Behandlet 1. september, Politikerspørgsmål 2026, Lyngby-Taarbæk
Svar: John Tefke (C) - Tunnel ved Akademivej - 2026-09-24
Politikerspørgsmål John Tefke (C) har 24. september 2026 stillet følgende spørgsmål: Kan Forvaltningen oplyse om lukningen af tunellen ved Akademivej muligvis kan gøres delvis, således at passagen kan bruges til og fra Trongårdsskolen og HCØ osv?
Kort fortalt
- Hvem
- Politikerspørgsmål 2026, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Politikerspørgsmål
John Tefke (C) har 24. september 2026 stillet følgende spørgsmål:
Kan Forvaltningen oplyse om lukningen af tunellen ved Akademivej muligvis kan gøres delvis, således at passagen kan bruges til og fra Trongårdsskolen og HCØ osv?
Det er en kæmpe mangel og usikkerheds moment i det daglige trafikmønstre.
Forvaltningens svar
Forvaltningen har svaret:
DTU er i færd med at ombygge krydset mellem Lundtoftegaardsvej og Akademivej. I den forbindelse ombygges tunnelen under Lundtoftegaardsvej, og tunellen er derfor lukket i forbindelse med anlægsarbejdet. Forvaltningen har sammen med entreprenøren undersøgt muligheden for at holde tunellen delvist åben, men det er desværre ikke muligt, da arbejderne i tunellen kræver opgravninger og ny bund. Forvaltningen forventer, at tunellen kan åbnes delvist for trafik umiddelbart efter nytår.
I forbindelse med arbejdet med cykeltunnelen under Lundtoftegårdsvej er det aftalt med entreprenøren, at der etableres en midlertidig grussti fra Akademivej til Lundtoftegårdsvej. På den modsatte side af Lundtoftegårdsvej etableres ligeledes en midlertidig grussti på det grønne areal samt en trappe med cykelrampe ned ad skråningen.
Der er allerede etableret et midlertidigt fodgængerfelt på tværs af Lundtoftegårdsvej, som vil blive benyttet i forbindelse med omlægningen.
I vedlagte bilag findes oversigtsplan for arbejdet med krydsombygningen, herunder placering af fodsgængerfelter til krydsning af Lundtoftegaardsvej. Den midlertidige sti er ikke indtegnet, da endelig placeringen ikke er fastlagt endnu.
Må offentliggøres
Ja
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Politikerspørgsmål 2026, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.