Svar: Ydelser og forløb

Sagsfremstilling

Politikerspørgsmål
Magnus von Dreiager (C) har den 24. august stillet følgende spørgsmål:
1. Den nuværende nationale IPS-satsning under ’Ungeløftet’ er afgrænset til 18–29-årige. Dermed står mange med psykiske lidelser og risiko for førtidspension uden samme systematiske adgang til en dokumenteret, effektiv og arbejdsmarkedsrettet indsats. Arbejder kommunen med IPS-forløb for borgere på 30 år og ældre? I givet fald hvordan?
2. Mange tilkendelser af førtidspension skyldes på landsplan psykiske lidelser. Forskning peger på, at mange med psykisk sygdom (især angst og depression) kan få det bedre med tiden, og man med den rette hjælp og støtte bedre kan leve med ens sygdom. a. Tilkender kommunen nogle borgere førtidspension med revision?* b. Hvordan arbejder kommunen med borgere, som er blevet tilkendt førtidspension, og som måske på sigt kan indgå på arbejdsmarkedet igen?
3. Mange kommuner har forskellige lønloftsskemaer i forbindelse med fleksjobansættelser. Det gør det mere ressourcekrævende for virksomheder at tage imod ansatte på fleksjob, da mange virksomheder går på tværs af kommunegrænser og desuden arbejder på tværs af disse. I hvilken grad har Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet et lønloftsskema, som ligner vores nabokommuner?
4. I hvilken udstrækning benytter kommunen sig af virksomhedspraktik, inden borgeren kommer i fleksjobansættelse?
Forvaltningens svar
Svar fra forvaltningen 8. september 2026
Ad 1: Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder ikke med IPS-forløb for borgere over 30 år. IPS er en ressourceintensiv metode, som blandt andet forudsætter et lavt sagstal på maksimalt 20-25 borgere pr. fuldtids-IPS-konsulent for at kunne levere den nødvendige individuelle og håndholdte støtte. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at etablere et tilbud i denne skala indenfor de eksisterende rammer.
Ad 2a: Forvaltningen har de seneste 5-7 år ikke tilkendt førtidspension med revision, heller ikke til unge med psykiske lidelser. Forvaltningen har for år tilbage bevilget førtidspensioner med en revisionsdato efter 5 år. Dette var særligt til yngre borgere.
Efter indførelse af Førtidspensions- og fleksjobreformen (FØP/fleksreformen), som trådte i kraft den 1. januar 2013, er der ikke blevet bevilget førtidspensioner med revision. Med FØP/fleksreformen skete der i det hele taget en opbremsning i tilkendelserne til førtidspension, da mange borgere i stedet fik tilkendt ressourceforløb, af op til 5 års varighed.
Ad 2b: Når en borger indstilles til førtidspension, vejledes vedkommende om mulighederne for

fortsat at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder muligheden for at have en supplerende arbejdsindtægt inden for de gældende regler. Borgeren vejledes også om mulighederne for på et senere tidspunkt at få vurderet sin arbejdsevne på ny, hvis helbred og funktionsniveau udvikler sig positivt.
Forvaltningen oplever en sjælden gang, at borgere, der allerede er tilkendt førtidspension, selv henvender sig til jobcenteret med et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet, f.eks. gennem fleksjob. I disse tilfælde tilbydes vejledning og støtte til at afklare mulighederne.
Ad 3: Forvaltningen har udarbejdet et skema, som sendes til virksomhederne. Skemaet er ikke koordineret med andre kommuner. Forvaltningen vil undersøge muligheden for at benytte sig af Virk.dk’s selvbetjeningsløsning for indberetning af normalløn (lønloftskema), for at ensarte arbejdsgangen for arbejdsgiverne.
Ad 4: Der anvendes som udgangspunkt ikke virksomhedspraktik forud for fleksjobansættelse. Jobcentrets tilgang er, at borgere så vidt muligt skal have løn fra første dag, og jobcentrets indsats er derfor rettet mod hurtigst muligt at skabe et konkret match mellem borger og arbejdsgiver.
For borgere, der allerede er visiteret til fleksjob og står uden ansættelse, benyttes virksomhedspraktik kun i begrænset omfang og alene på arbejdsgivers initiativ. Praktikken kan i disse tilfælde anvendes som en kort afprøvning med henblik på en konkret fleksjobansættelse, inden der indgås ansættelse.
I forbindelse med afklaring af borgers arbejdsevne forud for afgørelse om fleksjob, kan virksomhedspraktik anvendes som led i afklaring af arbejdsevne, skånehensyn, timetal og relevante arbejdsopgaver. Praktikken kan dermed bidrage til at belyse, om betingelserne for fleksjob er opfyldt, og hvilke rammer der skal være til stede for, at borgeren kan opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Fælles for indsatsen er, at virksomhedspraktik ikke anvendes som en standardløsning, men alene efter en konkret faglig vurdering af, hvad der bedst understøtter borgerens vej til varig beskæftigelse.
Må offentliggøres
Ja