Lyngby-Taarbæk
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 1. september, Politikerspørgsmål 2026, Lyngby-Taarbæk

Svar: Brandvej til spejderhytte

Politikerspørgsmål Freja Ludmilla Fischer-Møller (F) har 3. september 2026 stillet følgende spørgsmål: Hvad gør forvaltningen for at sikre, at der kan etableres en brandvej til spejderhytten? Jeg kan forstå, at de ikke kan anvende / opholde sig i hytten før brandvejen er tilvejebragt.

Kort fortalt

Hvem
Politikerspørgsmål 2026, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Politikerspørgsmål
Freja Ludmilla Fischer-Møller (F) har 3. september 2026 stillet følgende spørgsmål:
Hvad gør forvaltningen for at sikre, at der kan etableres en brandvej til spejderhytten? Jeg kan forstå, at de ikke kan anvende / opholde sig i hytten før brandvejen er tilvejebragt.
Den oprindelige brandvej var gennem Tryggehvile ejendommen, så jeg antager, at det er kommunens ansvar at finde en løsning - og gerne hurtigst muligt.
Forvaltningens svar
Forvaltningen har 23. september 2026 svaret:
Kommunen etablerede i 2016 en multibane på kommunens grund ved Tryggehvile, som grænser op til spejderhyttens matrikel. Det er forvaltningens antagelse, at der på daværende tidspunkt ikke var opmærksomhed på, at der tidligere var en adgangsvej til spejderhytten hen over det område, hvor multibanen er placeret – og at denne adgangsvej med stor sandsynlighed har fungeret som indsatsvej/brandvej.
Forvaltningen blev opmærksom på behovet for en indsatsvej/brandvej i oktober måned 2025 efter, at spejderhytten havde haft tilsyn fra en brandinspektør. Forvaltningen har planlagt etablering af en ny indsatsvej/brandvej til spejderhytten via parkeringspladsen ved Sorgenfri Kirke. Indsatsvejen forventes at blive etableret ved at udvide den eksisterende sti bag kirken. Med den løsning kan boldbanen på Tryggehviles udearealer bevares, da indsatsvejen/brandvejen dermed føres uden om boldbanen. Forvaltningen har været i dialog med både Sorgenfri Kirke og spejderne om løsningen.
Etableringen af den nye indsatsvej/brandvej kan først udføres, når den igangværende tagrenovering på Sorgenfri Kirke er afsluttet. Kirken forventer, at tagarbejdet er færdigt ved udgangen af oktober. Frem mod udførelsen af indsatsvejen/brandvejen færdiggøres den nødvendige dokumentation fra brandrådgiver, og der indhentes tilbud på etablering af indsatsvejen, så arbejdet kan igangsættes hurtigst muligt efter afslutningen af tagrenoveringen.
Må offentliggøres
Ja

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Politikerspørgsmål 2026, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.