forbindelse med renoveringen af kronen i krydset Klampenborgvej og Lyngby Hovedgade.
Under aktivitetsområdet Fritid, Kultur og Idræt er desuden afsat 285.000 kr. til de to julearrangementer ”Jul på Rådhuset” og ”Juletræstænding” (KFU 11.06.2026).
Ad 2. Overbygningsorkestrene får midler via kulturaftalerne. Der er afsat 294.000 kr. i 2026 fordelt på tre orkestre. Derudover stilles øvelokaler til rådighed. Der er aftalt sammenlagt 15 koncerter årligt. Historisk set har de afholdt de aftalte koncerter (KFU august 2025). Koncerterne spilles i kommunen.
Ad 3. I forbindelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes udtræden af lejemålet i Kulturhuset, blev der indarbejdet en nettobesparelse på 3,5 mio. kr. i 2017 stigende til 7,0 mio. kr. i 2018 og frem (jf. budgetaftale 2016-19). Frem til udtrædelsen af lejemålet har der været flere forskellige organiseringer af lejemålet, herunder en kommunal genudleje med henblik på privat drift af aktiviteter i Kulturhuset.
Må offentliggøres Ja
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Politikerspørgsmål 2026, referat fra mødet lørdag 1. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.